Skip to main content

Farvel til skolelægen?

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

30. maj 2008
5 min.


Foto: Scanpix og Ugeskrift for Læger
Kan en sundhedsplejerske ikke lige så godt udføre de to skoleundersøgelser?

Vibeke Manniche: Du kan lige så godt spørge, om en pædagog ikke kan gøre det lige så godt. Sagen er, at læge og sundhedsplejerske er to forskellige uddannelser. Og vi kan forskellige ting. Lægen kender sygdommene, både de alvorlige og mindre alvorlige. Vi er uddannet til at diagnosticere, finde afvigelser fra det normale og vurdere forandringer. Det er en sundhedsplejerske ikke. Hun er uddannet med fokus på at give omsorg, pleje og lindring. Så der er et meget forskelligt grundlag for de to uddannelser. Derfor kan en sundhedsplejerske ikke erstatte lægen. Heller ikke med en efteruddannelse, som det foreslås.

Vi ved, at sundhedsplejersker henviser flere børn videre til undersøgelser end os. Sådan må det være. Vi er bedre i stand til at skelne og belaster derfor ikke de praktiserende læger, psykiatrien m.v. så meget.

Hvad er konsekvensen af loven?

Vibeke Manniche: Der er de visionære kommuner, der virkelig arbejder for forebyggelse og sundhed. Der sker næppe noget. Men der er ingen tvivl om, at lovændringen vil føre til, at nogle kommuner ikke vil ansætte kommunallæger. Og nogle vil spare velfungerende enheder væk. Københavns Kommune, der ikke har rekrutteringsproblemer, har allerede sat en mulig fyring af deres 6-7 kommunallæger på dagsordenen.

Men er det så ikke »bare« et fagforeningsspørgsmål, hvor I forsøger at holde på medlemmernes job?

Jo Coolidge: Nej, der er faglige grunde til, at vi protesterer. Det kan ikke undgås, at en nedprioritering af kommunallægen også er en nedprioritering af hele sundheds- og forebyggelsesområdet. Det vil få konsekvenser for børn- og ungesundheden i de kommuner, der ikke har en kommunallæge.

Der er en række nye sygdomme, der opstår i skolealderen. For eksempel udviklingsforstyrrelser, som vi kan opfange tidligt og træffe de nødvendige foranstaltninger. Tag også forebyggelsen af livsstilssygdomme, som der er meget fokus på i disse år, også fra regeringens side. Livsstilssygdomme grundlægges ofte i de sene barneår, hvor de dårlige vaner grundlægges. Og dem kan vi opspore ved lægeundersøgelsen, der ligger i forbindelse med udskolingen, og vi har mulighed for at gribe ind med forebyggelse. Man bør derfor tænke sig grundigt om, før man fjerner en lægeundersøgelse i den sene barndom.

Et andet problem er, at en fjernelse af lægeundersøgelsen risikerer at gå ud over de svage børn, som ofte er dem, der i forvejen ikke ser den alment praktiserende læge, og som har allermest brug for det. Vi risikerer nemlig, at de børn slet ikke ser en læge. I en evaluering af førskoleundervisningen, som Sundhedsstyrelsen netop har udsendt, viste det sig blandt andet, at mellem en femtedel og en tredjedel af børnene ikke kommer hos den praktiserende læge. I den gruppe var der en overvægt af socialt dårligt stillede børn - børn af lavindkomstfamilier, af anden etnisk herkomst eller børn af enlige mødre. Lægeundersøgelsen i skolen vil så være disse børns eneste chance for at se en læge, som kan finde udiagnosticerede sygdomme. Et tredje område er sociale børnesager, hvor lægens rolle er vigtig. Dels i opsporingen, dels er der i mange af sagerne behov for en lægefaglig vurdering, blandt andet af, præcis hvilken indsats der er behov for. Der vil desuden ofte være andre omstændigheder omkring barnet, en psykisk syg mor, en alkoholiseret far eller lignende, hvor der er behov for en lægefaglig vurdering. En lovændring vil kort sagt føre til en forringelse af sikkerhedsnettet under de svage børn.

Men argumentet for lovændringen er jo regulært nok - der er lægemangel og kommunerne har vakante kommunallægestillinger. Sikrer lovforslaget ikke bare, at kommunerne gennemfører skoleundersøgelserne, blot med en sundhedsplejerske i stedet for en læge?

Vibeke Manniche: Det har kommunerne mulighed for allerede i dag, hvis de ikke kan finde en læge. Jeg tror, at lovændringen i virkeligheden har en økonomisk begrundelse. KL's sundheds- og socialformand Tove Larsen sagde i Politiken for nylig, at en del kommuner ikke har penge til at ansætte en kommunallæge. At give lægemangelen skylden er derfor forkert. Der er kommuner, der er visionære og har sammensat spændende stillinger for kommunallægen. De er besat. De kommuner derimod, der ikke er så visionære, har sammensat uattraktive stillinger, som de ikke får besat. Jeg tror, at det er, fordi de kommuner i virkeligheden ikke er interesserede i at have en kommunallæge. Og det får de med lovændringen nu et alibi eller en syndsforladelse for.

Hvad er Jeres anbefaling til Folketinget?

Jo Coolidge: Vi anbefaler, at den del af lovforslaget, der handler om skoleundersøgelser, pilles ud og enten stilles på »hold« eller allerbedst fjernes helt. Før man tager endelig stilling, bør skolernes lægeundersøgelse evalueres, ligesom man har evalueret de praktiserende lægers førskoleundersøgelser.

Vibeke Manniche: Det er usædvanligt, at man fjerner en ydelse uden først at evaluere den. I det hele taget er det her usædvanligt. Det er, som om man har identificeret et område, hvor dele af det ikke går så godt. I stedet for at gøre noget ved de dele, vælger man at fjerne hele området. Det løser jo ikke problemerne. Til sammenligning vil man jo ikke, fordi nogle patienter ikke får optimal kræftbehandling, helt fjerne kræftbehandlingen til alle patienter!

Jo Coolidge: Vi tager vores sundhed og velfærd for givet. Men der er faktisk grunde til, at vi har det, blandt andet at vi har opbygget et fintmasket net, der kan opfange problemerne tidligt. Det skal man passe på med at nedprioritere. Netop hvor det handler om børn og forebyggelse, burde man måske opprioritere indsatsen.

Vibeke Manniche. Formand for Foreningen af Kommunallæger. Kommunallæge i Frederikssund Kommune

Jo Coolidge. Kommunallæge i Herlev Kommune. Formand for Lægeforeningens Børneudvalg