Skip to main content

FAS' Fond - en succes gennem 25 år

Journalist Jan Andreasen, Azygos

2. nov. 2005
5 min.

FAS' Fond har gennem 25 år sikret, at en praktiserende speciallæge ikke lider væsentlige økonomiske tab under sygdom. I de senere år har fonden også givet mulighed for, at man kan få barsels- og fædreorlov med løn samt mulighed for i en kortere periode at arbejde på lavere blus, hvis man har behov for at starte blidt op efter sygdom. FAS' Fond er kort sagt en fond, der er med til at sørge for, at man som syg, i fred og ro, kan blive rask igen. Fondens dødsfaldsdækning betyder, at efterladte ikke behøver at tænke for meget på økonomien i den første svære tid efter dødsfaldet, og at afdødes børn under 21 år modtager en børneydelse.

»Vi kan uden blusel fastslå, at der i 25 år har været tale om en forsikringsordning, som ikke kan matches noget sted på det private forsikringsmarked. Alle de tilkendegivelser, vi får, går på, at fondens medlemmer oplever, at fonden giver en meget stor tryghed. Selvom medlemmerne fuldt ud bidrager til fondens drift, så er de tilfredse, også dem, der ikke selv har haft brug for den. Det er en enestående ordning, at selv om man er syg i op til et helt år, så lider man ingen nød«, siger Hans Buhl, praktiserende speciallæge i oftalmologi og formand for FAS' Fond.

Dækningsprocenten har i alle 25 år været så høj, at det aldrig har kunnet betale sig at tegne private forsikringer. Der blev i 2001 udbetalt sygehjælp på 90 pct. af den totale omsætning i de første to uger. Herefter udbetales 85 pct. i maksimalt 120 hverdage i en sygdomsperiode. Fonden kan dog dispensere op til 240 dage. I perioden fra 120 dage til 240 dage er dækningsprocenten 75. Efter 240 dage har fonden ikke længere mulighed for at hjælpe. Ca. 10 pct. af FAS' Fonds medlemmer har årligt glæde af fonden, som sidste år udbetalte ca. 16 millioner kroner til sygehjælp.

God og sikker placering af formuen

Fonden har ikke til formål at generere store overskud. Flest mulig af fondens midler skal tilbage til medlemmerne. Derfor placeres fondens formue godt og sikkert, beskyttet mod tab, og med et så godt afkast som muligt. Den placeres aldrig så risikofyldt, at sikkerheden sættes over styr. 65 pct. af fondens formue på godt 83 millioner kroner er placeret i fortrinsvis danske obligationer. De resterende 35 pct. af formuen er placeret i aktieinvesteringsforeninger, da fondens investeringspolitik indebærer, at man ikke investerer i enkelte virksomheder. Her er primært tale om investeringer i udenlandske aktier.

»Størstedelen af fondens formue er placeret i papirer, hvor vi kan være rimelig sikker på, at formuen er sikret, mens en mindre del af formuen er placeret i papirer, hvor vi kan forvente et større afkast - men dermed også en større risiko«, siger Hans Buhl.

Størrelsen på fondens formue giver mulighed for at investere langsigtet. Den giver også mulighed for at stå imod nogle magre år på de finansielle markeder. Det ses også ved, at man aldrig har været tvunget til at trække på fondens formue ved for eksempel salg af fondens værdipapirer.

FAS' Fond

FAS' Fond har sin egen hjemmeside, som er tilgængelig via www.fas.dk eller via www.dadlnet.dk. Herfra kan man printe eller rekvirere sygemeldingsskema, finde oplysninger om bestyrelsens sammensætning, vedtægter og bestemmelser for udbetaling.

Udfordringer i fremtiden

Det er målet, at FAS' Fond også i fremtiden skal holde formuen intakt og fastholde den kurs og de høje dækningsprocenter, som fonden har i dag. Men det bliver ikke uden udfordringer. Fondens medlemsskare får i disse år en stadig højere gennemsnitsalder, hvilket uvægerligt vil afspejles i den fremtidige sygelighed og dermed også i voksende udbetalinger. For ikke at skulle tære af formuen, bliver det årlige afkast af fondens investeringer derfor nødt til at være stort.

»Ser vi på udfordringerne i fremtiden, så bekymrer det os, at der bliver færre og færre medlemmer. De, der bliver tilbage, bliver ældre og med relativ store omsætninger, fordi deltidspraksis og de små praksis forsvinder. Vi kan se, at der bliver færre syge, men de får udbetalt mere end før. Derfor har vi også set i de senere år, at udbetalinger overstiger bidragene fra medlemmerne. Det manglende beløb er hidtil blevet dækket af afkastet fra investeringerne. Men vi må nok se i øjnene, at der i de nærmeste år kommer nogle magre år«, siger Hans Buhl.

En tredje udfordring i fremtiden bliver seriøst at overveje, hvordan et formentligt stigende antal praktiserende speciallæger uden sygesikringsoverenskomster kan blive dækket af fonden.

»Der er et vist opbrud i praksissektoren generelt, og vi vil i fremtiden se flere og flere, der driver speciallægepraksis uden overenskomst med Sygesikringen, eller som har en større del af deres omsætning uden om Sygesikringen. De vil selvfølgelig være interesseret i at være med i ordningen. Derfor arbejder vi på at finde en model, hvor de kan være med. Et af problemerne, der skal løses, er, at det er forbundet med en større økonomisk risiko at optage individuelle medlemmer frem for kollektive medlemmer. Ved et kollektivt medlemskab, som vi har i FAS' Fond, behøver vi ikke interessere os så meget for den enkeltes helbredstilstand. Det er det samme ved den kollektive ordning for pensionskassen. Vi vil helst bare kunne optage medlemmer uden videre - men det er ikke sikkert, at det er praktisk muligt«, siger Hans Buhl.

Fra tanke til handling

FAS' Fonds arkitekt og første formand var Jørgen Christrup (1976-1986), speciallæge i otorhino-laryngologi. Jørgen Christrup har fået mange spontane tilbagemeldinger fra medlemmer gennem årene. Nogle har givet udtryk for, at fonden er noget af det vigtigste, de har fået ud af deres organisatoriske medlemskab. Andre har i stor taknemmelighed takket for FAS' Fonds eksistens. Uden den ville de være gået neden om og hjem.

Allerede da Jørgen Christrup selv startede egen praksis i 1968, tænkte han over det økonomiske sikkerhedsnet, som mange både deltids- og fuldtidspraktiserende speciallæger stod og manglede, hvis de en dag blev syge. I 1976 blev Fonden for sygehjælp til praktiserende speciallæger så etableret. I april 1977 udbetalte fonden sin første sygehjælp på baggrund af frivillige indbetalinger fra dem, der gerne ville være medlem af sygehjælpsfonden. I 1977 lykkedes det også at få Amtsrådsforeningen med i fonden. På den måde fik fonden nu korrekte registreringer af den ene procent af omsætningen, som fondens medlemmer skulle betale dengang.

Jørgen Christrup blev efterfulgt af Thais Hattel, speciallæge i dermatovenerologi.

I denne periode blev fonden anerkendt som en skattefri fond.

Thais Hattel var formand i perioden fra 1986 til 1995 og blev efterfulgt af den nuværende fo rmand, Hans Axel Buhl, speciallæge i oftalmologi.