Skip to main content

FAS vinder principiel sag for militærlæge

Forsvaret måtte ikke fyre overlæge, der nægtede at tiltræde en ny stilling uden ledelsesindhold.

Foto: Ugeskrift for Læger
Foto: Ugeskrift for Læger

Klaus Larsen kll@dadl.dk

24. jan. 2017
3 min.

Når en tjenestemand omplaceres, skal det være til ”anden passende stilling”.

Det siger tjenestemandsloven, men det ignorerede Forsvarsministeriet, da man i forbindelse med personalenedskæringer og omstruktureringer i 2013 omplacerede en overlæge til almindeligt klinisk arbejde på samme tjenestested, men nu helt uden ledelsesansvar.

Efterbetaling af løn

Det ville overlægen ikke acceptere. Hun mente ikke, at der var tale om det, loven betegner som ”en passende stilling”, da den hverken indeholdt ansvar for personaleledelse eller ansvar for eget budget.

Den 56-årige læge, som er uddannet i akutmedicin, erklærede sig villig til at påtage sig en anden stilling, hvis den bedre svarede til de ledelsesfunktioner, som var indeholdt i hendes hidtidige stilling. Det ville forsvarsministeriet ikke. Lægen fastholdt derfor, at hendes stilling var nedlagt og at hun derfor skulle have udbetalt rådighedsløn i tre år, sådan som reglerne er i tjenestemandsloven, da der ikke var en ”passende stilling”.

Da hun derfor udeblev fra tjeneste i den nye stilling, blev det tolket som en tjenesteforseelse, og hun fik en fyreseddel.

Lægen, som i mellemtiden har fået andet arbejde, anlagde sag gennem Foreningen af Speciallæger (FAS). Og hun vandt.

Ifølge dommen har forsvaret nedlagt overlægens stilling og ikke anvist ”en anden passende stilling”, som hun havde pligt til at tiltræde.

Hun har derfor ret til efterbetaling af rådighedsløn og pensionsindbetalinger med virkning fra 1. september 2013, og med morarenter fra de tidspunkter, hvor de skulle være udbetalt.

Forsvarsministeriet har accepteret dommen.

FAS: ”Principiel dom”

Dommen er principiel, forklarer en tilfreds direktør for FAS, Kasper Axel Nielsen.

For selv om en tjenestemand har pligt til at affinde sig med forandringer og omstruktureringer, har man kun pligt til at affinde sig med en ny stilling, hvis den – med lovens ord – er passende.

”Og det er jo elastik i metermål”, bemærker FAS-direktøren.

I sagen om den militære overlæge har retten dels set på den konkrete stilling, som lægen havde, og dels på den, som blev tilbudt.

”Retten lægger vægt på, at stillingsændringen sker som led i en generel omstrukturering. Og i den forbindelse skal den enkelte tjenestemand tåle noget mere, end man ellers skal. Det sker jo ikke for at genere den pågældende personligt”, forklarer Kasper Axel Nielsen.

”Men i dette tilfælde var vores påstand, at lægen, som før har været chef for en infirmerienhed, fik tilbudt et job, der svarede til en af de 1. reservelæger, hun før var leder for. Ganske vist kaldte man den nye stilling ”klinisk leder”, men stillingen var helt blottet for ledelsesindhold”.

”Og det var hun ikke – som det hedder i tjenestemandslovens sprog – ”pligtig til at tåle” – heller ikke selv om det sker som led i en generel omstrukturering”.

Dommen – som Forsvarsministeriet i øvrigt ikke vil anke – gælder en statsligt ansat tjenestemand. Dem har FAS kun ganske få af. Men afgørelsen har også betydning for tjenestemænd i regionerne, som FAS har mere end 1.000 af blandt deres medlemmer.

”Og der skal ikke være tvivl om, at vi vil prøve det ved domstolene, hvis der opstår en lignende sag i en af regionerne”, siger Kasper Axel Nielsen.