I de kommende år vil antallet af demente stige støt. For at det ikke skal blive en belastning for sundhedsvæsenet peger læger og politikere på, at beboere på plejecentre skal have faste læger tilknyttet. PLO ser både fordele og ulemper.
Demensklinikken på Odense Universitetshospital har i de seneste år måttet udvide og ansætte flere læger, hvilket viser ses som et tegn på det stigende antal demente. I 2030 vil der være 50 procent så mange demente i Danmark, som der er i dag, viser prognoser fra Nationalt Videnscenter for Demens.
For at løfte opgaven med et stigende antal demente vil det være en god ide, hvis der bliver knyttet alment praktiserende læger til plejecentrene. Det har i et pilotprojekt om fasttilknyttede læger på plejecentre vist sig at skabe færre genindlæggelser og indlæggelser, der kunne være forebygget. Yderligere har det skabt en større tilfredshed blandt beboere og plejepersonale Lene Wermuth, specialeansvarlig overlæge på Demensklinikken, Odense Universitetshospital
Lene Wermuth, specialeansvarlig overlæge på Demensklinikken, Odense Universitetshospital, mærker hver dag det stigende antal demente. Hun mener, at der skal sættes ind i primærsektoren.
»For at løfte opgaven med et stigende antal demente vil det være en god ide, hvis der bliver knyttet alment praktiserende læger til plejecentrene. Det har i et pilotprojekt om fasttilknyttede læger på plejecentre vist sig at skabe færre genindlæggelser og indlæggelser, der kunne være forebygget. Yderligere har det skabt en større tilfredshed blandt beboere og plejepersonale«, siger Lene Wermuth.
Læs Lene Wermuths videnskabelige leder HER
Hvis ikke der bliver lagt en plan på demensområdet, vil det ifølge Lene Wermuth få konsekvenser for såvel sygehusene som patienterne og samfundet.
»I tilfælde af at der ikke bliver taget hånd om problemet, risikerer vi en øget belastning på de geriatriske og medicinske afdelinger på sygehusene, idet demente risikerer at blive indlagt med et billede af en somatisk sygdom, delirium og mangelsygdom eller i gerontopsykiatrien konfuse, hallucinerende og udadreagerende«, siger hun:
»Hvis ikke vi sætter fokus på området, forbliver det et tabu, og så ender det med, at der er flere demente, der ikke får en ordentlig behandling, ryger ud og ind af sygehusene og belaster sekundærsektoren unødigt med større omkostninger til følge«.
Læs statusartikel om prævalensen af demens i Danmark HER
Kommune- og Forebyggelsesudvalget i PLO er i gang med at undersøge mulighederne for at have fasttilknyttede læger på plejecentrene. Indtil videre er der både læger for og imod, og også udvalget ser fordele og ulemper ved det, fortæller Anna Mette Nathan, formand for Kommune- og Forebyggelsesudvalget i PLO.
»Ud fra SSI-rapporten kan vi godt se en fornuft i at tilknytte læger fast til plejecentrene. Problemet er bare, at de fleste patienter gerne vil beholde deres egen læge. Hvis vi får fast tilknyttede læger, kommer vi i konflikt med, at patienten selv vælger læge. Derudover er der ikke alle almen praksisser kapacitet i form af tid og penge til at tage ud til plejecentrene«, siger hun.
PLO har stadig ikke lagt sig helt fast på, hvad de mener, men afviser dog helt, at det at være fast tilknyttet læge på et plejecenter kan være en fuldtidsbeskæftigelse.
Faktaboks
»Vi har set eksempler fra førhen med fuldtidstilknyttede, som gav ret dårlig kvalitet. Derfor ser vi en fare for patientsikkerheden i at åbne op for den mulighed«, siger Anna Mette Nathan.
Hvis det skal indføres, bliver det sværest i byerne, da der er flere plejecentre, og beboere på plejecentre ofte har læger alle mulige steder fra. På landet eller i de små byer er der ofte én læge og ét plejecenter, hvilket naturligt vil gøre det lettere.
Regeringen er opmærksom på det stigende antal demente og vil derfor bruge 120 millioner kroner på, at personer med demens får en bedre hverdag. De demente skal blandt andet have bedre boliger, de pårørende til demente i egen bolig skal aflastes bedre, og medarbejderne skal uddannes bedre i at give netop den omsorg, som den enkelte behøver.
»I regeringen er vi opmærksomme på, at flere rammes af demens, og at det vil være nødvendigt at styrke indsatsen på demensområdet i de kommende år. Vi er i fuld gang. Med den seneste satspuljeaftale har vi f.eks. øremærket 120 millioner kroner til mennesker med demens. Pengene skal bruges til at give os mere viden om demenssygdomme, for jo mere viden vi har, desto bedre kan vi takle sygdommene«, svarer Nick Hækkerup, sundhedsminister, i en mail til Ugeskrift for Læger.
I sundhedsudspillet er der flere initiativer, der skal styrke sundhedsvæsenet generelt og gavne patienter med demens. Et af punkterne drejer sig netop om, at beboere på plejecentre skal have tilbud om at få en fast læge tilknyttet.
Radikale Venstres sundhedsordfører, Malene Borst Hansen, mener også, at der skal flere hvide kitler på plejehjemmene.
”Hvis vi skal undgå genindlæggelser, som både er belastende for patienter og sygehuse, så bliver vi nødt til at have sygeplejersker og læger fast tilknyttet plejecentrene. Hvis man allerede opdager og klarer problemerne i det kommunale og det primære sundhedsvæsen, så undgår man de økonomiske belastninger på sygehusene,” siger Malene Borst Hansen.
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, tør ikke lægge sig fast på meget mere, end at han anerkender problemet og mener, at der skal være en national handlingsplan på området.
»Jeg vil lade det være op til nogle andre mere kvalificerede at beslutte, hvilken slags demensboliger, det skal være, og hvor der er størst brug for ekstra hænder. Her vil jeg lytte til de faglige miljøer, læger og sygeplejersker og andre, der har erfaringerne fra deres hverdag«, siger han.
I forhold til en national handlingsplan bakkes han op af både DF, SF og RV. De øvrige partier har Ugeskrift for Læger ikke fået svar fra.
Ud over, at Socialistisk Folkeparti også mener, at der skal fasttilknyttes læger til plejecentrene, mener partiet også, at der skal uddannes flere neurologer. Özlem Cecik, sundhedsordfører for SF, foreslår en gulerodsordning for at lokke læger til specialet.
»Det vil på den måde blive mere økonomisk attraktivt at arbejde inden for specialet, og der er generelt brug for en handlingsplan mod speciallægemanglen. Vi skal finde ud af, hvor der geografisk er størst mangel på hvilke speciallæger og dernæst finde ud af, hvordan vi kan løse udfordringerne. For eksempel ved at etablere flere ordninger, hvor sygehuse deles om speciallæger, ved efteruddannelse eller ved at lade andre faggrupper aflaste spciallægerne«, siger hun.
Også DF, S og RV bakker op om flere speciallæger på sygehusene for at sikre en bedre og hurtigere udredning af demente patienter.
