Skip to main content

FAYL - Repræsentantskabsvalg 2003

FAYL's sekretariat

1. nov. 2005
1 min.

I denne uge udsender FAYL's sekretariat stemmesedler. FAYL's medlemmer er opdelt i valgkredse - svarende til amtet, hvor man er ansat. Der stemmes særskilt inden for de enkelte valgkredse. Er du uden arbejde, er det din bopælskommune, der gælder.

Stemmesedlen bliver sendt til din registrerede privatadresse. De oplysninger, Lægeforeningens medlemsregistrering har om dit arbejdssted, er afgørende for, hvilken stemmeseddel du får, eftersom man kun kan stemme i sin valgkreds.

Hvis du får en forkert stemmeseddel - og det sker, hvis din medlemsregistrering er forkert (under orlov fra fast stilling er det den faste stilling, der er afgørende) - skal du lade være med at sætte krydser, men i stedet:

  • skrive dit korrekte arbejdssted på stemmesedlen,

  • påføre dit navn og din privatadresse,

  • datere og underskrive,

  • returnere stemmesedlen til FAYL med ovenstående oplysninger i en almindelig kuvert med frimærke, huske at sende en ændringsblanket til Lægeforeningen eller via DADLNET.

Du vil så få tilsendt en rigtig stemmeseddel, men det kan kun nås, hvis du omgående returnerer den forkerte stemmeseddel.

Til medlemmer i H:S, Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt samt gruppen af privatansatte:

Der afholdes ikke valg i disse kredse, da der kun er opstillet højst det antal repræsentanter, der skal vælges. Se mere på FAYL's hjemmeside www.fayl.dk