Fedme og helbredsrisiko - Hvad skal vi måle på?

Den voldsomme stigning i forekomsten af fedme, der er observeret over de seneste 40-50 år - i Danmark såvel som i resten af verden - har for alvor sat fedmen og dens følgesygdomme på sundhedsdagsordenen. WHO har udråbt fedme til et af de største globale folkesundhedsproblemer som - næst efter rygning - udgør den væsentligste årsag til tidlig død, bl.a. fordi fedme har tæt sammenhæng med og er årsag til udvikling af type 2-diabetes.

I Danmark foretages der ikke rutinemæssige opgørelser over befolkningens vægt og højde, og vi ved derfor ikke, hvor mange danskere der reelt lider af overvægt og fedme [1]. Der findes officielle sundheds- og sygelighedsundersøgelser, eksempelvis de, der er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed eller Fødevareinstituttet ved DTU, men i disse undersøgelser spørges der til befolkningens vægt og højde snarere end at måle den. Det kan være problematisk, for undersøgelser har vist, at forekomsten af fedme målt som body mass index (BMI) ≥ 30 kg/m2 , undervurderes med op til 50%, når oplysningerne om vægt og højde er selvrapporterede snarere end målt af en fagperson [2]. Forskellen skyldes, at vi tilsyneladende pynter på vægten og overvurderer vores højde, når vi selv skal oplyse disse. Der findes dog systematiske undersøgelser over visse befolkningsgruppers fedmeforekomst og udvikling - f.eks. fra indskolings- og sessionsundersøgelserne. Disse opgørelser viser endog meget voldsomme stigninger i fedmeforekomsten. Sessionsdata viser f.eks., at hvor fem af 1.000 unge mænd i 1948 var svært overvægtige gjaldt det samme for 72 ud af 1.000 i 2004. I samme tidsperiode viser udskolingsundersøgelsernes resultater, at fedmeforekomsten er 39-doblet for pigerne og 115-doblet for drengene [2]. Der er desværre ikke tilsvarende systematiske målinger af den voksne befolknings fedmegrad.

Det har været kendt i snart 25 år, at ikke kun den generelle fedme, men også fedmens fordeling på kroppen har betydning for de negative konsekvenser for helbredet. Især den såkaldte abdominale fedme, hvor fedtet ophobes på maven, er helbredsskadelig, men indtil for nylig har kendskabet til dette ikke resulteret i rutinemæssige målinger af befolkningens fedtfordeling, og langt de fleste nationale opgørelser baseres stadig på BMI. Der findes således ikke officielle nationale opgørelser over danske børn og voksnes fedtfordeling. Til trods for at flere af de forskningsbaserede helbredsundersøgelser, der er foretaget blandt udsnit af den danske befolkning gennem en periode på mere end 20 år, har registreret talje- og eventuelt hofteomkreds som mål for fedtfordeling, omhandler de nationale undersøgelser kun oplysninger om højde og vægt. Givet vores kendskab til den abdominale fedmes betydning for helbredsrisikoen, er det beklageligt, at måling af fedtfordeling endnu ikke foretages rutinemæssigt i nationale befolkningsbaserede undersøgelser og i klinikken som to af ugeskriftets artikler i denne uge viser, er der god grund - ikke blot for den enkelte, men også for samfundet - til at foretage målinger af fedtets fordeling på kroppen. Artiklen af Bruun & Richelsen [3] specificerer retningslinjer som handlekriterier for måling af fedme og fedtfordeling, mens der i artiklen af Højgaard et al [4] sættes tal på de sundhedsøkonomiske omkostninger. Med al klarhed vises det, at der er god fornuft i at foretage målingerne rutinemæssigt, så forebyggende foranstaltninger kan sættes i værk, inden den helbredsskadelige abdominale fedme manifesterer sig. Endelig viser nyere forskning at ikke alene den abdominale, men også den glutofemorale fedme har betydning for helbredet. Manglende fedt og muskelvæv omkring hofterne er stærkt associeret til øget risiko for diabetes, hjertesygdom og tidlig død [5]. Dette er muligvis en konsekvens af, at det gluteale fedt tilsyneladende producerer antiinflammatoriske og antiaterogene adipokiner, og af at glutealmusklen har en særlig betydning for udvikling af insulinresistens. Når man derfor nu skal i gang med at revidere, hvilke fedmemålinger der bør foretages rutinemæssigt i såvel befolkningsbaserede undersøgelser som ved den kliniske undersøgelse for at kunne vurdere befolkningens og det enkelte individs fremtidige helbredsrisiko, er tiden måske inde til, at vi for alvor begynder at fokusere på fedtets fordeling på kroppen - såvel på bugen som på bagen.

Korrespondance: Berit L. Heitmann, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund, DK-1357 København K. E-mail blh@ipm.regionh.dk

Interessekonflikter: Ingen