Skip to main content

Fedmen bliver den kommende store udfordring

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

30. sep. 2011
3 min.


Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Jeg er ortopædkirurg, men ville vælge samfundsmedicin. Det er jo også det, der har karakteriseret mit karriereforløb. Jeg er mere optaget af sundhedsvæsnets samlede funktion og de mekanismer, der ligger bag, set fra en folkesundhedsvinkel, end den direkte patientbehandling. Nogle læger skal jo interessere sig for, hvordan det hele er skruet sammen, og om tilbuddene virker, ellers bliver arbejdet med patienter perspektivløst. Se på prioriteringer, hvad der nytter og ikke nytter, og hvordan vores knappe resurser bruges mest optimalt.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

Når jeg sammen med andre gode kræfter gør opmærksom på den skæve udvikling i det danske sundhedsvæsen. Hvis ikke læger påpeger skævhederne fra det udvidede frie sygehusvalg og garantiordninger eksempelvis, der fører til, at de svage patienter nedprioriteres på bekostning af de stærke, så kommer der ikke fagligt fokus på området.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Afdøde Ole Mogens Hansen, tidligere politiker i Lægeforeningen og overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Glostrup. Ortopædkirurgi var mit oprindelige fag. Han havde stærke lægeetiske holdninger og ville helt klart have været på banen for klinikken for illegale indvandrere og sagt, at naturligvis skal vi sikre et tilbud til disse udsatte mennesker. Uanset om juraen er på den ene eller anden side.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

En frokostsnak med en samarbejdspartner om rammevilkårene for industriens samspil med læger fremover. Det er en meget spændende og udfordrende problemstilling, hvor vi ikke skal risikere at ende i den forkerte boldgade, hvor industrien ikke må samarbejde med læger. Men samtidig skal vi sikre os mod usaglige relationer. En spændende balance.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Politikens serie om den voksende fedmeepidemi og den manglende håndtering af problemet. Det er den største folkesundhedskatastrofe i mange, mange år. Indsatsen mod tobakken går den rette vej, men fedmen bliver den kommende store udfordring. Det gør mig rigtig vred, at man har brugt så meget energi på at afskaffe og afkorte relativt korte ventetider på relativt harmløse kirurgiske tilstande i forhold til at have fokus på de kæmpeudfordringer, som alene fedmen udgør for folkesundheden.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Jeg vil gerne rose Mads Koch Hansen, selvom han ikke er min direkte kollega. Jeg har ikke fået sagt direkte til ham, at han gør det godt og fastholder en profil som læge med begge ben forankret i sundhedsvæsenet. Og det er flot, at han har holdt fast i, at den rigide énmånedsgaranti ikke giver faglig mening trods voldsomt politisk modpres.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Ved årsskiftet stopper jeg i Medicoindustrien efter små fem år. Min kontrakt udløber, og så får jeg tid. Den vil bruge til at sætte fokus på, at vi bevæger os over mod et system, der glemmer de svageste og mest syge, de ældre medicinske patienter, psykiatrien. Vi bør konstant have fokus på den store ulighed i sundheden. De stærke skal nok klare sig uden mere hjælp, end de har i forvejen. Jeg vil søge indflydelse og håber, nogen kan bruge mig til det arbejde.