Fedtspil om afgifter

Danskerne køber mindre smør, færre kiks og småkager, efter at fedtafgiften er blevet indført. Det overser politikerne i den debat, de fører fra regeringskontorer og på Christiansborg for og imod afgifter på fedt og sukker.

Vi hører om det besvær, som fedtafgiften betyder for virksomhederne. Vi hører om, hvordan folk strømmer til butikker syd for den tyske grænse for at fylde bilen. Vi hører også om risikoen for, at arbejdspladser flytter ud af landet. Men det er tankevækkende, så lidt vi hører om hensynet til befolkningens sundhed i debatten om fedt- og sukkerafgifterne.

Ideen med afgifterne på det usunde i kosten var, at de skulle bremse fedmeepidemien. Fedtskatten blev lanceret i kølvandet på Forebyggelseskommissionens anbefalinger og trådte i kraft i oktober sidste år. Den ny udvidede sukkerafgift træder i kraft til nytår, men lige nu arbejder de samme politikere, som har støttet afgifterne, på at få dem afskaffet. Hensynet til sundhed er trængt helt i baggrunden.

Nu tror de ikke længere på, at afgifter virker på adfærd. Et af argumenterne er, at æbler er billigere end franske kartofler. Mon ikke, at det også er tilfældet i USA og andre lande, hvor stadig flere er overvægtige?

Det er helt legitimt som politiker at ville værne om danske arbejdspladser eller virksomheder. Det er indlysende. Men det ville klæde debatten, hvis politikere ikke forsøgte sig med at lade som om, at det er på grund af den manglende sammenhæng mellem afgifter og sundere adfærd, at de nu skifter kurs.

Faktum er, at der er klart brug for mere viden, men erfaringen fra f.eks. tobaks- og alkoholområdet er, at afgifter kan mindske forbruget og fremme sundheden. Nye opgørelser fra erhvervslivet viser som nævnt, at danskere nu køber mindre smør og færre småkager. Der skal selvfølgelig mere end et år og grundige analyser til, før man kan sige noget håndfast, men den mulighed ser ud til at forsvinde nu.

Sker det, bør politikerne på anden vis prioritere bekæmpelse af fedme. Svær overvægt er et stigende problem, og derfor er det ikke holdbart at glemme sundheden i disse forhandlinger. Det sunde valg skal gøres nemmere. Der er i den grad brug for en samlet plan, som tager højde for, at næsten halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige, og at omkring 13 pct. er svært overvægtige. Det er rystende høje tal, og desværre viser de også, at problemet med alt for høj vægt især findes hos de yngre og kortest uddannede. Resultatet er diabetes, blodpropper og kræft. Regningen skubber politikerne foran sig, og den bliver enorm, hvis ikke der sættes ind nu. Det bør politikerne huske - både når de tænker på sundheden og på at få pengene til at slå til.