Fejl hænger sammen med stress – og indberettes sjældent

At langt fra alle fejl, der sker på sygehuset – også kaldet utilsigtede hændelser – bliver indberettet, har man længe vidst. En ny undersøgelse sætter tal på underrapporteringen på en akutmodtagelse.

Den viser, at antallet af hændelser, der ikke bliver indberettet, er højt: Over en periode på fire uger skete der ifølge lægers og sygeplejerskers optegnelser 214 utilsigtede hændelser, men kun 27 blev indberettet. Det svarer til fem procent. Det vil sige at 95 procent af fejlene ikke bliver indberettet – i hvert fald på denne akutmodtagelse.

Undersøgelsen viser også, at det ikke bare er bagatelsagerne, der ikke bliver indberettet.

Det ligger ikke i lægekulturen

”Der er ikke noget, der indikerer, at de hændelser, der ikke er indberettet, er de mindst alvorlige,” skriver forskerne bag undersøgelsen i en artikel, offentliggjort i The American Journal of Emergency Medicine.

”Udmeldingen fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som man skal rapportere til, er, at de selvfølgelig godt ved, at der underrapporteres. Men formodningen har været, at der i de fem procent, der bliver indberettet, også er de meste alvorlige hændelser.

Derfor overrasker denne undersøgelse ved at vise, at de 95 procent, der ikke bliver indberettet, karakteriseres som lige så alvorlige hændelser,” siger Kurt Rasmussen, ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning, og en af forskerne bag undersøgelsen.

Han oplyser, at det fremgår af kvalitative interviews i forbindelse med undersøgelsen, at der er fire forskellige årsager til lægers underrapportering.

”En del læger vidste ikke, hvad en utilsigtet hændelse er. Logisk nok kendte en del læger derfor heller ikke til rapporteringssystemet. Nogle læger havde for travlt. Og så ligger det ikke i lægekulturen at rapportere fejl”.

Stress og fejl

Samme undersøgelse fokuserede på lægers og sygeplejerskers stressniveau og holdt det op mod forekomsten af utilsigtede hændelser. Konklusionen er, at jo mere stresspåvirkning, der er, desto flere fejl bliver man involveret i.

I undersøgelsen har de deltagende læger og sygeplejersker på akutmodtagelsen ført dagbog over fire uger. De skulle notere, hvor ofte de var udsat for 12 udvalgte stressfaktorer og hvorvidt de var følelsesmæssigt påvirkede af dem. I samme periode skulle lægerne og sygeplejerskerne notere, når de var involveret i utilsigtede hændelser og hvorvidt de indberettede disse hændelser.

Formålet med undersøgelsen var at undersøges om der er en sammenhæng mellem stress og utilsigtede hændelser på en akutmodtagelse. Og det er der. Der en tydelig sammenhæng mellem hvor påvirkede personalegrupperne er af stressfaktorerne og hvor mange fejl eller hændelser, de er involverede i.

Kurt Rasmussen, siger:

”Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem stress og fejl og interviewene peger i samme retning. Vi har udover spørgeskema og dagbøger anvendt kvalitative interview og observationer og fundene peger i samme retning, altså at et stressende arbejdsmiljø øger forekomsten af fejl og utildigtede hændelser.

Set med arbejdsmedicinske briller er det alvorligt, at arbejdsmiljøet på en akutafdeling er så dårligt, at det både påvirker personalets trivsel og i høj grad også patientsikkerheden.

Han tilføjer, at forskerne bag undersøgelsen har anvendt en række forskellige forskningsmetoder, men at der primært er tale om en tværsnitsundersøgelse.

”Derfor er der brug for, at årsagsrelationen mellem stress og utilsigtede hændelser belyses i forløbsundersøgelser.”

Speciallæger stresser på akutmodtagelserne

Hvad man kan se af denne undersøgelse er, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem fejl og alder, anciennitet, typen af vagt eller vagtens længde, som andre undersøgelser ellers har tydet på.

Men det er ikke tilfældet her. Det er derimod en dårlig kommunikation og et skidt samarbejde mellem afdelingerne, der fører fejl med sig.

”Det, der bider mest, er dårlige samarbejdsrelationer. Men det gode er, at det kan man faktisk godt gøre noget ved – der findes kurser, hvor medarbejderne bliver bedre til at kommunikere og får interkollegiale redskaber,” siger Kurt Rasmussen.

Hvilken akutmodtagelse, undersøgelsen foregik på, er ikke offentliggjort, men den havde eksisteret i to år, da undersøgelsen fandt sted – i 2011 - og er organiseret efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger for en fælles akutmodtagelse.

Se også Ugeskrift for Læger 13/2013, s. 852: »Speciallægerne stresser på akutmodtagelserne«.