Fejl skal offentliggøres

Den grå nietagers hovedbygning er pakket ind i et stillads af jern. Der hæn-ger skilte overalt, og hovedindgangen er nærmest forsvundet.

Lunds Universitetssygehus signalerer »kaos og lukkethed« på denne råkolde forårsdag. Men på et lille varmt kontor på 8. etage messer cheflægen det stik modsatte: »Enkelhed og åbenhed«.

Cheflægen og resten af sygehus-ledelsen iværksatte i februar det ambitiøse program, »Patientsäkerhet 2003« med formålet at nedbringe antallet af fejl på sygehuset.

Lunds Universitetssygehus har 8.000 ansatte. De begår fejl hver eneste dag, eller for at være helt præcis 6-7 utilsigtede hændelser om dagen, samt 20 alvorlige fejl om året. Dertil kommer de fejl, der aldrig bliver anmeldt, men bliver siddende som en dårlig samvittighed i baghovedet på en læge eller sygeplejerske.

»Vi vil ikke have hemmelighedskræmmeri. Hemmelighedskræmmeri umuliggør korrigering af fejl«, siger han.

Ingemar Ihses mantra er »åbenhed«. Han gentager konstant ordet.

»Vi må afdramatisere hele det her anmeldelseshalløj.

Når der er blevet begået en fejl, skal det være helt naturligt og udramatisk at rapportere den. Hvis man ikke er åben, kan man ikke lære af fejlene og ikke undgå dem«.

Visionen er klar. Men ordene er stadig abstrakte og kunne i princippet være sagt af mange andre cheflæger. Ingemar Ihse, der selv er kirurg, har dog med en række konkrete og kontroversielle tiltag allerede bevist, at han mener ordene alvorligt.

For eksempel sender han pressemeddelelser ud til aviserne, når hans personale har begået alvorlige fejl. Bommer-terne bliver også beskrevet og lagt ud på sygehusets hjemmeside. Det skete for eksempel den 31. marts.

Hængt ud

Overskriften på pressemeddelelsen var: »Muntlig besked gav fel cancerbehandling«. Historien blev blandt andet trykt i Sydsvenska Dagbladet og ligger stadig frit fremme på universitetssygehusets hjemmeside.

Her kan man læse beretningen om en 63-årig kvinde, der blev indlagt med lungekræft i oktober i fjor. Der var tvivl om hvilken type kræft, kvinden havde. Men patienten pressede på for at få behandlingen startet. Lægen ringede derfor til patologen for at få en mundtlig besked om, hvilken type kræft, det drejede sig om. »Storcellet«, lød beskeden. Det tog lægen for gode varer og satte den medicinske behandling i gang. Men lige før jul, da kvinden havde overstået kemoterapien og skulle begynde strålebehandlingen, opdagede lægen, at det skriftlige svar fra patologen konkluderede småcellet kræft. Ikke storcellet, som patologen havde sagt i telefonen.

Patienten var derfor blevet behandlet med den forkerte kombination af cellegifte. Og lægen havde begået en -alvorlig fejl ved ikke at vente på den skriftlige erklæring fra patologen. Læger er forpligtede til at rapportere om »utilsigtede hændelser«. Derfor endte sagen, via en administrerende overlæge, på cheflægens bord.

Cheflæge Ingemar Ihse sendte sagen til Socialstyrelsen, som den svenske Lex Maria-lov kræver. Men han sendte også historien til aviserne.

»Og det er jo ikke rart«, konstaterer den kvindelige speciallæge, da vi sidder over for hende i kantinen. Det var hende, der stod bag behandlingen af den 63-årige kvinde. Og var ansvarlig for fejlen. »Jeg føler mig udhængt i den offentlige debat«, erkender hun tøvende.

Hun fortæller, at hun følte sig presset af den ældre kvinde til at starte behandlingen så tidligt som muligt. Og siger, at hun ikke mener, at det kommer til at spille nogen stor rolle, at kvinden fik en medicinkombination til en anden kræfttype. »Men man ved jo aldrig. Og selvfølgelig begik jeg en fejl. Det ved jeg godt. Jeg kommer heller aldrig til at gøre det igen«, siger lægen, der ønsker at være anonym.

Hun var også anonym, da fejltagelsen blev offentliggjort. Men det kan hun ikke bruge til så meget. »Alle kunne jo se, hvilken afdeling det handlede om. Så kollegerne ved det?

Hun kigger op fra sin pie og lægger bestikket.

»Jeg har sådan et dygtighedsbehov. Det er en følelse, der er knyttet til det her job, tror jeg. Alting skal være rigtigt. Derfor er det hårdt at begå fejl«.

Hun kan godt forstå argumentationen for, hvorfor fejl skal offentliggøres. »Men når man selv står i det ...« siger hun og bremser sig selv.

Selv om sagen nu er flere uger gammel har hun ikke modtaget nogen form for støtte. Det burde hun ellers, ifølge det nye patientsikkerhedsprogram.

Cheferne har ansvaret

»Det er fordi, det hele er så nyt«, forklarer Ingemar Ihse tilbage på 8. etage. Han viser det brev, der pålægger alle afdelinger at etablere støttegrupper på mellem 4 og 8 personer.

»Vi regner jo med, at vi får flere indberetninger. Det håber vi. Men det betyder også, at der er et stigende behov for at støtte ansatte, der har begået en fejl«, siger cheflægen.

Hvis de nye regler var fulgt, så ville den kvindelige læge være blevet kontaktet med det samme af kollegerne fra støttegruppen, der er underlagt tavshedspligt, og som har gennemgået et kursus i krisehåndtering. De ville have hjulpet hende med det praktiske, juridiske, og hvis der er behov - med psykologhjælp.

»Vi gør jo ikke det her for at ramme nogen som helst. Vi gør det for at få en åben kultur omkring fejl«, siger Ingemar Ihse og venter nogle sekunder. »Derfor siger jeg også, at cheferne er ansvarlige, når der begås fejl. Det er ofte en eller to medarbejdere, der kommer i fokus, men bagved findes der som regel brist i systemet«.

Offentliggørelsen af alvorlige fejl er også bare ét element i den nye patientsikkerhedskampagne. En lang række initiativer i Patientsäkerhet 2003, der er planlagt at skulle fortsætte efter 2003, er rettet mod cheferne. »Uden chefernes engagement får vi ingen god sikkerhed«, siger han og slår ud med armene.

Ingemar Ihse har for eksempel krævet, at møder på alle niveauer skal have »utilsigtede hændelser som et fast punkt. Lige fra sygehusledelsesmøder og ned til afdelingsmøder.

»Der er typisk møder to gange om måneden. Her skal det behandles, hvor mange afvigelser der har været i de seneste to uger, hvad de har handlet om, og hvad vi har gjort ved dem«.

Cheflægen foretager også såkaldte kvalitetsdialoger med cheferne for de forskellige afdelinger. I dette forår tager han fat i cheferne for de ti afdelinger, der har flest utilsigtede hændelser.

»Vi lever i Europa«

Ingemar Ihse forklarer, at han blev sat i gang, da han læste de internationale undersøgelser om sygehusfejl, herunder den store danske fra 2001 (»Utilsigtede hændelser på danske sygehuse, DSI Institut for Sygehusvæsen«). Men han har også en anden drivkraft. Den ligger foran ham.

»Se her«, siger han og folder den en-gelske avis »Daily Telegraph« ud. Her er samtlige engelske sygehuse listet op i lange lister. Det er en sammenligning af, hv or godt sygehusene klarer de enkelte behandlinger. Hvor mange overlever, og hvor mange får komplikationer.

»Vi lever i Europa i dag. Det kommer til at blive sådan, at du kan vælge, hvor du vil behandles. Derfor må sygehusene vise resultater. Ellers mister vi vores patienter«. Med andre ord: Jo flere fejl, des færre patienter.

Spørgsmålet er så, om fejlene bare forsvinder af sig selv, fordi man udviser åbenhed?

»Neeej«, siger cheflægen. »Men åbenheden gør, at man kan analysere hver eneste fejl. Hvad var årsagen. Og når vi kender årsagen, kan vi korrigere. Det lyder enkelt, og det skal være enkelt«.

Ingemar Ihses har derfor sørget for at forenkle blandt andet anmeldelsesblanketter for utilsigtede hændelser. I dag kan man via en computer anmelde en utilsigtet hændelse på fem minutter.

»Når det gælder kvalitetsarbejde, så synes vi, at det er alt for kompliceret, alt for tilknappet. Bunkerne af dokumenter vokser og vokser«.

Men hvis cheflægen ønsker enkelhed og fejlene frem i lyset, hvorfor så ikke garantere anonymitet, som har været hjørnestenen i det netop udarbejdede lovforslag om utilsigtede hændelser i Danmark?

»Fejl bliver jo ikke gjort med vilje, og derfor tror jeg, at værdien af anomymitet overdrives«, siger overlægen, der håber at åbenheden på sygehuset vil kompensere for de eventuelt negative konsekvenser af, at de ansatte ikke er lovet anonymitet.

Patientsikkerhed skaber frustration

Ingemar Ihse har en ambition om, at patientsikkerhed er noget, de ansatte engagerer sig i. Og fejl er noget, alle taler om. Derfor skal sygehusets årlige kvalitetspris på 30.000 kroner nu øremærkes et projekt, som handler om patientsikkerhed. Men det mest omfattende initiativ er måske, at samtlige 43 afdelinger på sygehuset er forpligtet til at lave mindst et projekt om året, som direkte handler om patientsikkerhed.

Det kan være et mindre forsøg, med det formål at udrydde fejl. Altså ikke videnskabeligt arbejde. »Men det skal laves«, siger Ingemar Ihse og slår en flad hånd ned i bordet.

Samtidig skal alle afdelinger aflevere mindst et publiceret manuskript hvert år til cheflægen. Manuskriptet skal dokumentere en forbedret patientsikkerhed.

»Hvis kirurgisk afdeling har publiceret et stykke arbejde, hvor 3 procent dør i forbindelse med en vis operation i stedet for 23 procent. Så er det en øget patientsikkerhed«.

Budskaberne fra 8. etage er sivet ned gennem systemet, mener speciallægen, som nu har spist sin pie færdig. »Og det er fint. Det er jo vigtigt, at man forsøger at undgå fejl. Men det er også frustrerende. Over de seneste år er vi blevet presset mere og mere. Alle de her ting med patientsikkerhed er nye opgaver, som bliver trukket ned over os. Derfor skaber det også frustration«, siger hun.

Om lidt har hun konsultation og skal tilbage på sit kontor. Hun har været ked af det på grund af fejlen, hun begik, men ikke så langt nede som første gang, hun fik en klagesag.

Hun tror til gengæld, at hele afdelingen har lært af sagen. Netop fordi den har været offentliggjort. Åbenheden har altså haft en effekt. Men hun tror aldrig, at Ingemar Ihse får et sygehus, hvor fejl bliver betragtet som noget helt udramatisk. Noget, man bare snakker om. »Det er ikke realistisk. Ingen vil medvirke til sin egen disciplinærstraf«, siger hun.

Fakta

Patientsäkerhet i Lund

I februar startede Universitetssygehuset i Lund et stort program for at modvirke fejl på sygehuset. »Patientsäkerhet 2003«, er navnet, selv om det skal fortsætte efter 2003. Herunder følger et udpluk af de initiativer, som sygehuset iværksat.

• Kvalitetspris. Sygehuset har i en række år haft sine egne kvalitetspriser, som bliver uddelt hvert år i december. Men i år er førsteprisen på 30.000 kroner øremærket et projekt, der handler om patientsikkerhed. Samtidig etableres der en ny kvalitetspris for et projekt, som har forbedret lægemiddelhåndteringen.

• Fejl offentliggøres. Ifølge svensk lov skal Socialstyrelsen underrettes, hvis der er forekommet fejl, hvor patienten er kommet til skade, eller der har været fare for skade. Omkring 20 gange om året sender cheflægen en anmeldelse til Socialstyrelsen. Nu sender cheflægen samtidig en beskrivelse af hændelsen til medierne.

• Lettere at melde fejl. Lunds Universitetssygehus har et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Sidste år blev cirka 2.350 hændelser registreret. Nu bliver anmeldelsesblanketten simplere og findes elektronisk over hele sygehuset. I modsætning til det danske lovforslag om utilsigtede hændelser, så er personale ikke sikret anonymitet.

• 43 sikkerhedsprojekter. Alle afdelinger skal gennemføre mindst et projekt om året, som retter sig mod patientsikkerhed.

• Forskning. Alle afdelinger skal aflevere mindst et manuskript, der er blevet publiceret i årets løb, og som dokumenterer øget patientsikkerhed.

• Seminarer og uddannelse. Sygehuset har allerede haft et seminar om patientsikkerhed. To yderligere er planlagt i år. Et om medicinhåndtering og et om anmeldelser.

• Lægemiddelhåndtering. Flere projekter er iværksat for at forbedre sikkerheden om lægemiddelhåndtering. Farmaceuter skal blande cellegifte - ikke sygeplejersker, som det kan være tilfældet i dag. Forsøg med 100 procent »elektronisk medicinordinering«.

• Medicinsk resultat. I sygehusets årsregnskab skal der indføres en rubrik, der hedder »medicinsk resultat«. Her kan inddrages eksempler, som viser forbedringer af behandlinger i årets løb. I dag er årsregnskabet primært økonomisk.

• Skriftlige rutiner. Alle afdelinger skal indlevere en skriftlig gennemgang af sine skriftlige rutiner for henvisningshåndtering.

• Mortalitetstjek. De administrerende overlæger er forpligtet til at gennemgå journaler for samtlige patienter, der dør på en afdeling. Derefter skal de udfylde et skema, hvor de svarer på, om der er grund til at tro, at dødsfaldet kan skyldes andet end grundsygdommen. Skemaet skal afleveres til cheflægen.

Kilde: Universitetssygehuset i Lund