Fem spørgsmål

Du efterlyser i en klumme på videnskab.dk, at læger siger nej til at mødes med sælgere fra medicinalindustrien. Hvorfor?

Fordi det beviseligt skader patienterne og går ud over samfundsøkonomien.

Du kritiserer også, at læger får penge for at samarbejde med industrien?

Firmaerne køber sig til loyalitet. For eksempel er der mange, der får penge for at sidde i en rådgivende funktion mere af navn end af gavn. Når det ikke har noget reelt indhold, og honoraret ikke står mål med indsatsen, bør man sige nej tak.

Skal der lovgivning til?

Ja. Det vigtigste er, at det skal være lovpligtigt at stille alle rådata til rådighed for andre forskere, når man udfører forsøg på patienter. Der er en vilje i EU til at gøre noget ved det. EU har f.eks. allerede lovgivet om, at alle resultater af forsøg på børn skal gøres offentligt tilgængelige maksimalt seks måneder efter, at forsøget er slut. Det skal også gælde voksne. Der skal også være sanktioner, der kan mærkes - bøder er ikke nok. Det kunne f.eks. være forskningskarantæne for firmaer, der bryder loven.

Hvad kan de videnskabelige tidsskrifter gøre?

Førende videnskabelige tidsskrifter som bl.a. Science og Nature stiller allerede krav om, at forskere skal indsende rådata og stille dem til rådighed for andre forskere, som så kan kontrollere deres resultater. Det bør alle gøre.

Har patienter og borgere ikke allerede mistet tilliden til det medico-lægelige kompleks?

Befolkningen er udmærket godt klar over, at det står skidt til. Men det er aldrig for sent at gøre noget for at forbedre samfundet.