Skip to main content

Fem spørgsmål til Kåre Mølbak,

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

10. jun. 2011
2 min.


Sig os lige: Hvad sker der?

Vi er rimeligt overbeviste om, at udbruddet er ved at klinge af. Vi ser meget få tilfælde nu. Det er også det, vi hører fra Tyskland.

Kan det virkelig passe, at ingen kan hitte årsagen?

Mange patienter har været så alvorligt syge, at de har været svære at interviewe. Og inkubationstiden er længere end sædvanligt ved VTEC-bakterier - 8-9 dage. Så skal der spørges længere tilbage i tiden, og det er rigtigt svært at huske. Men jeg mener, det bliver muligt at sandsynliggøre smittekilden i dette her udbrud.

Hvordan skal en praktiserende læge forholde sig?

Man skal altid være opmærksom, hvis der er tale om blodig diare. Er der mistanke om, at det er noget, der er erhvervet i udlandet, kan det være mere alvorligt, og så er det også en god ide at få lavet en prøve. Høj feber er også et faresignal. Eller hvis mange er syge på en gang. Får man som praktiserende læge kendskab til det, må man kontakte embedslægen.

Er hospitalerne gearet til denne her situation?

Under normale omstændigheder: ja. Men i Tyskland har udbruddet været lokaliseret i bestemte områder, og de har fået kapacitetsproblemer både i forhold til intensivbehandling og blodforsyning. Skete det samme i Danmark, ville det danske sygehusvæsen også blive presset.

Hvordan foregår behandlingen egentlig?

Normalt ved VTEC-bakterier anbefaler vi ikke at anvende antibiotika eller stoppende midler. Det kan i nogle situationer fremprovokere HUS (hæmolytisk-uræmisk syndrom). Når patienten er indlagt, foregår der understøttende behandling, og det kan blive nødvendigt med f.eks. plasmaferese, hvor man udskifter blodplasmaen. Nogle patienter ender med at få dialyse. De kommer sig typisk igen, men nogle kan få nedsat nyrefunktion. Eller måske forhøjet blodtryk.