Skip to main content

Fem Yngre mandlige Læger blev stemmeslugere

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

30. sep. 2011
1 min.

Hvad har Mads Skibber, Ole Halfdan Larsen, Lasse Bugge, Gordon Thomas Jehu og Bue Falck Juvik til fælles?

De er mægtigt populære.

De fik nemlig flest personlige stemmer i hver sin region, da der var afstemning om pladserne i Yngre Lægers repræsentantskab.

I alle valgkredse var der kampvalg, da 132 kandidater stillede op til de i alt kun 98 pladser.

Hver tredje Yngre Læger ønskede at benytte sin stemme og sikre en kandidat ind i repræsentantskabet. Samme stemmeprocent, som ved seneste valg.

"Det er dejligt at se, at der er så mange, der stillede op til valget, og som har lyst til at lægge deres kræfter i Yngre Lægers politiske arbejde".

Yngre Læger holder repræsentantskab den 22. og 23. november i Vejle, hvor kommunikationsstrategi og den kommende overenskomstforhandling OK 13 skal drøftes.