Skip to main content

Fik du hørt podcasten om den enestående Doktor Bagge?

Ida Jessens roman Doktor Bagges Anagrammer har netop modtaget Kritikerprisen. Hør eller genhør Ugeskriftets Podcast, hvor Ida Jessen fortæller om sin roman og om sin hovedperson, lægen Vigand Bagge.

Ida Jessen, forfatter, har netop fået overrakt Kritikerprisen for sin roman Doktor Bagges Anagrammer.
Ida Jessen, forfatter, har netop fået overrakt Kritikerprisen for sin roman Doktor Bagges Anagrammer.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

2. maj 2018
1 min.

Det er en "forbandet engagerende bog..om et dygtigt, fremskridtsvenligt pligtmenneske, der ikke kan finde sine ben i private fællesskaber. Han tåler ikke nærhed og forskanser sig i ordknap rationalitet", sagde kritikeren Birte Weiss om romanens hovedperson, lægen Vigand Bagge, da hun overrakte Kritikerprisen til Ida Jessen for romanen Doktor Bagges Anagrammer.

Hør eller genhør Ugeskriftets podcast, hvor Ida Jessen fortæller om sin roman og om sin hovedperson.

Her reflekterer hun over den lægelige identitet:

”Lægen har omsorg for de syge, men samtidig kan lægen ikke bære ansvaret for dem følelsesmæssigt. Det er den evige konflikt mellem lægen og den syge. Der er ingen løsning. For lægen kan ikke bære det følelsesmæssige ansvar for den syge patient”, siger hun blandet andet.

Klik her for at høre podcasten.