Filmanmeldelese af 1:1

Instruktion: Annette K. Olesen

Manuskript: Kim Fupz Aakeson

Medvirkende: Mohammed-Ali Bakier,

Joy K. Petersen, Anette Støvelbæk,

Helle Hertz, Subhi Hassan

Annette Olesens tredje spillefilm er en følsom, realistisk og alligevel dramatisk film om det kulturmøde, der opstår, når »danske« og »etniske« unge bliver naboer i et typisk forstadsmiljø til København.

Mie er den unge pige, hvis lille familie består af mor (Anette Støvelbæk), mormor (Helle Hertz) samt hendes bror, Per, som ved filmens start udsættes for et brutalt overfald og indlægges bevidstløs for hjerneskade på Hvidovre.

Mie er kæreste med Shadi, hvis palæstinensiske familie består af broderen, Tareq, far, mor og lillesøster.

Filmens tragisk-dramatiske effekt udløses, da Tareq, med tilknytning til tidligere vold, mistænkes for overfaldet - også af lillebroderen Shadi.

Det er filmens store styrke, at den parallelt og empatisk forsøger at blotlægge familiedynamikken på en sådan måde, at tilskueren bliver tvunget til at analysere den gode viljes vanskelige vilkår i et følelsesbestemt og berøringsangst kulturmøde.

Mies mor hverken kan eller vil flytte fra kvarteret - trods mormoderens indtrængende pres. Mies mors holdning er måske filmens smukke budskab: Integrationsprocessen er vanskelig og gør ondt - men vi er tvunget til at gennemføre den i en moderne verden.

Den videre handling med den overraskende slutning må læseren have til gode.

Skuespillerne er, foruden de nævnte, unge, ukendte og »typecastede« skuespillere, som forstærker den nøgne forstadsrealisme, der er filmens baggrund. Subhi Hassan giver overbevisende prøver på den desperation, intellektuel afmagt og tendens til primitiv råhed, som opstår, når omgivelsernes tillid svigter.

Filmen, som varer 1 time, føles ikke for lang. Kim Aakesons manuskript virker logisk og stramt.

Filmen henvender sig til alle mennesker, som vil prøve at forstå deres medmennesker, men uden at være docerende eller stillingstagende.