Filmanmeldelse. The constant gardener

Man ved, at det er en god film, der er kørt over lærredet, når folk bliver siddende ekstra længe i biografsædet og tænker over, hvad de lige har set.

Sådan en film er The Constant Gardener. Den kryber ind under huden på en, så man bliver siddende og funderer over, at verden er så skæv, som den er. Man kan ikke lade være med at tænke på, at ti procent af verdens befolkning i de rige lande forbruger 90 procent af verdens lægemidler. Men er det os, der er mest syge?

The Constant Gardener er en politisk film godt pakket ind i en spændende handling, velspillende, nærværende skuespillere og ikke mindst flotte billeder fra det afrikanske kontinent. Der er tale om en filmatisering af John Le Carrés fremragende roman, og den tager springet til celluloid forbløffende godt.

Filmen handler om den stille diplomat Justin, som bestemmer sig for at opklare mordet på sin unge kone, Tessa. Hun har sat sine idealistiske og kritiske øjne på den multinationale medicinalindustri og har fået samlet så mange oplysninger om et firmas uautoriserede forsøg med patienter, at hun bliver dræbt. I jagten på sin kones mordere forsvinder Justins diplomatiske verdensfjernhed og bliver overtaget af Tessas harme over den profitorienterede medicinalindustri.

Det er en film for alle, der tager del i verdens problemstillinger - specielt alle, der har et samarbejde med medicinalindustrien. Vi ved jo godt, at denne verden er skæv. Og vi ved godt, at vi som den standhaftige gartner har gået og vandet vores egen forhave i stedet for at tage os ordentligt af »vildnisset« af problemer i Afrika, der er lige foran næsen af os. Men når vi rejser os fra biografsæderne, kan vi med engagement og mod være med til at gøre verden lidt mere lige.