Skip to main content

Anmeldelse: Mindhunter

Hvad er bagrunden for ondskab, hvad er empati? Det handler Netflixserien "Mindhunter" om, skriver Poul Videbech i sin anmeldelse.

Professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech. E-mail: videbech@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

6. dec. 2017
3 min.

”Mindhunter” foregår sidst i 1970’erne og handler om to FBI-specialagenter, som sætter sig for at udvikle psykologisk profilering som hjælpemiddel til at opklare specielt seriemord. Opgaven er svær, for psykologi står mildest talt ikke i ret høj kurs hos cheferne i FBI på det tidspunkt, hvor man mere lægger vægt på traditionelle opklaringsmetoder. Vores to hovedpersoner tildeles et skummelt kontor nederst i en kælder i Hooverbygningen.

Da området psykologisk profilering er så nyt, er de nødt til at famle sig frem, og det foregår ved at besøge og interviewe seriemordere og serievoldtægtsmænd i deres fængselsceller over hele USA. I episoderne følger vi disse interviews med meget forskellige typer forbrydere. Der fokuseres ikke meget på opklaring af forbrydelser, som i en traditionel thriller, men mere på at forstå, hvorfor disse horrible og groteske forbrydelser blev begået gennem en psykologisk undersøgelse af de fængslede kriminelle. Undervejs stifter de bekendtskab med en ambitiøs forsker i psykologi på universitetet, som ud fra en psykologisk grundvidenskabelig vinkel bliver interesseret i agenternes arbejde. Det, vores hovedpersoner håber på, er, at de ved en sådan profilering bedre kan forstå fremtidige seriemordere og dermed fange dem hurtigere og således begrænse antallet af ofre.

Serien "Mindhunter" kan ses på Netflix.

Samtidig med at de to agenter interviewer serieforbrydere og bliver bedre og bedre til at forstå baggrunden for disses kriminalitet, underviser de det lokale politi i FBI’s metoder overalt i USA. Derved stifter de bekendtskab med aktuelle forbrydelser, som dette politi ikke kan opklare, og får derved lejlighed til at anvende deres nyerhvervede metoder, samtidig med at de videreudvikler dem.

Serien udvikler sig langsomt og dvælende med stor vægt på dialogen mellem vores hovedpersoner, som trods store forskelle udvikler en form for venskab og respekt for hinanden. Samtidig lægges der stor vægt på deres baggrund og de personlige problemer, de slås med. Mødet med menneskene bag de forfærdelige forbrydelser, som de kender fra kriminalrapporterne, sætter sig dybe spor i dem og forandrer dem gennem episoderne. Forandringerne forplanter sig ud i deres omgivelser og medfører store personlige omkostninger for dem.

Serien er basalt spændende og intelligent lavet. Den rejser mange spørgsmål, som man ikke kan lade være med at fundere over: Hvad er bagrunden for ondskab, hvad er empati? Den er et fantastisk tidsbillede af 1970’erne med reklamerne, musikken og holdningerne fra den gang. Den fungerer fremragende på flere planer: dels i dens forsøg på at forstå psykologien og baggrunden for forfærdelige forbrydelser, dels ved at skildre de store personlige omkostninger, det har at sætte sig ind i denne verden. Som Nietzsche sagde: ”Den, der kæmper mod uhyrer, må se til, at han ikke selv bliver et uhyre. Og når du længe kigger i en afgrund, kigger afgrunden også ind i dig selv”.

Serien kan ses på Netflix og der er foreløbigt kommet én sæson. Jeg kan ikke vente, til næste sæson udkommer.