Finanslovsforslaget: Psykiatrien får et løft

Finansminister, Kristian Jensen, løftede torsdag klokken 11 sløret for regeringens finanslovsforslag for 2019. Han kunne fortælle, at regeringen har planer om at vægte sundhed højt, hvor især psykiatriområdet får en høj prioritering.

Regeringen vil afsætte yderligere 100 mio. kr. årligt til indsatsen på psykiatriområdet, hvilket samlet set giver 525 mio. kr årligt til psykiatrien. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, bifalder først og fremmest regeringens prioritering af psykiatrien.

”Vi vil gerne kvittere for, at regeringen i sit finanslovsforslag prioriterer psykiatrien og bl.a. vil bruge 525 mio. kr. mere årligt på psykiatrien fra 2019. Det er både godt og nødvendigt med en styrkelse af psykiatrien. Det er et område, som i høj grad trænger til både et økonomisk løft og langt mere fokus fra politisk hold efter mange års forsømmelser. Derfor tegner udspillet godt for den kommende psykiatriplan”, siger Andreas Rudkjøbing.

Et nært sundhedsvæsen

Om få måneder vil regeringen lancere sundhedsreformen. De vil afsætte 220-225 mio. kr. om året til bedre sundhed, som blandt andet skal skabe bedre sammenhæng i behandlingen.

”Vi skal sikre, at flere borgere får stærkere sundhedstilbud endnu tættere på der, hvor de bor, så vi sikrer mere nærhed i vores sundhedsvæsen. Men det skal ikke bare være nært. Vi skal også have gjort noget ved sammenhængen. I dag er det nogle steder unødvendigt besværligt og nogle gange decideret forvirrende at være patient. Det skal vi have rettet op på,” siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V), i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Derudover skal pengene også styrke vaccinationsindsatsten samt sikre, at borgere med høretab får en effektiv behandling. Andreas Rudkjøbing mener ikke, at de 220-225 mio. kr. årligt er et tilstrækkeligt beløb for sundhedsområdet.

”Lars Løkke Rasmussen har blandt andet på Folkemødet lovet et tiltrængt økonomisk løft af sundhedsvæsenet. På psykiatriområdet er der gode takter, men for resten af sundhedsvæsenets vedkommende dækker finanslovsforslaget knap nok behovet. Så kan man diskutere struktur og regioner, men uden de nødvendige midler går det altså ikke”, siger Andreas Rudkjøbing.