Fingeren på den røde knap

Når Margaret Chan siger »hop«, så hopper verden.

Som generaldirektør for WHO har den 62-årige læge det afgørende ord at skulle have sagt i spørgsmålet om, hvornår der er tale om en pandemi eller ej.

P.t. er alarmen om A (H1N1) ikke nået op på det niveau, men den kinesiske læge, som er uddannet i Canada, vil formentlig ikke tøve, hvis hun en dag bliver overbevist om, at pandemien er her. Hun har prøvet det før, og hun har også prøvet at blive kritiseret for sin indsats eller manglende samme.

I 1997 var Margaret Chan direktør for det, der nærmest svarer til et sundhedsministerium i Hong-kong, da fugleinfluenzaen brød ud.

Først underspillede Margaret Chan risikoen. Bl.a. gik hun på lokalt tv og opfordrede befolkningen til ikke at gå i panik og til at fortsætte med at spise kylling. »Jeg spiser det hver dag«, sagde hun.

To uger senere beordrede hun samtlige ca. 1,5 mio. styk fjerkræ - kyllinger og ænder - i Hongkong slået ihjel.

Det var ikke så heldigt. Det var heller ikke det faktum, at de døde fugle blev puttet i affaldssække og efterladt på gade og vej i dagevis, hvor mus, rotter og hunde lystigt gik i gang med at frådse, indtil sækkene blev samlet ind og destrueret.

Seks år senere var den gal igen. Da SARS brød ud, blev Margaret Chan kritiseret for at reagere for passivt og især for ikke at sørge for at få nok information presset ud af de kinesiske myndigheder om, hvor alvorlig og udbredt sygdommen var.

Disse erfaringer udstyrer Margaret Chan med en unik baggrund til at bestride posten i WHO, og er formentlig årsag til den resolutte reaktion på forekomsten af A (H1N1), som hun lagde for dagen ved hurtigt at bedømme risikoen til fem på en sekspunktskala, hvor niveau seks er »pandemi«.