Skip to main content

Hillerød, den 22. december 2006. Skiltene uden for siger stadig »amtsgården«. På 1. sal forsøger et lille, fuldt pyntet juletræ at tiltrække sig opmærksomhed men har på forhånd tabt kampen til åbne værkstøjskasser, formsavede spånplader og stablerne af kontormøbler forsynet med små hvide papirlapper med navne på medarbejdere i den purunge Region Hovedstaden.

Lige som regionens hovedkvarter står også hospitalerne i området over for en omvæltning, og regionsdirektør Helle Ulrichsen har sagt ja til at udtale sig om de overordnede principper i det forslag, som administrationen skal komme med i slutningen af januar.

Det ligger fast, at forslaget vil indeholde en inddeling af regionen i fire planlægningsområder. Det blev annonceret af flere medlemmer af det midlertidige udvalg under regionsrådet, som har ansvaret for at lave den kommende hospitalsplan, på en høring afholdt på Rigshospitalet den 7. december 2006.

»Ud fra de meldinger, vi har fået fra de sundhedsfaglige råd, virker det fornuftigt at dele ind fire områder.

Kernespørgsmålet er jo, hvilket befolkningsunderlag der skal til for at opretholde en høj kvalitet i hvert speciale. Der er store forskelle på meldingerne, men det er mit indtryk, at 80-90 procent af specialerne vil være dækket ind ved at dele ind i fire områder.

De sidste 10-20 procent må vi så finde andre løsninger for«, siger Helle Ulrichsen.

Mono-hospitaler, nej tak

Da regionen har ca. 1,6 mio. indbyggere, vil hvert område i gennemsnit få et befolkningsgrundlag på ca. 400.000 indbyggere, men i praksis vil der være en vis variation:

»Vi har også andre hensyn at tage. Blandt andet ønsker vi at følge kommunegrænserne af hensyn til patienternes forløb - bortset fra i Københavns Kommune, som er så stor, at den er nødt til at blive delt op. Samtidig skal vi nogle steder tage hensyn til nærhed, især for de ældre patienter«, siger Helle Ulrichsen.

Tanken er, at hvert planlægningsområde får ét hospital, der dækker alle former for akut modtagelse.

»Dermed ikke sagt, at nogle af de øvrige hospitaler skal lukke - det bliver der ikke tale om. Men måske skal de varetage andre funktioner end i dag«, uddyber regionsdirektøren.

På høringen efterlyste nogle deltagere, at skridtet blev taget fuldt ud, så man helligede bestemte hospitaler bestemte grupper af patienter. For eksempel Hovedstadens Børnehospital, Hovedstadens Hjertehospital og så videre. Helle Ulrichsen tager afstand fra ideen:

»Den slags mono-hospitaler har man nogle steder i udlandet, men det er i metropoler, hvor man har et langt større befolkningsunderlag. Det er da rigtigt, at man får et større volumen og dermed måske også en højere kvalitet, hvis man isolerer tingene ét sted. Til gengæld mister man kontakten til alle de andre specialer. Min erfaring er, at det tit netop er i grænsefladerne mellem specialerne, at man udvikler sig fagligt«.

Oplægget vil altså fortsat indeholde hospitaler med mange funktioner. Samtidig vil Rigshospitalet få en særstilling:

»Rigshospitalet skal fortsat rumme alt det højt specialiserede. Det skal være endnu mere udpræget fremover. Derfor vil vi se på, om vi kan flytte nogle af de basisfunktioner, som hospitalet har i dag, ud«.

Strålebehandling binder

På høringen den 7. december efterlyste flere deltagere, at den kommende plan tager udgangspunkt i patientforløb frem for i den traditionelle opdeling i specialer.

»Det er jeg enig i. Sammenhængende patientforløb er noget, vi ikke har gjort godt nok hidtil. Vi skal få det, der sker på hospitalerne, til at hænge meget bedre sammen med det, der sker i kommunerne, på plejehjemmene og hos de praktiserende læger. Det er også oplægget i strukturreformen, og det tror jeg bliver vores allerstørste udfordring«.

»Faren er, at vi nu kommer til at snakke alt for meget om nogle specialer, som omfatter fem procent af patienterne. Hospitalsplanens succes bør måles på, om vi kan gøre tingene bedre for de store grupper, som måske omfatter 80 procent af patienterne«.

Blandt de patienter, som er i klemme i dag, nævner hun »store grupper af kronisk syge og måske især kræftpatienterne«.

Alligevel afviser Helle Ulrichsen tanken om et Hovedsta-dens Kræfthospital, hvor patienten i modsætning til i dag kan få stillet diagnose, foretaget kirurgi, strålebehandling og kemoterapi samme sted:

»Jeg er helt enig i, at der er for meget ventetid mellem de forskellige enheder i dag, men det skal vi løse ved at ændre procedurer.

Det handler om, at man sætter sig ned og beskriver de enkelte typer af patientforløb. Her skal vi lytte til patienterne, og samtidig skal tingene gøres fagligt fornuftigt. Du skal huske, at patientforløb er sjældent lineære. Lungepatienten har måske også andre sygdomme. Derfor mener jeg ikke, at man bør organisere sig i mono-hospitaler«.

Kræftbehandling lægger i øvrigt to bindinger på hospitalsplanen, mener regionsdirektøren:

»Det vil være dyrt at flytte strålebehandlingen fra Rigsho-spitalet og Herlev. Vores oplæg vil tage udgangspunkt i, at den bliver liggende. Så vil vi samtidig se på, hvilke specialer, det er hensigtsmæssigt at have liggende sammen med strålebehandlingen«.

Stiler højt

Apropos økonomi beklagede flere medlemmer af regionsrådet, at regionerne formentligt skal klare sig igennem den kommende omstilling inden for et uændret budget:

»Vi ville da gerne have haft flere penge«, kommenterer Helle Ulrichsen.

»Du kan nu engang ikke lave så store ændringer, som vi står over for, uden at det koster noget. Men her taler vi om anlægsudgifter. Forhåbentlig vil investeringer i mere rationelle patientforløb betyde, at vi i det lange løb sparer på driften«.

»Vi har allerede sparet meget ved at samle administrationen her. Samtidig er jeg overbevist om, at vi kan høste stordriftsfordele på vores indkøb. Vi bliver jo en meget stor kunde«.

En hensigtserklæring fra regionsrådet siger, at Region Hovedstaden skal have »Danmarks bedste sundhedsvæsen«. Men samtidig skal det gøres for de samme penge og i de samme bygninger som i dag?

»Regionen har et højt befolkningstal og en stærk tradition for tilknytning til universitetsforskningen. Derfor skal vi stile højt. Men det er da rigtigt, at vi er begrænset af den økonomi og de bygninger, vi har. Der er ingen tvivl om, at hvis vi fik mulighed for at bygge nye hospitaler på bar mark, så ville de se helt anderledes ud.

Der ville blive markant færre sengeafsnit og i stedet flere ambulatorier og behandlingsstuer. Samtidig ville logistikken blive lagt til rette efter patient-flow«.

Dermed ikke sagt, at enhver tanke om hospitalsbyggerier er opgivet:

»Vi har en stor joker, som hedder befolkningsudviklingen. I øjeblikket bliver der flere ældre i Nordsjælland, mens befolkningstallet generelt stiger på Amager. Det forsøger vi at tage højde for, men ingen ved, hvordan billedet ser ud om ti år.

Heldigvis har vi flere grunde i tilknytning til vore hospitaler, hvor der vil være mulighed for at bygge til, hvis det skulle blive aktuelt«.

Fakta: Københavnerne får længere til fødestuen

Der skal være fire fødeafdelinger i hovedstadsområdet i stedet for de nuværende otte. Den melding kom Jørgen Christensen (V), formand for det midlertidige udvalg under regionsrådet, som har ansvaret for den kommende hospitalsplan, med på høringen den 7. december 2006.

»Ud fra de sundhedsfaglige råds anbefalinger ville det være nærliggende at inddele regionen i fire planlægningsområder og dermed også have fire fødesteder«, siger Jørgen Christensen efterfølgende og uddyber:

»Jeg vil ikke lægge mig fast på tallet fire - måske skal der være fem. Men der skal være færre end i dag. Her i Frederiks-borg Amt har vi haft positive erfaringer med at samle obstetrikken på Hillerød Sygehus. Det har betydet, at vi i dag kan tilbyde nakkefoldskanninger, som vi ikke kunne tidligere, lige som fædrene nu har mulighed for overnatning det første døgn efter fødslen. Vi har fået højere kvalitet. Jeg ved godt, at nogle mener, at en afdeling med 4.000 fødsler om året nærmest er en fødefabrik, men det er slet ikke vores erfaring«.

På høringen fremhævede flere deltagere, at der ingen evidens er for, at store fødeafdelinger skulle have højere kvalitet end små. Alligevel når det sundhedsfaglige råd frem til, at hver af de fremtidige fødeafdelinger bør have minimum 4.000 fødsler om året.

»Der er ingen evidens for højere kvalitet af at samle obstetrikken i større enheder, men vi mener, at obstetrik og gynækologi hænger uløseligt sammen. Inden for gynækologi kræver det et befolkningsunderlag på 350.000 at holde en høj kvalitet«, siger næstformand i det sundhedsfaglige råd for gynækologi og obstetrik under Region Hovedstaden, ledende overlæge Carsten Lenstrup, Gentofte Hospital.

»Hvilke afdelinger, der må lukke, har vi ikke givet nogen anbefalinger om, men det ville ikke have været sagligt begrundet, hvis vi havde anbefalet at opretholde alle de otte fødeafdelinger i regionen. Spørgsmålet er vel kun, om vi skal ned på fem afdelinger eller helt ned på fire eller tre«, siger Carsten Lenstrup og tilføjer:

»I det sundhedsfaglige råd har vi været enige om, at vi ikke skulle føre sognerådspolitik. Det helt afgørende er, at økonomien bliver brugt rigtigt, så vi opnår en god drift samtidig med, at vi betjener kunderne bedst muligt. Medarbejderne må så flytte sig. Heldigvis er alle jo klar over, at det her vil ikke betyde, at der er nogen, der pludselig bliver arbejdsløse«.