Fire ud af ti er utrygge ved behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom

Hvordan oplever patienter med en kronisk sygdom, at der tages hånd om dem? I en undersøgelse i Ringkøbing-Skjern og Ikast Brande Kommuner svarer 60 procent af de medvirkende patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), at de er trygge ved den behandling, sundhedssystemet tilbyder dem. I Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus, der står for projektet, er man ikke imponeret:

»Nej, for tallene viser jo også, at 40 procent ikke er trygge, og det er selvfølgelig alt for mange. Vi er nu i gang med næste fase af projektet, hvor en aktiv implementering af forløbsprogrammet for KOL hos praktiserende læger skal løfte indsatsen og gøre den mere opsøgende. En ny undersøgelse skal herefter vise, om tallene har ændret sig«, siger ph.d.-stipendiat Margrethe Smidth fra Forskningsenheden.

I alt 2.000 patienter medvirker i projektet, der foreløbig har kørt i halvandet år og afsluttes til foråret. En del af patienterne er i kontrolgrupper, mens der for andres vedkommende gennemføres det særlige program i samarbejde med de praktiserende læger.

»Allerede nu kan vi se, at det har effekt. I Ringkøbing-Skjern Kommune tilbydes der på Sundhedscenter Vest i Tarm et forløb for KOL-patienter. Nioghalvfems procent af patienterne i dette forløb er henvist fra læger, der deltager i den aktive implementering. De øvrige læger har bidraget med den sidste procent«, siger Margrethe Smidth.

Fra passivt til aktivt

Ifølge forløbsprogrammet skal de praktiserende læger vende indsatsen fra passivt at vente på, at patienterne opsøger dem, til aktivt at indkalde dem til kontrol hvert halve år eller hvert år, alt efter hvor slem deres KOL er. Lægerne skal desuden støtte egenomsorg og motivere patienterne til at melde sig til fysisk træning mv. på sundhedscentret. Lægerne skal med andre ord være proaktive og ikke kun lade patienterne komme, når de har det skidt.

»Patienterne skal vide, at deres læge gennem jævnlig kontrol 'holder øje med dem' med den større tryghed, det indebærer. Indsatsen fra egen læge skal kombineres med støtte til egenomsorg, hvor patienterne lærer at leve med deres KOL og ved, hvad sundhedsvæsenet kan gøre for dem. De skal kunne håndtere anfald bedre og uden at gå i panik, og derfor har vi udarbejdet en handlingsfolder om, hvad de skal gøre, når hoste, åndenød eller slim bliver værre. Hvad med medicin? Hvornår skal lægen kontaktes? Med i folderen er et lille handlingskort, som man altid kan have på sig. Her kan man også kontrollere farven på sin slim og se, hvornår der er behov for antibiotika«, siger Margrethe Smidth.

Projektet omfatter desuden etablering af et øget samarbejde mellem kommuner og praktiserende læger. Også samarbejde med hospitalet skal styrkes, så hospitalet altid kontakter patientens egen læge ved udskrivelse af en KOL-patient.

Fakta

KOL er blandt de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark. 120.000 er identificeret, men 430.000 danskere formodes at lide af KOL. Projektet skal gøre lægerne bedre til at »finde« patienterne.

Sytten praktiserende læger og deres personale gennemgår et forløb, hvor de skal identificere patienter, opdele dem efter graden af KOL, gennemføre opsøgende virksomhed og motivere til et tiugersforløb på det kommunale sundhedscenter med fysisk træning, selvhjælpsgrupper mv.

Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, gennemfører ph.d-projektet efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Kommune og i tæt samarbejde med Region Midtjylland.