Skip to main content

Fireårs-reglen: Hver femte trækker studiet i langdrag

Klaus Larsen kll@dadl.dk

14. sep. 2012
4 min.

Efter flere års kamp mod fireårs-reglen - herunder en tabt sag ved Højesteret - har de medicinstuderendes fagforening FADL ændret strategi: Man vil stadig af med fireårs-reglen, men når selv den nye regering ikke vil lytte, må skytset rettes andre steder hen.

Det kan godt være, at fireårs-reglen får kandidaterne til at skynde sig med at vælge en hoveduddannelse - sådan som det var hensigten. Men en undersøgelse, foretaget af de medicinstuderendes fagforening FADL, tyder på at problemet bare har rykket sig 'nedad': Nu er det ikke så meget de færdiguddannede kandidater, men snarere de studerende, der slæber på fødderne.

Undvigestrategier

Siden efteråret 2010 har FADL hvert år spurgt de studerende på 12. semester om uddannelsesmæssige forhold med særligt fokus på fireårs-reglen.

Fireårs-reglen er en af flere ændringer i speciallægeuddannelsen, som blev gennemført i 2008. Reglen betyder, at de færdige kandidater skal have påbegyndt en hoveduddannelse senest fire år efter, at de har påbegyndt deres kliniske basisuddannelse (KBU), som afløste den gamle turnusordning. Og de studerende svarer med forskellige undvige-strategier:

"Undersøgelsen fortæller os, at nogle vælger at udskyde trækningen af KBU-nummer, og at endnu flere vælger at forlænge studietiden med lægevikariater og prægraduat forskning for at blive klogere på hvilke slags læge de vil være, og for at få ting på CV'et", siger Sara Schødt Nielsen, formand for FADL's hovedorganisation.

Undersøgelsen, der offentliggøres på mandag, viser - lige som de foregående år - at omkring hver femte har undladt at trække KBU-nummer.

En tredjedel angiver, at de går efter bestemte specialer, når de søger lægevikariater. Over halvdelen af dem, der har haft vikariater, har søgt orlov fra studiet for at vikariere.

Af dem, der udskyder KBU, fortæller syv ligeud, at de gør det for at forlænge deres studietid.

Svarene viser også, at to af tre (67,7 pct.) endnu ikke har overvejet, hvilket speciale, de skal vælge.

Problem rykker 'nedad'

"Hidtil har Sundhedsstyrelsen affejet vores undersøgelser med, at fireårs-reglen ikke har fået flere end tidligere til at udskyde basisuddannelsen, og at det også er den samme andel som før, der vælger at rejse til udlandet", siger Sara Schødt Nielsen.

"Så nu har vi til gengæld fokus på, hvor lang tid, folk bruger på deres studier, om folk får orlov fra studiet for at tage vikariater, om fireårs-reglen i sig selv har fået folk til at søge orlov fra studiet, og hvad folk i det hele taget gør i studietiden for at undvige fireårs-reglen".

"Så det er muligt, at Sundhedsstyrelsen ikke kan se fireårs-reglen som et problem, når folk først er blevet kandidater. Men problemet er bare rykket 'nedad', så studiet tager længere tid", siger FADL's formand.

Sara Schødt Nielsen håber, at undersøgelsen kan bruges som løftestang for at overtale de fire universiteter om at indføre karrierevejledning på studiet.

"Svarene viser klart, at de studerende mangler råd og hjælp til at finde den røde tråd igen. For når man laver så mange ændringer postgraduat, bør det i højere grad også få indflydelse på kandidatuddannelsen", siger Sara Schødt Nielsen.

85 pct.: Reglen skader uddannelsen

Fire af fem medicinstuderende på 12. semester tror, at fireårs-reglen vil få konsekvenser for deres fremtidige uddannelsesforløb.

Ingen af dem mener, at konsekvenserne udelukkende vil være positive - men over 85 pct. er overbeviste om, at konsekvenserne vil blive negative.

De negative forventninger knytter sig især til fagligheden, som hver tredje mener, forringes af fireårs-reglen.

Flere end hver femte regner med, at reglen vil forhindre dem i at få en uddannelse i det foretrukne speciale, og hver tiende regner med, at den vil tvinge dem til udlandet for at færdiguddanne sig som speciallæge.

Undersøgelsen bygger denne gang på spørgeskemaer udsendt til 486 12. semesterstuderende i København, Odense og Aarhus. 335 besvarede skemaerne, hvilket er en svarprocent på 68,9.

Af de 130 studerende, der svarer, at de ved, hvilken type speciallæge, de vil være, siger 51, at de vil vælge almen medicin. Derefter følger gynækologi og obstetrik samt pædiatri med hver 17, og derefter kirurgi og ortopædkirurgi med hver 15.

Det store flertal af de 12. semester-studerende er mellem 26 og 30 år, og næsten 65 pct. er kvinder.