Fireårsramte: »too little too late«

Svanhild Hansen, 34 år, er taget hjem til Norge:

»Too little, too late! Sundhedsstyrelsen har tidligere frarådet afdelingerne at ansætte læger i I-stilling, hvis de ville falde for fireårsreglen, inden de nåede at søge H-stilling. Hvis man går væk fra denne ekstra begrænsning, er det jo godt. Når det gælder at komme bagerst i køen til H-stillinger, er det vel ikke noget nyt. Jeg forstå ikke Yngre Lægers begejstring over denne »nye udmelding«. Bare fordi Astrid smiler, når hun gentager fireårsreglens begrænsninger, er det ikke en sejr«, siger hun og fastslår, at hun bliver i Norge.

»At arbejde i et system så formynderisk, at det prøver at finde en demokratisk måde, hvorpå lægernes frie vilje skal tøjles. Nej tak. Så dansk bliver jeg vist aldrig«.

Renee Windfeld, 33 år, er taget til Norge:

»Jeg synes, at det er politikersnak. Selvfølgelig skal der ændringer til. Men hun snakker folk efter munden. Man har jo hele tiden kunnet søge dispensation til at få de stillinger, der er tomme. Det var det, jeg blev rådet til: At søge i almen praksis. Men det er ikke der, mit hjerte er. Hun fratager jo folks deres frie vilje i forhold til specialevalg. Jeg vil være anæstesiolog. Og det kan jeg stadigvæk ikke, med mindre det pludselig bliver et megaupopulært speciale. Så jeg bliver i Norge for good«.

Nicolas Hansen, 30 år, arbejder i Danmark og håber:

»Jeg synes, at det er positivt, at vores sundhedsminister har fået øjnene op for problemstillingen, men jeg venter med at juble, til jeg ser det rent praktiske oplæg/løsningsforslag. Men skal jeg virkelig nedgraderes og nedprioriteres og stilles bagerst på grund af de fire år? Mine kvalifikationer må jo alt andet lige forventes at vokse og overstige kvalifikationerne hos dem, der, fordi de overholder de fire år, vil komme forrest«.Sebastian Wijk, 40 år, er taget til Sverige:

»Ministeren er i bedste fald uartig! Jeg kan ikke forestille mig, at hendes første tanker får betydning for ret mange. De fireårsramte risikerer at spilde yderligere tid og bliver jo under alle omstændigheder sat bagerst i køen. For mig at se er det langt mere meningsfyldt at drage mod Norge eller Sverige«.

Michael Sørensen, 36 år, arbejder i Danmark og håber:

»Jeg synes ikke, at ministerens udmelding på nogen måde løser problemet. Det drejer sig jo ikke bare om at blive speciallæge, men om at blive det inden for et speciale, som man har lyst og evner til. Det påvirker derfor ikke min fremtid, da jeg ikke vil vælge speciale efter, hvor der er plads, men efter hvad jeg har lyst til at arbejde med. Personligt har jeg jo også gennem min forskning opbygget viden og kompetencer inden for leverfysiologi og -sygdomme, som jeg gerne vil fortsætte inden for. Skulle jeg så pludselig begynde på et helt nyt speciale? Det virker ikke fair, at man straffes for at opbygge kompetencer«.