Skip to main content

Fireårsreglen bremser unge topforskere

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

8. apr. 2013
5 min.

»Det er fuldkommen meningsløst.«

Det siger formand for Det Frie Forskningsråd, Sundhed og Sygdom, Niels Borregaard, professor, overlæge på Rigshospitalet.

Det skyldes, at yngre læger, der får post.doc-stipendiater efterfølgende kan blive forhindret i at tage en speciallægeuddannelse i Danmark.

Et post.doc-stipendidatet giver nemlig ikke per automatik dispensation fra den udskældte fireårsregel, sådan til tilfældet er med et ph.d.-førløb.

»Jeg mener i allerhøjeste grad, at de læger, der er kvalificerede til og ville kunne få et post.doc.-stipendiat, skal kunne få dispensation fra fireårsreglen«, siger Niels Borregaard og fortsætter:

»Det er jo ganske, ganske få læger, det drejer sig om, hvis man ser på det kvantitativt. Og en mulighed for dispensation ville intet betyde for, om der kommer til at mangle speciallæger i Danmark eller ej. Men det betyder alverden for mulighederne for at understøtte de få fremragende forskningstalenter, som vi har«.

Dygtig forsker faldt for reglen

Reservelæge Michael Sørensen fortalte for nyligt i Ugeskrift for Læger, at han er en de læger, der allerede er faldet for fireårsreglen. Alene fordi han fra 2009 til 2012 var post.doc-stipendiat fra Det Frie Forskningråd.

Hans forskning er en videreførelse af den viden, han fik under sit ph.d-forløb. Forskning, der nu i Aarhus kommer patienter med kræft i leveren til gode, da hans unikke viden om mælkesukkeret galaktose sandsynligvis vil føre til en mere præcis og individualiseret strålebehandling.

»Jeg synes, at min historie illustrerer det paradoksale i fireårsreglen. På den ene side vil man gerne have yngre læger ind i forskningen. Man poster penge i ph.d.-forløb og i mit tilfælde også i en post.doc-stilling. Universiteterne og forskningsrådene har fokus på læger som mig. Vi skaber ny viden, som vi bliver eksperter i, og som kommer patienterne til gode. På den anden side betaler jeg nu prisen, for jeg skulle i stedet have sagt farvel og tak til forskningen efter min ph.d. og været gået den slagne vej. Så var jeg ikke faldet for fireårsreglen«, sagde Michael Sørensen til Ugeskriftet dengang.

Han har ikke forsøgt at søge dispensation fra fireårsreglen.

Minister: Ikke automatisk dispensation

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) afviser, at et post.doc-stipendiat altid skal kunne udløse en dispensation fra fireårsreglen:

»Yngre læger, der har valgt at gå forskervejen, har i dag mulighed for at specialisere sig. Det er nemlig sådan, at en gennemført ph.d. automatisk giver en forlængelse af fireårsfristen. Og yngre læger, der efterfølgende vælger en post-doc-ansættelse har efter de gældende regler mulighed for at få dispensation fra fire-års-reglen«, skriver Astrid Krag i et skriftligt svar til Ugeskriftet.

Ifølge Ugeskriftets oplysninger er denne mulighed brugt i et par få helt exceptionelle tilfælde, hvor en dispensationsansøgning har forlænget fristen for en post.doc’ere, før de falder for fireårsreglen. Men der har været tale om eliteforskning på allerhøjeste niveau.

Kun ganske få læger underlagt fireårsreglen har endnu søgt den dispensationsmulighed, som ministeren hentyder til, og derfor er det endnu for tidligt at tale om praksis på området. Men ifølge Ugeskriftets kilder skal der være »helt, helt særlige forhold« til stede, før man får dispensation.

Det er Sundhedsstyrelsen, der vurderer de konkrete dispensationsansøgninger, det altså ikke per automatik udløser en dispensation – sådan som tilfældet er med ph.d.‘en.

Lægeforeningen: Giv dispensation

Lægeforeningen ryster på hovedet af den »rigide« fortolkning af reglen:

»Det her viser jo det aparte i fireårsreglen – at den administreres så stramt, at man ikke giver dispensation ved post.doc-forløb. Her er jo virkelig tale om læger, der har dygtiggjort sig først i en ph.d., som har noget helt unikt at byde ind med og som også får midler og dermed den faglige anerkendelse fra højeste niveau til et videre forløb. Dem stopper man så. Vi spænder simpelthen ben for god forskning, hvis vi ikke giver de få, som det her handler om, mulighed for at fortsætte«, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Han påpeger, at tildelingen af post.doc-forløb understreger, at der er tale om læger med særlige forskningskvalifikationer, da de stipendier »ikke hænger på træerne«.

»Det må jo også være i strid med regeringens egen vækstdagsorden, hvor man siger, at der skal satses på forskning, som vi skal leve af fremover. Og så sætter de en hindring for den forskning med fireårsreglen«, siger Mads Skipper, der har svært ved at se de gode argumenter for ikke at give en automatisk dispensation.

Biologer overtager sundhedsforskning

Ifølge Niels Borregaard fra Det Frie Forskningsråd er der skattekroner i at få de dygtigste forskningsinteresserede læger ind i post.doc-forløb så hurtigt som muligt:

»Jo tidligere de her læger kommer ind i en forskningsbane, jo mere kan de efterfølgende levere forskningsmæssigt resten af deres arbejdsliv. Du får bedre forskningsaktive læger ved at lade dem forske så tidligt som muligt. Det giver bedre patientbehandling, og det er den form for viden, vi skal leve af fremover«, siger han.

Hvorfor kan de her forskningsinteresserede læger ikke bare vente med deres post.doc.-stipendiater, indtil de har taget deres speciallægeuddannelse?

»Det er altid dumt at afbryde et forskningsforløb. Og ph.d-forløbet er kortvarigt, og man når slet ikke at høste frugterne af den forskning, som man igangsætter. For dem, der har talentet og viser, at de kan bedrive unik, selvstændig forskning, er det helt afgørende, at vi sikrer os, at de kan forsætte i post.doc-forløb, hvis de ønsker. Uden at de afbrydes. Det er meget, meget vigtigt, at man får ordentligt fodfæste inden for forskningen og så kører det videre. Nogle gør det jo også ved siden af speciallægeuddannelsen, men der bør ikke være forhindringer. Der er så få læger, der laver rigtig god forskning, og mange af dem vil kræve 100 procents forskningsforløb. Det skal vi sikre«, siger Niels Borregaard.

Brev til ministeren

Det Frie Forskningsråd skrev allerede i januar til sundhedsminister Astrid Krag (SF) netop om problemstill ingen. Heri opfordrer rådet til at lade post.doc-forløb få dispensation fra reglen.

Det Frie Forskningsråd, Sundhed og Sygdom, tildeler i stigende grad post.doc-stipendiater til biologer, frem for læger. Det kan være problematisk:

»Vi læger taber til biologerne. Læger har ikke længere tid til at forske. Det er synd, at den cellebiologiske forskning i sygdom og gode kliniske forskning taber terræn til nogen, der ikke er læger. For det giver en anden forskning, som vi også har brug for, men biologerne har ikke den sygdomsindsigt, som vi læger naturligt har, og du kan ikke bruge biologer til at behandle patienter. I rådet vil vi gerne have nogle forskere, der sideløbende med deres forskning også aktivt behandler patienter. Derfor skal vi gøre alt for at understøtte, at lægerne får mulighed for forskning på det højeste niveau«, siger Niels Borregaard.