Skip to main content

Fireårsreglen stresser lægestuderende

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

13. maj 2011
4 min.

Læs hele FADL-undersøgelsen ved at klikke på "pdf-udgave" herover.

Medicinstuderende på 12. semester er ikke kun presset af det akademiske åg, som de tunge teoretiske bøger og en snarlig embedseksamen medfører.

Fireårsreglen tynger de studerende. Det viser en undersøgelse blandt studerende på 12. semester på de tre medicinstudier, som Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) netop har gennemført.

66 procent mener, at fireårsreglen har påvirket dem under studiet. Halvdelen af disse har ligefrem valgt at forlænge studiet ene og alene på grund af fireårsreglen.

»Alt for mange på 12. semester føler sig påvirket af en fireårsregel, der i princippet først har konsekvenser langt inde i den lægelige videreuddannelse. Det fjerner fokus. Som studerende er der ikke en sammenhæng mellem den præ- og den postgraduale uddannelse«, siger FADL-formand Sara Schødt Nielsen, der selv går på 8. semester på SDU.

DÅRLIGERE RUSTET

Ifølge Lægeforeningen er det »trist, men forståeligt«, at mange af de studerende skræmmes af fireårsreglen:

»Sådan ville mange af os andre helt sikkert også have det, hvis vi havde reglen hængende over hovedet. Særligt når man ikke rigtig ved, hvad konsekvensen bliver, når den brydes. Derfor er Lægeforeningen også modstandere af en regel, der hverken skaber engagement, gode speciallæger eller giver mening«, siger Lars Riber, formand for Udvalg for Uddannelse og Forskning.

Omkring otte ud af ti lægestuderende mener ifølge undersøgelsen, at fireårsreglen både har personlige og faglige omkostninger. Næsten halvdelen af disse mener, at de får mindre erfaring og bliver fagligt dårligere rustet, ligesom den forkætrede regel mindsker arbejdsglæden hos hver fjerde.

»På studiet går der mange rygter om livet på den anden side, og de får lov til at sprede sig. Det er svært at sætte en stopper for det. Man hører, at man skal have intern medicin, så derfor tager mange vikariater på medicinske afdelinger allerede nu for at kvalificere sig til introduktionsstillinger på intern medicin. Pludselig går man som studerende op i en masse andet end blot at gå til embedseksamen for at blive læge«, siger Sara Schødt Nielsen.

Tal fra undersøgelsen dokumenterer, at de medicinstuderende tænker langt ind i den lægelige videreuddannelse. Hovedparten tager et eller flere lægevikariater under studiet, og næsten halvdelen gør det, primært fordi de føler, at det er nødvendigt med erfaring inden endt studium. Mange ender med at tage studieorlov, mens de høster kliniske erfaring.

KARRIERERÅDGIVNING SAVNES

Syv ud af ti på 12. semester savner karrierevejledning. Hovedsageligt fordi de ønsker viden om, hvilke kvalifikationer der er relevante for de forskellige introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb.

»Folk har simpelthen brug for at få svar på både generelle og specialespecifikke spørgsmål langt tidligere, end det sker i dag, så man får et reelt billede af, hvad der sker efter 12. semester og det aflagte lægeløfte«, siger Sara Schødt Nielsen.

Københavns Universitetet afholder - ligesom de to andre universiteter - årligt en karrieredag, hvor de 38 specialer præsenterer sig selv. På den måde overholder universitetet det lovgivningsmæssige krav om formel karrierevejledning til de studerende:

»Men det er ikke muligt for de studerende løbende at få karriererådgivning«, siger prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, Hans Henrik Saxild.

Han mener, at et katalog, der kan synliggøre postgraduate kvalifikationskrav til de studerende, kunne være en god ide.

Ifølge formand for Yngre Læger Lisbeth Lintz bør den prægraduate karriererådgivning styrkes markant:

»Det er langtfra nok kun med én dag om året. Yngre Læger vil derfor forsøge at gå i dialog med universiteterne, så den indsats styrkes«, siger hun.

Samtlige 549 studerende på 12. semester har modtaget spørgeskemaundersøgelsen. I alt 297 eller 54 procent har svaret.

FIREÅRSREGLEN

I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder indførelsen af fireårsreglen. Den fastslår, at en læge skal påbegynde sit hoveduddannelsesforløb senest fire år efter påbegyndt Klinisk basisuddannelse, der afløste turnusordningen. Formålet med hele ændringen var at sikre flere speciallæger hurtigere.

UDPLUK FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Har fireårsreglen påvirket dig under dit studie?

Ja 66,3% (197)

Nej 33,7% (100)

Hvis ja, har du forlænget studietiden pga. fireårsreglen?

Ja 53,8% (106)

Nej 46,2% (91)

På hvilken måde har fireårsreglen påvirker dig?

Giver stress og bekymring ved tanken

om fremtiden 55% (108)

Taget lægevikariater 28% (55)

Lavet prægraduat forskning 10% (19)

Taget orlov uden vikariat og forskning 4% (8)

Andre årsager 4% (7)

Tror du, at fireårsreglen vil få konsekvenser for dine fremtidige muligheder som læge?

Ja 84,2 (251)

Nej 15,8% (46)

Hvis ja, hvilke:

Mindre erfaring og dårligere faglighed

44% (111)

Vil opleve tidspres og stress 23% (58)

Får ikke det ønskede speciale 20% (49)

Må tage til udlandet 12% (30)

Andre årsager 1% (3)

Kilde: Foreningen af Danske Lægestuderende. Spørgeskemaundersøgelse i perioden 28. marts-10. april 2011 blandt samtlige 12. semesterstuderende på medicinstudierne i Århus, København og Odense.