Flere læger søger om hjælp for misbrug

Du får mistanke om, at din kollega har et misbrug - hvad gør du? Lukker øjnene eller tager tyren ved hornene og konfronterer din kollega med din mistanke? Det lyder som en opgave i brætspillet »Dilemma«. Men det kan lige så godt være en situation i en hvilken som helst læges hverdag. Ingen aner, hvor mange læger, der har et misbrug. Men er der lige så mange misbrugere blandt lægerne som i befolkningen i øvrigt, drejer det sig om cirka 1.000. Det er i hvert fald Sundhedsstyrelsens antagelse.

Lægeforeningens socialrådgiver oplever et stigende antal læger, der søger rådgivning for et misbrugsproblem. Også Lægeforeningens Kollegiale Netværk har i de seneste år oplevet en stigning i antallet af læger, der henvender sig med misbrugsproblemer.

Ifølge Susanne Qvistgaard, der er Lægeforeningens socialrådgiver, kan forklaringen på det være, at der generelt er kommet en lidt større åbenhed om det ellers stærkt tabuiserede emne.

»Måske er de unge knap så bange for at tale om problemer som de ældre generationer. Det kan også betyde noget, at der er kommet flere kvinder til faget, som også ofte har lidt mere omsorg for andre«, siger hun.

Og så tilbage til det indledende spørgsmål. En del taler for diskret at overse det, hvis en kollega viser tegn på misbrug. Det kan være en forkert antagelse, og det er grænseoverskridende at sige noget. Men det er ikke rådet fra Lægeforening og alkoholbehandlere. Tværtimod. Få kollegaen til at gøre noget ved det, lyder opfordringen. Ikke bare for kollegaens og patienternes skyld, men også for arbejdspladsen generelt, for slet ikke at tale om den misbrugende og dennes familie.

»Emnet er stærkt tabubelagt. Og det er ikke let at vide, hvordan man skal gribe det an, hvis man får mistanke om, at en kollega har et misbrugsproblem. Dog vil jeg mene, at læger om nogen har forudsætningen for at vurdere, om der er et misbrug eller ej. Så læger behøver ikke at være så bange for, at komme med en ubegrundet mistanke«.

Men det er grænseoverskridende at konfrontere en kollega med det. Det kan vel godt afholde nogen fra det?

»Ja. Men man behøver heller ikke selv at gøre det. Der er fem gode råd, som man kan følge (se boks). Det vigtige er, at man handler. Hvad man gør, afhænger af relationen til kollegaen. Det kan måske gøre det vanskeligere nogle gange, hvis det er en, man er tæt på. Men hvis man selv gør det, skal man være forberedt på, at vedkommende vil benægte. Det ser man ofte«.

Alternativet er at fortælle andre - tillidsrepræsentanten eller ledelsen - om sin mistanke. Det kan vel føles som at gå bag om ryggen på folk?

»Jo, men der kan man have i baghovedet, at en misbruger ofte vil være nået derud, hvor der er rod i økonomien, og familieforholdene har taget skade. Hvis arbejdspladsen nu bliver involveret, vil det tredje fundament, jobbet, være truet. Og det kan være lige præcis, hvad der skal til for at misbrugeren erkender sit problem og indstiller sig på at gøre noget ved det«.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?

»Helt fundamentalt skal der være en alkoholpolitik. Hvis der ikke er en, skal der udarbejdes en. Så ved medarbejderne, hvem man skal gå til. Jeg synes også, at arbejdspladsen kan medvirke til at gøre området mindre tabuiseret ved at synliggøre sin alkoholpolitik. Der må generelt mere åbenhed til«.

Susanne Qvistgaard nævner, at der er forskellige instanser ud over arbejdspladsen, der står parat til at hjælpe, såvel kollegaen som misbrugeren, der gerne vil ud af sit misbrug.

»Man kan ringe til mig på tlf. 35 44 82 13, eller man kan henvende sig til Det Kollegiale Netværk«.

Vidste du at ...

• Lægernes Pensionskasse kan søges om betaling for alkoholbehandling. Beløbet kan maks. svare til prisen for en Minnesotakur (ca. 95.000 kr.).

• Lægernes Pensionskasse har ydet økonomisk bistand til et let stigende antal behandlinger for alkoholmisbrug.

• Det Kollegiale Netværk for Læger kan kontaktes for hjælp vedr. misbrug. Kontakt en rådgiver direkte eller ring på Netværkslinjen tlf. 35 38 89 51.

• På misbrugsbehandlingssteder med personale, der er særligt certificeret, kan man foretage en ADDIS-test. Testen afdækker, om en person har et behandlingskrævende misbrug. Testen varer 1-2 timer og koster 4.000-5.000 kr.

• På socialrådgiverkontoret i Lægeforeningen er der konstateret en stigning fra 2009 til 2010 i antallet af henvendelser om misbrug. Henvendelserne modtages både fra kollegaer, pårørende og den misbrugende selv.

• Der kan anonymt rettes henvendelse til socialrådgiverkontoret for råd og vejledning vedr. misbrug.

Fem råd fra socialrådgiveren

Hvad gør du hvis du tror en kollega har problemer?

1) Det er vigtigt at handle. Man hjælper ingen ved blot at se passivt til.

2) Man behøver ikke selv at tage problemet op med kollegaen. Undersøg om arbejdspladsen har en alkoholpolitik. Hvis ja, er der formentlig udpeget en tovholder, som vil tage sig af den slags tilfælde. Typisk tillidsrepræsentanten og/eller ledelsen. Måske er det en god ide, at du selv deltager i forløbet.

3) Find konkrete eksempler frem, der begrunder mistanken. F.eks. meget sygefravær, sygefravær i forbindelse med fridage, mange mødeafbud ofte i sidste øjeblik, aflysning af aftaler, eksempler på (ændret?) adfærd i forhold til patienter og kollegaer, følelsesmæssig labilitet, rystende hænder e.l.

4) Den svære konfronterende samtale bør foregå i respektfuld og omsorgsfuld stemning. Fasthold at hensigten er at hjælpe. Vær forberedt på, at kollegaen ofte vil benægte et misbrug - og hav forberedt hvilke konsekvenser det vil have.

5) Hav forberedt hvem der er tovholder på sagen og sørger for en opfølgende samtale.