Flere nyfødte reddes med ny screening

Yderligere 15 danske børn kan årligt reddes fra invaliderende og dødelige stofskiftesygdomme på grund af en ny screeningsmetode, tandem massespektometri (MS/MS).

Siden 1. februar har alle forældre til nyfødte fået et udvidet tilbud om at få deres barn screenet for 20 sjældne metaboliske sygdomme.

Før var det kun tre sygdomme, PKU (Phenylketonuri - også kaldet Føllings syge), medfødt lavt stofskifte og toxoplasmose. I dag fanger den systematiske screening af de tre nævnte sygdomme årligt omkring 35-40 børn. Screeningen har indtil nu forebygget handicap hos mere end 500 danske patienter.

Det ny tilbud, som Statens Serum Institut og Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet er initiativtager til, indgår i et projekt, som skal undersøge fordelene og ulemperne ved tandem massespektrometri. Den udvidede screening vil blive foretaget som et frivilligt supplement til den eksisterende screening, som fortsætter uændret.

Afdelingslæge Henrik Simonsen, Statens Serum Institut, som leder projektet, er overbevist om, at tandem massespektrometri vil blive et obligatorisk tilbud til alle fødende i Danmark inden for få år.

Den ny metode er både hurtigere og bedre end de gængse. MS/MS kan med én blodprøve på to minutter undersøge for op til 30 forskellige fortrinsvis metaboliske sygdomme. Metoden er i modsætning til de hidtidige kemisk baserede analyseredskaber elektronisk. Elektroniske felter adskiller de ioniserede molekyler for hver sygdom og isolerer præcist den molekylære forbindelse, som man er interesseret i. For de kemiske og biologiske test, som fx PKU, kan det tage op mod et halvt døgn at få resultatet

Den gamle, velkendte måde at måle prøverne på er også betydeligt mere bekostelig, fordi der for hver sjælden metabolisk sygdom, som kun rammer en ud af 3.500-4.500 nyfødte, kræves separate analyser, og derfor har holdningen generelt været, at udgifterne til screening ville stå i et misforhold til den helbredsmæssige gevinst.

Tandem massespektrometri-screeningen har desuden den fordel, at prøven allerede kan foretages i det første levedøgn mod 5. til 7. levedøgn for prøverne for PKU, medfødt lavt stofskifte og toxo-plasmose.

»Det er nok ikke optimalt at foretage prøven i første levedøgn, men hvis vi fx rykker screeningen til andet eller tredje levedøgn fra de normale femte til syvende levedøgn, er det en stor behandlingsmæssig fordel at kunne komme hurtigere i gang. Desuden ligger de gravide kun et kort stykke tid, og en meget stor del bliver i dag sendt hjem, før prøven tages. Vi ved, at det betyder, at prøvetagningen derved svipser for en række personer«, siger Henrik Simonsen.

Økonomisk gevinst

Økonomisk er der også kun gevinster ved at udvide screeningen. Alene for PKU og medfødt lavt stofskifte er der årligt 200 mio. kroner at spare, hvilket er 25 gange så meget, som screeningen koster, har Henrik Simonsen udregnet.

Hvis ikke der blev screenet for de to sygdomme, ville omkring 25 børn årligt blive irreversibelt handicappede og skulle institutionsbehandles resten af deres liv. Derudover vil der være penge at spare ved at lave prænatal diagnostik på det næste barn i en familie, hvor der er konstateret en stofskiftesygdom.

»En udgift på årligt 50.000 kroner per patient til diæt blegner jo i forhold til en institutionsplads til 500.000 kroner per år«, nævner Henrik Simonsen.

Han vil ikke nærmere sætte tal på besparelsen ved at foretage den udvidede screening, men mener, at det drejer sig om et to- måske trecifret millionbeløb.

I Bayern har man i tre år kørt og netop afsluttet et projekt med tandem massespektrometri og fundet en årlig besparelse på omkring 77 mio. kroner på grund af behandlinger og institutionalisering, som alligevel ikke skulle iværksættes.

På grund af blandt andet de gode resultater fra Bayern, hvor 170 børn over en treårig periode reddede livet eller undgik at blive alvorligt invaliderede, overvejer de tyske sundhedsmyndigheder inden årets udgang at indføre obligatorisk tandem massepspektrometri i hele Tyskland.

Falsk-positive svar

Henrik Simonsen har kun hørt om ganske få forældre, som takker nej til den udvidede test. Det er jo stadig blot én blodprøve, der er tale om, og på børneafdelingerne er de begejstrede for det ny tilbud. Eneste ulempe, som blandt andre overlæge Jens Hertel, børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup, nævner, er et øget antal falsk-positive svar.

»Der vil sandsynligvis komme flere falsk-positive svar, og dér har vi et forklaringsproblem over for forældrene, men det oplevede vi også med den gamle PKU-test.

Fordelen ved at bruge tandem massespektrometri er dog meget større i forhold til problemet med de falsk-positive svar, for tandem massespektrometri screener for en række alvorlige sygdomme, som kan være utroligt svære at detektere i nyfødselsperioden«, udtaler Jens Hertel.

Henrik Simonsen oplyser, at Laboratorium for Metabolisk Screening på Statens Serum Institut, som han er chef for, har udvidet tandem massespektrometrien med en særlig dansk variant. Sygdommen galaktosæmi, som er en defekt, hvor den nyfødte ikke kan forbrænde mælkesukker og derfor bliver dødeligt forgiftet, når amningen bliver effektiv, indgår kun i den danske udgave af tandem massespektrometrien. Henrik Simonsen oplyser, at målemetoden som en del af tandem massespektrometrien er patenteret, og udlandet har vist stor interesse for den, da den erstatter de konventionelle metoder, som anvendes i udlandet til screening for galaktosæmi.

I Danmark er alle nyfødte blevet screenet for PKU og medfødt lavt stofskifte i mere end 20 år. I 1999 blev screeningen udvidet med undersøgelse for toxoplasmose.

Screeningssygdommene

Følgende sygdomme opdelt i grupperne aminosyresygdomme, fedtsyreoxidationsdefekter, organiske acedæmier og galaktosæmi indgår i det udvidede screeningstilbud fra Statens Serum Institut:

Aminosyresygdomme:

Fenylketonuri (PKU - Føllings Syge):

Fejl i omdannelsen af fenylalanin. Langsomt forløb, som fører til mental retardering og kramper.

Ahornsirupurinsygdom:

Fejl i nedbrydningen af forgrenede aminosyrer. Tidlig debut med dårlig trivsel og progressive symptomer førende til mental retardering, kramper og koma.

Citrullinæmi og argininravsyreuri:

Fejl i kvælstofomsætningen. Tidlig debut med ammoniakforgiftning, slaphed og koma.

Hyperornitinæmi, hyperammoniæmi og homicitrullinuri:

Fejl i ornitintransporten. Fører til mental retardering, kramper, lammelser og synsbeskadigelse.

Fedtsyreoxidationsdefekter:

Kortkædet acyl-coenzym A dehydrogenase-mangel, mellemkædet acyl-coenzym A dehydrogenase-mangel, langkædet 3-hydroxyacyl-coenzym A dehydrogenase-mangel, karnitin-palmitoyl transferase I- og II-mangel, kranitin-acylkarnitin translokase-mangel og mitokondriel acetoacetyl 3-ketothiolase-mangel:

Recessivt arvelige enzymfejl i forbrændingen af fedt. Symptomerne omfatter lavt blodsukker, leverpåvirkning, sløvhed stigende til koma, muskelsvækkelse, hjertesygdom, mental retardering og pludselig uventet død.

Organiske acedæmier:

3-hydroxy-3-metylglutaryl-coenzym A lyase-mangel, 3-metylkrotonyl-coenzym A karboxylase-mangel, glutaracidæmi type I, metylmalonacidæmi og propionacidæmi:

Recessivt arvelige enzymfejl, som fører til ophobning af organiske syrer i organismen. Symptomerne omfatter lavt blodsukker, syreforgiftning, trivselsproblemer, opkastninger, sløvhed stigende til koma, mental retardering, spastiske lammelser og død.

Galaktosæmi:

Recessivt arvelig fejl i forbrændingen af galaktosedelen af mælkesukker.