Skip to main content

Flere overlæger skal i vagt

Anne Steenberger, as@dadl.dk

30. sep. 2011
6 min.

H ospitalerne er i fuld gang med at lave aftaler med overlæger om at gå i nattevagt. I mange specialer gør overlæger det allerede. Men i takt med at de store akutmodtagelser skal etableres, er flere aftaler om nattevagter på vej. På Hvidovre Hospital vil overlæger inden for gynækologi og medicin få varsel i starten af oktober om at indgå tilstedeværelsesvagt. Og hele Region Syddanmark agter at være dækket ind inden for de relevante akutspecialer til nytår.

Spørgsmålet om praktikaliteten i at overlæger går mere i tilstedeværelsesvagt, har længe været et stridspunkt mellem regionerne og overlægerne. Regionerne har ønsket en overenskomstændring, mens Overlægeforeningen har holdt fast i, at det kan ske inden for den overenskomst, der er i dag. Det ser ud til at holde stik. Både i Region Syddanmark og på Hvidovre Hospital sker varslingen helt inden for overenskomstens rammer.

Men det er ikke uden problemer, og når turen nu er nået til medicinske overlæger, giver det navnlig modstand. Overlægerne mener, at det er en uhensigtsmæssig brug af lægers arbejdskraft. Deres specialviden er mere påkrævet i dagtiden i ambulatoriet, og behovet for dem om natten er meget lille. Og de tvivler på, at det er en god ide, at en mediciner skal dække ni internmedicinske specialer i en vagt.

En hel region på én gang

Region Syddanmark har valgt at varsle tilstedeværelsesvagter for alle specialer på samtlige regionens sygehuse på én gang. Det er sket over en længere periode, men fra nytår forventes det, at alle specialer har speciallæger og overlæger i faste rutiner med tilstedeværelsesvagt. Endnu mangler overlægerne fra de medicinske afdelinger at blive varslet. Men det er på vej.

For så vidt sker det fredeligt. Og helt inden for overenskomstens rammer.

På Kolding Sygehus, f.eks., siger tillidsmand for FAS, Erling Andreasen:

»Tilstedeværelsen af speciallæger om aftenen og natten vil betyde, at patienter, der er indlagt i løbet af aften og nat, og som hidtil har skullet vente på udredning og behandlingsplan til næste dag, hvor speciallægerne er mødt, vil blive udredt om natten. Det er jo netop et af formålene med dette; det er politisk dikteret. Man ønsker en kortere udredningstid, så patienterne hurtigere kan blive udskrevet eller sendt videre. Og det vil jo være en effekt, der kommer. Og hvis kort ventetid er en kvalitet, så er det et kvalitetsløft,« vurderer han.

En har sagt op

Men blandt de medicinske overlæger er der uro.

Umiddelbart er det, der præger de medicinske overlæger, mangel på konkret viden om, hvad der skal ske.

»Vi har fået at vide, at vi skal i tilstedeværelsesvagt fra 1. januar 2012. Det er sådan set det hele. Vi ved ikke, hvordan det skal udmøntes i praksis. Vi kender ikke vagtformen, vi ved ikke, hvor mange der skal være i vagt. Derfor kan jeg ikke kommentere det,« siger Ole Nyvad, der er overlæge på Kardiologisk Afdeling, Kolding Sygehus.

Men planerne har ført til, at en læge har sagt op. Det er kardiologisk overlæge Jørgen Byg. Han siger:

»Jeg har som kardiolog specialiseret mig dybt. Jeg har været ansat som en del af Medicinsk Afdeling på Kolding Sygehus, og jeg må konstatere, at min faglige interesse og uddannelse ikke bliver tilgodeset fremover. Tværtimod skal jeg ind i medicinsk arbejde i den akutte modtagelse, som arbejder med tidsstyrede forløb. Dermed fjerner jeg mig fra mine interesseområder«.

Jørgen Byg frygter, at den medicinske overlæge i vagt skal spænde over alle ni internmedicinske specialer. Det vil være at gå på kompromis med fagligheden, mener han:

»Vi har få konkrete udmeldinger. Men jeg ved, at der i de seneste syv år ikke har været en bred internmedicinsk uddannelse. Derfor har jeg og mange andre ikke den nødvendige viden til at dække over alle internmedicinske specialer.«

Rust

Dorthe Gylling Crüger, der er lægelig direktør på Kolding Sygehus, siger:

»Vi er ikke nået længere end til at fortælle det til medicinerne. Og som altid når der er noget nyt, er der ikke udpræget begejstring. Vi kan også godt forstå, at det kan være hårdt for dem, der er nået en vis alder. Men man gør det jo i andre specialer, så kan man vel også få det etableret her«.

Hun fortsætter: »Vi kan også forstå, at nogle kan føle det utrygt at være i front og skulle dække alle medicinske specialer - f. eks. hvis man er endokrinolog og modtager en akut syg lungepatient. Derfor har vi netop etableret nogle genopfriskningskurser - rustafbankning, som det populært kaldes - for at friske lærdommen om akutmedicin op«.

Jørgen Byg tvivler dog på, at sådan et kursus kan gøre det:

»Det er et lidt provokerende udtryk, rustafbankning. Jeg ville have behov for at genindlære meget. Og jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil se tilstrækkeligt mange infektionsmedicinske, gastroenterologiskeeller endokrinologiske tilfælde, til at jeg kan blive rigtig god til de patienter på det niveau, som vi er vant til at speciallæger arbejder på«.

Ambulatorietiden

Et andet uafklaret problem, som de medicinske overlæger ofte har fremført, er, hvem der skal passe ambulatorierne i dagtiden, når der bliver færre overlæger til rådighed i de timer - som følge af deres vagtarbejde.

Ikke mindst for de medicinske specialer, der traditionelt har leveret færrest speciallæger om natten.

Det har Kolding Sygehus ikke et endeligt svar på endnu, siger Dorthe Gylling Crüger:

»Vi må se på, hvad det er, vi gør om dagen. Vi må tænke nyt. Måske kan unge læger klare nogle af ambulatorieopgaverne med en speciallæge som backup. Hvem siger, at den årlige kontrol altid skal gennemføres af en speciallæge? Og hvorfor skal ambulatoriepatienterne i det hele taget have en ,finere` læge end de akutte patienter?«

Hun tilføjer:

»Vi regner i øvrigt med, at arbejdsbelastningen bliver mindre, fordi de speciallæger, der fremover er på vagt aften og nat, vil rydde op efter sig. Det vil sige, at dagpersonalet ikke i samme grad som i dag skal afklare patienter, der er indlagt i aftenens og nattens løb«.

Skidt for uddannelsen

På Hvidovre Hospital er der en varsling på vej til speciallæger og overlæger på Gynækologisk Afdeling og de medicinske afdelinger.

Tillidsmand for FAS, Lisbeth Buss Madsen, er ikke begejstret:

»Vi frygter, at det betyder en forringelse på flere punkter. Det er ikke planen, at der skal ansættes flere overlæger. Og når en overlæge har tilstedeværelsesvagter aften og nat, betyder det, at der er færre på arbejde om dagen. Det vil gå ud over uddannelsen af yngre læger i dagtiden, og det vil gå ud over kvaliteten i behandlingen i dagtiden, som så i højere grad skal udføres af mindre erfarne læger, der altså vil være færre til at supervisere«.

Hun mener, at der er en forkert brug af lægeresurser:

»De akutte indlæggelser sker fra midnatstid til ud på aftenen. Når patienter ligger og venter, er det netop, fordi der ikke er kapacitet på de travle tidspunkter. Vi vil meget gerne ind og tage ansvar og prioritere i den periode«.

Torben Mogensen , der er vicedirektør på Hvidovre Hospital, siger:

»Det er nødvendigt at have overlægerne til stede. Men jeg regner ikke med, at de skal lave forvagtarbejde. Men de skal supervisere de yngre læger og stå for det organisatoriske«.

Der er ikke umiddelbart »genopfriskningskurser« på vej til medicinerne. Det er fordi, det er de samme, som i dag har vagten til kl. 21, oplyser Torben Mogensen. »Den problemstilling klares i øvrigt ad anden vej: Står der en infektionsmediciner med en hjertepatient, er der brug for en kardiolog. Derfor vil der stadig være brug for en bagvagtfunktion,« siger han.

Vagter

Sundhedsstyrelsen om vagter i fælles akutmodtagelse

Der skal være tilstedeværelsesvagt i følgende specialer:

Anæstesiologi

Intern medicin*

Kirurgi

Ortopædisk kirurgi

Speciallæger m. kompetence i at foretage akutte ultralydundersøgelser

Evt. gynækologi/obstetrik og pædiatri

*) Intern medicin dækker her alle de internmedicinske specialer, herunder kardiologisk ekspertise/kompetence. Tilrettelæggelsen af tilstedeværelsesvagten i intern medicin vil afhænge af ledelsens konkrete vurdering af sygehusets mulighed for opgaveløsning ved de tilstedeværende lægelige kompetencer.

Kilde: Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen. 2007