Flere penge, men langtfra nok

Sundhedsvæsenet får flere penge næste år – tak for det. Og alligevel er vi ikke tilfredse med den netop indgåede økonomiaftale mellem regering og regioner. Ikke fordi vi er utaknemmelige, men års minusvækst sætter sine spor. Seneste dokumenteret af OECD, som peger på skrump i væksten pr. borger på mellem 0,5 og 1,4 procent i 2010, 2011 og 2013.

Virkeligheden buldrer altså af sted uden for Finansministeriets jerndør og kræver i den grad sit. Med korte mellemrum introduceres nye lægemidler, som – heldigvis – giver alvorligt syge mennesker nyt håb om bedring. Ud over medicinudgifter er sundhedsvæsenet presset af flere ældre og patienter med kroniske sygdomme, nye behandlingsmetoder og et påtrængende behov for at nedbringe overbelægning på sygehusene. Plus de sædvanlige årlige to procents effektiviseringer og de ekstra krav om effektivisering, som følger med de nye supersygehuse.

#

Tilsammen stilles der altså meget store krav til finansiering. Krav, som økonomiaftalen desværre ikke tager tilstrækkelig højde for. Konsekvensen er, at regionerne kastes ud i endnu en perspektivløs sparerunde, som vil betyde fyringer og ramme patienterne på urimelig vis.

Hvis ikke scenariet skal gentages næste år, er det afgørende, at politikerne tør tage et overordnet ansvar for at sikre, at de lægemidler, der bruges – gamle som nye – giver sundhed og kvalitet for pengene. Samtidig er det også nødvendigt at se i øjnene, at sundhedsvæsenet i de kommende år vil blive dyrere.

Den ny økonomiaftale giver en ekstra halv mia. kr. til allerede aftalte initiativer for eksempel inden for psykiatri, og en ekstra milliard til sundhedsvæsenets almindelige drift. Regionerne havde ønsket det dobbelte til drift for at kunne håndtere de meget tunge udfordringer, som kræver handling nu og mange år frem. Den kommende finanslov for 2016, som der også fra lægeside er knyttet store forhåbninger til, vil formentlig kun kunne bidrage med midler til nye opgaver, men ikke til driften af det sundhedsvæsen, vi kender.

Alt for mange patienter »tabes« på deres vej gennem et mere komplekst sundhedsvæsen, og mange får ikke de nødvendige tilbud efter udskrivelse fra sygehuset. Det er helt afgørende, at samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale sundhedstilbud udvikles.

Derfor er det meget positivt, at regering og regioner nu vil nedsætte et udvalg, der skal udvikle en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Men det er samtidig foruroligende, at udvalget ifølge aftaleteksten kun skal omfatte ministerier, KL og Danske Regioner, og at de sundhedsfaglige organisationer ikke er inviteret med. En holdbar løsning forudsætter, at der er fagpersoner – og patienter – med ved bordet.

Glædeligt er det, at regeringen og regionerne er blevet enige om en række nye principper for arbejdet med kvalitet i sundhedsvæsenet. Der skal ryddes op i antallet af kvalitetsmål, man får større frihed til at udarbejde lokale mål, og arbejdet med brug af tidstro data styrkes.

Arbejdet med kvalitet har haft for meget fokus på organisation og ikke direkte på kvaliteten i patientbehandlingen. Mange læger har eksempelvis oplevet at indtaste masser af data om patienterne uden få noget, som kan bruges til at give bedre behandlinger, tilbage. Derfor er det meget positivt, at regeringen nu melder ud, at der skal fokus på resultater og incitamenter, som fremmer kvaliteten.

Man kan dog godt være bekymret for, om der i et i forvejen hårdt presset sundhedsvæsen er overskud til det store arbejde, som den nye tilgang til kvalitetsarbejdet kræver. Midlerne skal øremærkes. Ellers er der stor risiko for, at initiativerne ikke bliver til noget. Det er også afgørende, at der afsættes tid og resurser til, at ledere, læger og andre sundhedsprofessionelle kan føre kvalitetsinitiativerne ud i livet.