Danmark får ikke nødvendigvis de bedste læger ved kun at se på tårnhøje karaktergennemsnit fra gymnasiet. Medicinstudiet i Aarhus vil nu – inspireret af gode Odense-erfaringer – øge andelen af kvote 2-studerende. Lægeforeningen er positiv.
Det er det absolut sværeste studie at komme ind på i henholdsvis Odense og Aalborg. Det 2. sværeste i Aarhus. Og 3. sværeste i København.
Medicinstudiet, naturligvis.
Landets kommende læger skal have mestret gymnasiet til perfektion, før dørene åbnes til eksempelvis Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet:
»Vi er glade for, at der er så mange dygtige og motiverede studenter, der vælger medicinstudiet, men det bevirker også en hård konkurrence om pladserne. I år – hvor adgangskvotienten var 11,1 – optog vi over 500 studerende; desværre måtte vi skuffe knap 2.000 ansøgere«, siger Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets dekan Ulla Wewer.
Faktaboks
Spørgsmålet er så, om tårnhøje karaktergennemsnit er den eneste rette vej til at finde de kommende dygtige læger?
Syddansk Universitet har siden 2002 ændret optagekriterierne, så halvdelen af studerende optages via kvote 2. Det kræver et snit over 6,0 (svarende til 8,0 på 13-skalaen), en bestået multiple choice-test, der undersøger de studerendes kognitive evner, og efterfølgende syv kortere, strukturerede optagelsessamtaler.
»Vi har undersøgt og dokumenteret, at frafaldet er lavere for vores kvote 2-studerende. Vi har en vision om, at alle egnede kandidater skal have lige mulighed for at søge optagelse, og det sker ikke ved udelukkende at have fokus på karaktergennemsnittet, hvor rigtig mange, der kan blive gode læger, sorteres fra«, siger Maria Vonsild, der er projektkoordinator for optagelsesproceduren for kvote 2 på Syddansk Universitet, og fortsætter:
»Vi kan se, når vi laver koalitionsanalyser, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem dem, der har de højeste karaktergennemsnit fra gymnasiet, og så dem, der klarer sig bedst ved vores multiple choice-test«.
### top34fakta###
Når to ud af tre kommende læger på landsplan er kvinder, kan det være, at en anden optagelsesprocedure kan sikre en mere ligelig kønsfordeling. Den tanke har de også tænkt i Odense. Selvom der er overvægt af kvindelige ansøgninger til begge kvotesystemer, kommer flere mandlige studerende ind via kvote 2, da de mandlige ansøgere ifølge Maria Vonsild klarer sig godt til multiple choice-testen:
»Fra vores optagelsestal kan vi se, at der kommer en mere ligelig kønsfordeling ved vores kvote 2«, siger Maria Vonsild.
Efter et år på medicinstudiet er den gennemsnitlige frafaldsprocent for årgangen 2008-2011 i Odense på 3,8 blandt de optagne på kvote 1. For de studerende optaget på kvote 2 er den kun på 1,8.
Samtidig er beståelsesprocenten af førsteårsprøven højere for studerende optaget på kvote 2 – 94 versus 88 for kvote 1.
Alligevel understreger Maria Vonsild, at der ikke er planer om et øget kvote 2-optag.
I Aarhus og København har man i årevis optaget 90 procent via kvote 1 og de høje karaktergennemsnit. Men nu melder Aarhus Universitet, at man blandt andet ud fra de gode erfaringer i Odense fra 2016 planlægger at øge optaget på kvote 2:
»Vi skal have de dygtigste gymnasieelever, og karakterer er et rigtig godt sorteringsredskab, men det er ikke perfekt. Vi skal ikke kun have dem med det højeste karaktergennemsnit, og derfor er vi inspireret af SDU-modellen og vil søge om at få øget vores andel af kvote 2«, siger prodekan Berit Eika.
Hun forventer, at 20-25 procent – det er endnu ikke afgjort – skal optages via kvote 2. Det vil ske fra 2016, da ministeriet kræver, at det skal varsles to år i forvejen.
På Københavns Universitet gør de sig lignende overvejelser:
»Vi overvejer nøje at øge optaget i kvote 2, herunder også hvilken metode, der sikrer den bedst mulige sammensætning af vores medicinstuderende og dermed på sigt de bedste læger. Grundlæggende er vi i den heldige situation, at de studerende, som vi optager, er både dygtige og topmotiverede. Med så stor konkurrence, som der er om pladserne, kan vi ikke undgå at afvise dygtige ansøgere og dermed potentielt dygtige læger«, siger Ulla Wewer.
### top34tabel###
Lægeforeningen støtter, at universiteterne vil prøve sig frem med ændringer i optagelseskriterierne, der kan være med at til at sikre mangfoldighed i rekrutteringen til faget:
»De meget høje krav til karakterer betyder, at mange med kvalifikationer, som også er vigtige for læger, ikke får mulighed for at komme ind. Vi støtter, at man alle steder kigger på, hvordan man fremmer og sikrer optagelse af de bedst kvalificerede og samtidig sikrer, at mangfoldigheden af personer, der kommer ind på studiet, passer i forhold til, hvilke læger vi ønsker i fremtiden«, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Forskning og Uddannelse.
