Skip to main content

Flere speciallæger hurtigere end ventet

Journalist Bente Bundgaard, bentebundgaard@gmail.com

12. mar. 2010
3 min.

Tilbage i 2006 forventede Sundhedsstyrelsens lægeprognose, at der ville komme et voldsomt dyk i antallet af speciallæger - først og fremmest på grund af massiv afgang fra arbejdsmarkedet af pensionsmodne læger - frem til 2015, hvorefter antallet ville stige igen.

Det medførte udbredt frygt for en massiv mangel på speciallæger med lange ventelister til følge.

Men tal fra Sundhedsstyrelsens dokumentationsafdeling viser nu, at antallet af speciallæger på hospitalerne faktisk er steget i løbet af de seneste år.

»Vi er ved at opdatere den gamle prognose, og det arbejde er ikke færdigt endnu. Men vi tør godt sige, at der vil komme flere speciallæger end det, der var anført i den gamle prognose«, siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Marit Buccarella.

Ifølge de nye tal er antallet af speciallæger på hospitalerne steget markant. Fra starten af 2001 til 2. kvartal af 2009 er der kommet 1.451 flere - beregnet som fuldtidsstillinger. Hertil kommer de privatpraktiserende, som ikke er med i denne opgørelse.

Den nye - endnu ikke færdige - prognose vil altså komme til at indeholde en forventning om flere speciallæger end i den gamle prognose, og spørgsmålet er så, hvad årsagerne er.

»Der er en række faktorer, som vi tænker som medvirkende årsag til udviklingen. Der er flere færdiguddannede læger, som kommer hurtigere gennem den efterfølgende videreuddannelse. Og der er flere udenlandske læger, som tager selve speciallægeuddannelsen i Danmark. Dertil kommer, at vi af vores tal kan se at, at der er noget, der tyder på, at læger bliver længere på arbejdsmarkedet end tidligere, dvs. går senere på pension eller efterløn«, siger Marit Buccarella.

»Der vil fortsat være tale om et fald - det kan ikke undgås - men vi forventer at det bliver rettet op hurtigere end forudsat i den gamle prognose«, siger hun.

Argument væk

Udsigten til en mindre dramatisk afgang af speciallæger - med evt. deraf følgende mangel på samme -kan få mange konsekvenser. Frygten for stor speciallægemangel er blevet anvendt som argument for en lang række udviklinger i sundhedsvæsenet fra reform af uddannelsen over rationaliseringstiltag til opgaveglidning m.m.

Men set med lægeøjne er der ikke nogen grund til at stoppe de tiltag. Opgaveglidning for eksempel er kommet for at blive - uanset hvor stor eller lille lægemangelen viser sig at blive fremover.

»Vi har den grundholdning, at læger er bedst til lægearbejde, men læger beskæftiger sig i dag med alt for meget, der ikke har at gøre med den lægefaglige kerneydelse. Mange af disse opgaver kan derfor med fordel udføres af f.eks. sygeplejersker, lægesekretærer eller andre«, siger formand for Lægeforeningen, Yves Sales.

Og nogen frygt for speciallægernes arbejdsmarked, så det pludselig bliver svært at få job, nærer han heller ikke.

»Vi har stadig en betydelig mangel på speciallæger i Danmark, og vi står lige foran pensioneringen af de store årgange fra fyrrerne. Der skal nok blive arbejde til de nye speciallæger, men vi har da ligesom andre et håb om, at vi kommer manglen på speciallæger til livs inden for en kortere årrække«, siger han.

Men hospitalerne fyrer jo?

»Hidtil har vi kun set fyringer af ganske få læger, så det får næppe betydning for manglen på speciallæger. Til gengæld kan det samlede antal fyringer ikke undgå at få betydning for kvaliteten i patientbehandling og -service. Vi har at gøre med et paradoksproblem, hvor kombination af nye garantier til især kræftpatienter og ændringer i hospitalsstrukturen samlet har ført til, at budgetterne og antallet af behandlinger ikke hang sammen. Det er ulykkeligt for alle, der mister deres arbejde, og der forestår nu en opgave at afstemme patienternes forventnig til det danske sundhedsvæsen med de faktiske muligheder«, siger han.