Flere speciallæger i vagt er spild af resurser

Overlægers deltagelse i vagtarbejde var tæt på at føre til sammenbrud ved de netop overståede overenskomstforhandlinger mellem Overlægeforeningen og RTLN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Der blev ikke nået enighed om nogle af de mange vinkler på spørgsmålet, som blev lagt lidt til side for at blive undersøgt nøjere i et udvalg. Ugeskriftet har spurgt en lille håndfuld overlæger, om de synes, der er brug for, at de tager flere vagter, og om den normale tjenestetid skulle strække sig længere ud på aftenen. Svaret lyder enslydende: Der er mere brug for, at vi er der om dagen end om aftenen og natten.

Merete Almind, overlæge, Akutmedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, 50 år.

Er ansat i en foreløbig vagtfri stilling.

»Jeg synes, det er ok at tage flere vagter, hvis vi bliver honoreret for det. Problemet er, at det vil arbejdsgiverne tilsyneladende ikke.

Derudover synes jeg, der er en række problemer ved, at speciallæger skulle arbejde mere om aftenen. Jeg er ikke sikker på, at det er måden at udnytte vores resurser bedst på, hvis vi skriver journal og lægger venflon om aftenen. Der kan også være et uddannelsesproblem i det - hvis vi gør det, hvornår skal så uddannelseslægerne lære det?

Endelig kan jeg ikke se, hvordan det skal gå op. Hvem skal være i speciallægeambulatorierne om dagen? En mindre erfaren læge? Man kan også spørge, hvornår skal vi så møde? Skal vi arbejde 12 timer? Det ville være et problem, for mange af os er lidt ældre. Jeg er 50 år, og jeg bliver hurtigere træt, end jeg gjorde tidligere, når jeg har lange dage. Der vil være brug for hviletid.

De yngre speciallæger har måske mere kapacitet til at klare det.

Jeg synes heller ikke, at den normale tjenestetid skal udvides. Vi skal ikke være anderledes stillet end resten af befolkningen.

En løsning for behovet om aftenen kunne være at have en forvagt foran, men så at gøre adgangen til en speciallæge kort. Dvs. at speciallægen kunne sove på hospitalet - og det skulle vi selvfølgelig honoreres for«.

Nanna Eriksen, konstitueret overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, 47 år.

Går i vagt 1-3 gange om måneden, tilstedeværelse til kl. 18, herefter tilkald resten af natten.

»I det omfang der er behov for det, er jeg også til stede på min vagt efter kl. 18, måske til kl. 22. Man er først færdig med at arbejde, når der ikke er mere arbejde. En lungemediciner er der brug for i specifikke akutte tilfælde, hvor vi med vores erfaring kan gøre noget bedre. Men langt hen ad vejen kan en tæt på færdiguddannet klare vagten.

Det, jeg savner svar på i diskussionen om speciallægers vagtdeltagelse, er, hvornår skal jeg så ikke være til stede? Hvis jeg er der til kl. 22, skal jeg så møde ind næste dag? I givet fald ville jeg ikke være så god en arbejdskraft, hvis jeg skulle have fuldt speciallægeprogram. Jeg ville nok være noget træt«.

Flemming Nielsen, overlæge, Endokrinologisk Afdeling, Herlev Hospital. 50 år.

Har i snit tre vagter pr. måned.

»På vores store internmedicinske afdeling er vi to overlæger i vagt ad gangen, og vi er der som udgangspunkt til kl. 20. Men hvis det er nødvendigt, bliver vi, og det sker ikke sjældent, at vi er der til kl. 21-22.

Om der er behov for mere, er selvfølgelig en diskussion, der er værd at tage. Vi har ryddet op, når vi tager hjem. Og om natten er der fire reservelæger, to fungerer som mellemvagter - vi er en stor uddannelsesafdeling, og det er ofte folk i hoveduddannelsesforløb - min pointe er, at vi har meget kompetente folk i vagt i forvejen.

Ser man på de akutte medicinske patienter, kan de være syge i hjertet, så skal de til en kardiolog, de kan måske ikke få luft, så skal de på intensivafdeling. Tilbage er internmedicinske patienter, som det kan være svært at afgøre, hvad fejler, men de er sjældent meget akut behandlingskrævende. Så med en god kardiologisk bemanding, en intensiv afdeling og en billeddiagnostisk afdeling er det akutte godt dækket.

Endelig kan man sige, at hvis vi skal være der om natten, falder kadencen i vores højt specialiserede ambulatorium om dagen.

Så spørgsmålet kan koges helt ned: Skal vi være der om natten - eller skal vi være der om dagen?«

Helle Andreasen, overlæge, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital. 49 år.

Har i gennemsnit knap tre vagter om måneden, med tilstedeværelse til kl. 18. Derefter tilkaldevagt. Går også stuegang i weekenden.

»Selvfølgelig skal der være kompetente læger døgnet rundt til at modtage akutte patienter. Men jeg har svært ved at forestille mig at skulle gå mere i tilstedeværelsesvagt end nu, for det ville næppe være en effektiv udnyttelse af mine kompetencer.

Det ville gå ud over speciallægearbejdet i dagtimerne. Kravet er effektive, komprimerede forløb med hurtig udredning, behandling og udskrivning. Min tilstedeværelse i dagtimerne på sengeafdelingen er afgørende for dette.

Det, der i de fleste tilfælde skal gøres i akutmodtagelsen, er at foretage en initial diagnose og påbegynde en behandling. Jeg er i tvivl, om vi med tilstedeværelse om aftenen eller om natten kan bidrage med noget her, som en garvet forvagt eller en læge i hoveduddannelsesforløb ikke kan, eventuelt med telefonisk konference med speciallæge.

Jeg ser ikke et behov for tilstedeværelse hele døgnet. Til gengæld kan der godt være behov for at kunne komme i kontakt med en speciallæge. Under alle omstændigheder mener jeg ikke, at der med de nuværende resurser i afdelingen vil være mulighed for at vi skal være til stede hele døgnet, det vil gøre det umuligt at opfylde det krav, der er til forløb i ambulatorier og sengeafsnit. Det vil kræve tilførsel af langt flere resurser.

De internmedicinske specialer har ry for at være mest tilbageholdende med at gå i vagt. Hvorfor det?

Det er vel primært fordi der ikke har været tradition for det - men faktisk er der jo mange overlæger der går i vagt, det er blot ikke med tilstedeværelse hele døgnet. Og det mener jeg heller ikke, der er brug for«.