Skip to main content

Flere sygehuslæger skifter til almen praksis

Uddannelseskoordinator i Region Syddanmark oplever et stigende antal ansøgere til almen praksis, som allerede er speciallæger eller er i gang med en hoveduddannelse. Skiftet er et symptom på et presset sygehusvæsen, siger formand.
Besparelser, underbemanding og arbejdspres gør, at flere sygehuslæger skifter til almen praksis. Illustration: Lars-Ole Nejstgaard.
Besparelser, underbemanding og arbejdspres gør, at flere sygehuslæger skifter til almen praksis. Illustration: Lars-Ole Nejstgaard.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

28. feb. 2019
6 min.

Ansøgere til hoveduddannelser og introstillinger i almen praksis har i stigende grad allerede en speciallægeuddannelse, eller også er de i slutningen af deres hoveduddannelse i et andet speciale.

Det er Hanne Nybos erfaring. Hun er praktiserende læge og uddannelseskoordinator for almen praksis på Fyn og læser halvdelen af ansøgningerne til hoveduddannelser og introstillinger i almen praksis. Hun har fingrene i 60 ansøgninger pr. runde.

”I de sidste ansøgningsrunder har vi haft flere ansøgere, der enten var speciallæger eller langt i deres kursusstilling i andre fag,” siger hun. Hanne Nybo har arbejdet som uddannelseskoordinator i Region Syddanmark i seks år.

Tre kirurger stopper på afdeling T på Odense Universitetshospital, to af dem starter i almen praksis.

Lene Langhoff Clausen, som har været overlæge i karkirurgi i otte år, starter i en introstilling i almen medicin den 1. marts. Det samme gør 1. reservelæge Eva Bjerre Søndergaard, der starter i introstilling i almen praksis den 1. april – samme dag som hun bliver færdig speciallæge i hjertekirurgi.

De fortæller i et interview med Ugeskrift for Læger, at dårligt arbejdsmiljø og fokus på besparelser fremfor arbejdsglæde gør, at de vender sygehuslivet ryggen til fordel for almen praksis.

Lene Langhoff Clausen oplever, at der er for mange udokumenterede dumheder på sygehusene, tavler, kurver og procenter, der skal opnås, ledere der står i en halvcirkel rundt om en tavle. Samtidig stiger arbejdspresset på grund af besparelser og underbemanding.

Skiftet fra sygehuslivet til almen praksis er de to kirurger fra OUH altså ikke ene om, fortæller Hanne Nybo.

”Bare i denne måned er jeg blevet ringet op af to kursister i sygehusstillinger, som ville høre til deres muligheder for at få hoveduddannelsesstilling i almen medicin, hvilket slet ikke er vanligt. Jeg plejer ikke at blive ringet op af speciallæger, og vi plejer ikke at se denne interesse. Jeg oplever, at interessen for almen praksis er stigende, og at de aktivt tilvælger os,” siger hun.

Det er ikke specialet, der er problemet – det er selve sygehusarbejdet. De kan ikke se sig selv i sygehussammenhæng og vil gerne det, vi kan i almen praksis. Hanne Nybo, uddannelseskoordinator for almen praksis i Region Syddanmark.

Bedre familieliv som praktiserende læge

Hanne Nybo peger på, at der altid vil altid være nogen, der har valgt forkert og derfor aktivt tilvælger almen praksis. Men den stigende interesse kan også være et udtryk for, at forholdene på sygehuse er blevet tiltagende belastet, siger hun.

”Mange skriver både i deres ansøgninger, og når vi har dem til samtaler, at det er arbejdsforholdene på sygehusene, de ikke kan leve med."

Lægerne siger også tit, at de skifter, fordi de mener, at de kan få et bedre læge- og familieliv som praktiserende læge, forklarer Hanne Nybo. Til samtalerne fortæller ansøgerne, at det ikke er deres specialer, der er årsag til deres skift.

”Det er ikke specialet, der er problemet – det er selve sygehusarbejdet. De kan ikke se sig selv i sygehussammenhæng og vil gerne det, vi kan i almen praksis – bestemme mere selv, være herre over egen tid og have en tæt kontakt til patienterne. Lægerne siger, at de mangler den tætte kontakt og kontinuitet inde på sygehusene, og at de bruger alt for meget tid på administrative opgaver og for lidt på patienterne. I almen praksis er der meget mere at tiden, der går med patientkontakt," forklarer Hanne Nybo

Hun og resten af uddannelsesudvalget spørger dem indgående til deres skift ved samtalerne, fordi de er opmærksomme på, hvorfor lægerne vil skifte.

”Er man svær at arbejde sammen med, eller vil sygehusledelsen ikke have dem i specialet? Vi vil jo ikke have nogen ind, der ikke kan fungere i vores speciale,” siger hun.

Både mænd og kvinder

Hanne Nybos erfaring er, at ansøgere med speciallægeuddannelse både er mænd og kvinder. Forleden talte hun med en mandlig ansøger, der var ved at uddanne sig indenfor et sygehusspeciale.

”Og i seneste runde var der en læge, der var færdig i et medicinsk speciale, og som skiftede spor. Hun havde haft introstilling i almen praksis og kom til samtale til en hoveduddannelsesstilling, da specialet indeholdt de facetter af lægelivet som hun savnede på sygehuset. Hun var også blevet tilbudt en overlægestilling på sygehuset, men sprang fra,” siger hun.

Selvom to kirurger stopper på afdeling T, er det ikke læger fra kirurgien, der oftest ansøger om en stilling i almen praksis. Hanne Nybo har selv haft en yngre læge ansat, som skiftede til almen praksis fra sin hoveduddannelsesstilling i onkologi.

Almenmediciner på kort tid

Hanne Nybo mener, at det kunne være en idé at tilpasse rekrutteringen til den nye situation.

”I forbindelse med rekrutteringen til almen praksis kunne det være en idé at lave målrettede, accelererede forløb for speciallæger i andre relevante fag, så de kan blive almenmedicinere på relativt kort tid,” siger hun.

Hun understreger, at det er hendes egen personlig holdning, og hendes mål er ikke at stjæle speciallæger fra sygehuset.

”Men er man mediciner, burde man kunne komme relativt hurtigt igennem en hoveduddannelse i almen medicin. Man behøver f.eks måske ikke mere end tre måneder gynækologi og psykiatri, så her kunne man afkorte lidt i sygehusdelen.”

I Region Syddanmark har hoveduddannelseslæger i almen medicin ni måneders ophold på medicinsk afdeling, og det får en infektionsmediciner fx typisk merit for. På den måde er det allerede nu lidt hurtigere at blive almen mediciner, hvis du allerede er speciallæge, afhængig af speciale, forklarer Hanne Nybo.

Almen medicin selvstændig profil

Gunver Lillevang, formand for PLO’s rekrutteringsudvalg siger, at læger kan søge merit, hvis de allerede har en speciallægeuddannelse.

”Fx ville en geriater givetvis kunne få merit for den medicinske del af sygehusdelen. Ellers søger man et helt almindeligt forløb som evt. kan forkortes på baggrund af merit,” siger Gunver Lillevang.

Kunne man tænke sig, at det blev endnu lettere at skifte?

”Det er som udgangspunkt to forskellige specialer, og almen medicin er en selvstændig specialeprofil, så selv om man er speciallæge i forvejen, må man det meste igennem. Hvis man skulle skifte fra fx øjenlæge til psykiater, var der nok heller ikke så meget af speciallægekompetencen, der var direkte overførbar. Men man vil selvfølgelig blive individuelt meritvurderet - sådan er det for alle specialer,” siger Gunver Lillevang.

Presset sygehusvæsen

Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen, siger, at skiftet fra speciallæge på sygehuset til almen praksis er et symptom på, at sygehusvæsenet er presset.

”Der er et massivt pres, mange steder er der så store rekrutteringsproblemer, at man ikke kan få enderne til at hænge sammen. De fleste speciallæger er overlæger. Overlæger har både kliniske opgaver og andre typer af ledelsesmæssige og administrative opgaver. Det giver derfor store problemer, når arbejdsdagen fyldes op med rent klinisk arbejde og den enkelte så står tilbage med at skulle løse alle de andre opgaver derefter.”

Det er en afgørende grund til, at mange melder pas, siger formanden. Lægerne finder på noget andet at lave.

"Livet er for kort til, at vi skal udsættes for det her," siger hun.

At lægerne skifter er et symptom, der skal tages alvorligt i sygehussektoren, siger Lisbeth Lintz

”Man skal tilføre ressourcer i overensstemmelse med, hvad der er behov for. Der er en demografisk udvikling foran os, som betyder, at der kommer et større pres på sygehusvæsenet. Vi skal se på, hvordan man kan lave andre løsninger. Det ligger i regeringens udspil til sundhedsreform. Nogle patienter, der behandles i sygehusvæsenet, kan behandles andre steder, men på trods af det vil flere patienter vil stadig have behov for de ydelser, vi kan have i sygehusvæsnet. Der skal balance i arbejdsopgaverne.”

Læs også: Sundhedsreform skaber ikke mere luft til sygehusene