Skip to main content

Flere unge bliver syge

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

12. feb. 2013
3 min.

Unge anses normalt for en befolkningsgruppe med lav sygelighed. Men realiteten er, at et stigende antal unge lider af kroniske sygdomme.

»Det skyldes, at børn i dag overlever sygdomme, som man tidligere døde af tidligt, som f.eks. hjertesygdomme, cystisk fibrose eller diabetes", skriver afdelingslæge Grete Teilmann i denne uge i en statusartikel i Ugeskrift for Læger.

Svær livsfase

Men derudover peger Grete Teilmann også på, at flere børn og unge end nogen sinde rammes af f.eks. astma og diabetes.

Teenagere mellem 10 og 19-år udgør 12 procent af befolkningen, og af dem har 10-12 en langvarig sygdom eller tilstand, der medfører, at de har flere kontakter med sundhedsvæsenet end deres jævnaldrende, og at de også fungerer dårligere.

"Det stiller sundhedsvæsenet over for en alvorlig udfordring, fordi vi ikke har været vant til at se mange unge med så komplicerede tilstande som det er, at være født med en kronisk sygdom eller at fået en alvorlig sygdom midt i opvæksten", siger Grete Teilmann.

Når man er ung, er man følsom og sårbar. Man er i en livsfase, hvor man skal til at stå på egne ben og frigøre sig fra forældrene. Men hvis man fra lille har haft en diagnose, eller man pludselig får en alvorlig sygdom, der gør én afhængig af forældrene, bliver det ekstra vanskeligt:

"Det er et indviklet, psykologisk samspil - og de fleste forældre oplever i forvejen det, at have teenagebørn, som rigeligt kompliceret", siger Grete Teilmann.

Også for sundhedspersonalet er de syge unge en patientgruppe, der kan være udfordrende, og som langtfra alle er rustet til at møde på de svære præmisser:

"Vi skal være bedre til at vide, hvad de unge selv tænker om det, at have en kronisk eller alvorlig sygdom. Hvordan kan vi bedst møde dem i "forhandlingen" om livsstil og sygdom, og hvordan kan vi bedst støtte dem i den vanskelige frigørelsesproces, de er ude i - og samtidig møde dem i en værdig dialog, hvor de føler sig hørt og forstået som først og fremmest unge, og dernæst syge".

Særlige behov

Der er ikke særlig megen viden på feltet i det danske sundhedsvæsen, og Grete Teilmann er ikke selv sikker på, om dedikerede ungdomsafsnit nødvendigvis er den bedste løsning lige nu.

"Men når man spørger de unge selv, ville de fleste gerne indlægges sammen med andre unge, hvis valget eksisterede", siger hun. Foreløbig må de tage til takke med at ligge spredt på mange forskellige børne- eller voksenafdelinger.

Om ungdomsafsnit er en god idé afhænger blandt andet af, om der er faglig opbakning til det fra de læger og sygeplejersker, der skal være involveret.

"Det er en helt afgørende forudsætning, og der er vi måske ikke nået til i Danmark endnu", mener hun.

Grete Teilmann anerkender, at mange læger og sygeplejersker gør et stort stykke arbejde med de unge patienter. Men der er et stort behov for efteruddannelse eller personaletræning, mener hun:

"Jeg ved, at Rigshospitalet hver måned holder et personalekursus i kommunikation med unge, og at der er oprettet et netværk af "unge-ambassadører" af 40 sygeplejersker, der er uddannet i et særligt ungdomsmedicinsk program på otte undervisningsdage. Derudover får børnelæger i deres hoveduddannelse nu 4 timers undervisning i ungdomsmedicin".

"Men på længere sigt kan det være, at vi finder det bedst at samle disse patienter som aldersgruppe, lige som vi engang gjorde med pædiatrien og gerontologien", siger Grete Teilmann.

Med tiden kan de unge måske få deres eget speciale. I givet fald kommer det snarere til at hedde ungdomsmedicin frem for gerontopædiatri - som vittige kolleger har foreslået.