Flygtninge er også patienter – ofte med særlige behov

Læger og andre sundhedsprofessionelle møder stadig oftere på afdelinger og i praksis patienter, som for ganske kort tid siden forlod et krigshærget land. De er naturligvis lige så forskellige som alle andre. Men fælles for mange af dem er, at de bærer på en tragisk historie. Drab, overgreb, tortur og et farvel til alt, som er velkendt i tilværelsen, sætter sit præg på mennesker.

Flygtninge er også en sag for sundhedsvæsenet. Der er behov for, at de får tilbud, som passer til den særlige og sårbare situation, som mange af dem er i. Her tænker jeg på børn, som måske ikke er vaccinerede, på de mange, som ikke taler hverken dansk eller engelsk og har svært ved at forklare sig i konsultationen, og på de psykiske symptomer, som ofte skyldes voldsomme krigsoplevelser.

Det er bl.a. på den baggrund, at Lægeforeningen har advaret mod et nyt lovforslag, som vil fritage kommunerne for deres pligt til at tilbyde alle nye flygtninge og familiesammenførte et helbredstjek senest tre måneder efter, at de er kommet til kommunen. Flygtninge og deres familie har adgang til egen læge og sundhedsydelser, når de har fået asyl og skal bosætte sig i en kommune. Men vi ser alligevel en alvorlig risiko for at overse behandlingskrævende fysiske og psykiske sygdomme, som også kan være en hæmsko for integration og et aktivt arbejdsliv. Af gode grunde kender denne gruppe ikke det danske sundhedsvæsen og ved måske ikke, hvor og hvordan de skal henvende sig.

Vedtages forslaget, er det den enkelte kommune, som skal vurdere, om der er konkret behov for et helbredstjek. Det er ikke nævnt med et ord i lovforslaget, hvem der konkret skal foretage den vurdering. Det bør naturligvis ske ud fra en sundhedsfaglig vurdering og efter ens kriterier i hele landet. Sundhedsstyrelsen bør som et minimum bistå kommunerne med at få en god model på plads, hvis forslaget vedtages.

Blandt de mennesker, som har fået asyl i Danmark, er også læger. De fleste vil gerne bruge deres kompetencer og ansøger om dansk autorisation. Fælles for alle er imidlertid, at megen tid går med at vente på at lære dansk og blive testet. Som læger ved vi, hvor vigtigt det er at holde sine færdigheder ved lige. Derfor har vi opfordret Danske Regioner til at tilbyde flere praktikforløb med supervision for disse læger og dermed give dem en hurtigere og bedre start.

Lægeforeningen har samtidig indbudt til fem møder rundt i landet, hvor vi lægger op til etablering af uformelle netværk mellem danske læger og kolleger blandt flygtninge. Netværk, som kan bidrage til, at nytilkomne læger kan holde fast i deres faglige identitet, få viden om det danske sundhedsvæsen og vende de udfordringer, de møder, med danske kolleger. Det første møde finder sted i Kolding den 3. maj. De øvrige inden sommerferien. Tilmeldingerne tyder på, at der er en stor vilje til at støtte kollegaer under disse særlige omstændigheder.

Sundhedsvæsenet skal tage sig af alle patienter. Det er vigtigt, at sårbare grupper med særlige behov ikke overses, og derfor vil vi i den kommende tid have et skarpt blik på, at også flygtninge får de sundhedstilbud, som de har brug for.