Tidligere praktiserende læge Jens Parker modtager i dag Halfdan Mahler-prisen for sit mangeårige arbejde med at fremme udviklingen af it i almen praksis.
Da Jens Parker i 1985 begyndte som praktiserende læge på Østerbrogade nr. 140, gik der ikke mange år, før han havde skaffet sig den første edb-maskine.
Som en af de første praktiserende læger i landet købte han edb-udstyr til sin klinik, og alene harddisken kostede 25.000 kr, i datidens penge. Men interessen for it var ikke drevet af en slags drenget fascination af teknik og mekanik, men var et udslag af en doven tankegang og et reelt ønske om at gøre dagligdagen lettere for patienter og læge, forklarer Jens Parker.
Faktaboks
»Når patienterne ringede i gamle dage, løb man ud for at få fat i papirjournalen, måske også finde laboratoriesvar for derefter at løbe tilbage til patienten i telefonen. Og bagefter skulle man også lave en regning på papir. Det var jo en håbløs besværlig arbejdsgang i forhold til i dag, og jeg tænkte, at det måtte da kunne gøres smartere,« siger Jens Parker fra sin lejlighed på Østerbro.
Lejligheden ligger ikke langt fra den praksis på Østerbrogade, hvor han siden 1985 og frem til februar i år fungerede som praktiserende læge.
På grund af sin Parkinson-sygdom måtte han forlade arbejdet, men i 30 år nåede han at sætte sit præg på udviklingen af it inden for almen praksis. Men som det meste nye teknik, mødte også hans edb-maskiner modstand.
»Bekymringen var, at edb kom som et slags fremmedlegeme ind mellem patienten og lægen og derfor ødelagde konsultationen. Men man skulle se skærmen som et fælleseje med patienten, og det skal man også huske at gøre i dag. Patienten skal helst sige: Hvad var det, vi talte om sidst,« siger Jens Parker.
I dag minder det faktisk lidt om, da internettet bragede igennem: Vi får for mange informationer, og vores it-systemer kan minde om en åben og uendelig chat. Jens Parker, tidligere praktiserende læge og modtager af Mahler-prisen
Jens Parker var i starten af 1980’-erne formand for Yngre Læger og en af hovedpersonerne i en af de mest omdiskuterede overenskomster fra 1981, som ikke mindst blev kendt for lægestrejken som optakt til overenskomsten. Men da han blev praktiserende læge i 1985 droppede han stort set al fagpolitik og kastede sig over it.
»Jeg har hverken den nyeste mobiltelefon eller har kodet it-programmer som ung. Men jeg er nok god til at se løsninger på problemer i vores arbejde som praktiserende læger,« siger Jens Parker.
Og et af problemerne, som Jens Parker tit blev irriteret over, var overblikket over patienternes medicin. Eller måske rettere, det manglede overblik over patienternes medicin. Derfor var han med til at sætte gang i arbejdet, som resulterede i FMK.
»I FMK kan alle se de samme oplysninger. Og hvis man ændrer noget, kan alle se ændringen. Det lyder banalt i dag, men tidligere kunne der være en version hos egen læge, en anden version på sygehuset og en tredje hos en speciallæge. Det samlede overblik var der ikke, hvilket gav betydelig større risiko for medicineringsfejl. Jeg er stolt over, at have sat arbejdet med FMK i gang, og jeg er sikker på, at det bliver godt. Jeg plejer at sammenligne FMK med metroen: Der var også masser af problemer i starten, men nu kan vi ikke undvære den,« siger Jens Parker.
Men selv om it gennem tiden har været en hjælpende hånd i praktiserende lægers arbejde, står almen praksis lige nu ved en slags skillevej, hvor it faktisk hænger nogle læger ud ad halsen, siger Jens Parker.
»I dag minder det faktisk lidt om, da internettet bragede igennem: Vi får for mange informationer, og vores it-systemer kan minde om en åben og uendelig chat. Vi drukner i informationer, og det er selvfølgelig et problem, fordi nogle læger angiver det som grund til at stoppe. Vi nødt til at få it til at sortere det relevante for os på en måde, så vi ved, at noget er eksempelvis A-post, B-post eller C-post alt efter vigtigheden. Hvis ikke vi tænker i en ny retning for it i vores hverdag, løber vi sur i det,« understreger Jens Parker.
Om Mahlerprisen:
Prisen er opkaldt efter den danske læge Halfdan Mahler, der bl.a. var WHO's generaldirektør 1973-1988, og prisen gives af PLO og DSAM til en praktiserende læge i Danmark, der enten har ydet en særlig indsats for at fremme praksissektorens deltagelse i det forebyggende arbejde i Danmark, for at fremme praksissektorens deltagelse i kvalitetsudvikling eller for at fremme praksissektorens deltagelse i undervisning, der profilerer almen praksis. Med prisen følger 35.000 kr.
