Skip to main content

Fodboldfans risikerer at få mæslinger

Signe Bjerre, info@signebjerre.com

12. jun. 2012
5 min.



Mens de danske fodboldfans er i fuld gang med at varme op til EM i Ukraine og Polen, ser Statens Serum Institut på fra sidelinjen med bekymrede miner.

Årsagen er, at der er hundredetusinde unge danskere, der ikke er vaccineret mod mæslinger, og som derfor har høj risiko for at blive smittet, hvis de rejser til Ukraine.

»Det er et reelt scenarium, at folk, der rejser til EM i Polen og Ukraine risikerer at blive smittet med mæslinger. Og ikke nok med det, de risikerer også at sprede sygdommen til mindre søskende, når de kommer hjem, eller endnu værre: sprede den i venteværelset hos den praktiserende læge eller på hospitaler, hvor der i forvejen er børn, der har dårligt immunforsvar og er særligt udsatte for smitte«, siger overlæge og afdelingschef hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Mæslinger er alvorligt

Alene i 2012 er der i Ukraine blevet rapporteret om næsten 7.000 tilfælde af mæslinger, og ifølge Kåre Mølbak er der al mulig grund til at tage sygdommen alvorligt.

»Mæslinger bliver af mange danskere betragtet som en uskyldig børnesygdom, men det er en sygdom, der kan resultere i ganske alvorlige skader. Der kan tilstøde bakterielle komplikationer som f.eks. mellemørebetændelse, mere sjældent kan den udvikle sig til hjernebetændelse eller medføre blindhed, og i værste fald kan man dø af den. Derfor er det vigtigt, at vi får overbevist borgerne om, at det er noget, de skal tage seriøst«, siger han.

Samtidig opfordrer Kåre Mølbak de praktiserende læger til at være mere opmærksomme på de symptomer, der er forbundet med mæslinger. I Danmark blev der sidste år anmeldt 84 tilfælde - det højeste antal i 15 år. Og karakteristisk for alle tilfældene var, at de blev diagnosticeret sent.

»De praktiserende læger er ikke opmærksomme på sygdommen, fordi den i en årrække har været forholdsvis sjælden. Men nu står vi en situation, hvor hundredtusindvis af danskere kan blive udsat for smitte med mæslinger, og derfor kan det være en god ide at gå tilbage til de gamle lærebøger og læse lidt op på symptomerne«, siger Kåre Mølbak.

Mere tid til tvivlerne

I forbindelse med EM i fodbold i juni, har sundhedsmyndighederne udsendt en særlig opfordring til, at alle danskere, der rejser til Ukraine, bør lade sig vaccinere med MFR-vaccinen. Men skal Danmark i fremtiden undgå nye bølger af mæslingeudbrud, skal der mere information til, pointerer Kåre Mølbak:

»Ud af en årgang på 60.000 spædbørn er der hvert år 6.000, der ikke bliver vaccineret mod mæslinger, fordi deres forældre vælger at sige nej tak til MFR-vaccinationen. Det tal skal ned, hvis vi skal gøre os håb om at stoppe smitten. Det er ikke nok at tilbyde en gratis vaccination. De praktiserende læger skal mere på banen og må i højere grad give sig tid til at indgå i en dialog med de forældre, der stiller sig tvivlende over for MFR-vaccinen«, siger Kåre Mølbak.

Frygt for autisme

I Gribskov Lægecenter er praktiserende læge og formand for de praktiserende læger i Region Hovedstad, Birgitte Alling Møller, overrasket over, at andelen af forældre, der fravælger MFR-vaccinationen til deres børn er på 10 pct.

»Jeg oplever stort set ingen forældre i dag, der siger nej til MFR-vaccinationen, men det er muligt, at de forældre, der fravælger vaccinen, samtidig fravælger børneundersøgelserne, og at det derfor ikke er nogle forældre, jeg ser i min konsultation«, siger Birgitte Alling Møller.

For nogle år tilbage var situationen en anden. Her havde Birgitte Alling Møller flere forældre, der bevidst valgte MFR-vaccinationen fra, fordi de havde læst i medierne, at en af bivirkningerne ved vaccinen var, at den kunne medføre autisme.

Lægen bag den videnskabelige artikel i The Lancet, der var kilden til historien, blev i 2010 dømt for videnskabelig uredelighed, da det viste sig, at resultaterne var bevidst forfalskede. Men historien menes at have haft enorm betydning for de mange forældre, der i årene efter artiklen fravalgte vaccinationen. Ikke desto mindre er det, følge Birgitte Alling Møller, ikke længere noget, hendes patienter bekymrer sig om.

»Jeg tror ikke, at de forældre, der får børn nu, har læst den historie. Men der er ingen tvivl om, at det har en stor effekt, når medierne kører en historie op. Og her har vi som praktiserende læger selvfølgelig en forpligtelse til at informere forældrene om, hvad konsekvenserne kan være, hvis de fravælger at lade deres barn vaccinere«, siger hun.

Forældre skifter mening

Praktiserende læge Dorte Kirstine Nielsen på Frederiksberg i København har samme opfattelse. Hun oplever heller ikke længere småbørnsforældre, der siger nej til MFR-vaccinationen. Tværtimod har hun i den seneste tid fået flere henvendelser fra folk, der har reageret på Statens Serum Instituts opfordring til at lade sig vaccinere i forbindelse med EM i Ukraine og Polen.

»Det lader til, at deres opfordring virker efter hensigten. Jeg har blandt andet haft en hel familie med tre børn, der bad om at blive vaccineret efter at have læst om risikoen for at blive smittet med mæslinger«.

Hos Statens Serum Institut er det for tidligt at sige noget om, hvor mange danskere der har reageret på udmeldingen, men Kåre Mølbak håber, at det har en effekt. Både af hensyn til smittespredningen i Danmark og af hensyn til befolkningens holdning til mæslinger.

»Men også af hensyn til det internationale ansvar, vi har. I Afrika kan epidemier have en dødelighed på 20 pct., så der er al mulig grund til at tage sygdommen seriøst og undgå, at den spreder sig«.

Udbrud af mæslinger i 2012

I begyndelsen af april 2012 har European Centre for Disease Prevention and Control, ECDC, rapporteret om et større antal tilfælde af mæslinger i følgende lande:

England: 1.122 mistænkte tilfælde

Spanien: 669 mistænkte tilfælde

Rusland: mere end 1.000 tilfælde h hué2

Frankrig: 358 tilfælde

Italien: 133 tilfælde h hué2

Ukraine: 7.700 tilfælde

Kilde: Statens Serum Institut