Skip to main content

Fødeafdelinger målt – og godt og mindre godt er fundet

Anne Steenberger, as@dadl.dk

1. mar. 2013
3 min.

NIP-TAL  Landets fødeafdelinger har fået sin anden kvalitetsmåling. De er målt på otte indikatorer, og kun på to af dem opfylder de målet. Der er for eksempel problemer med at få anæstesiologen til at komme hurtigt nok og bedøve, når det er nødvendigt. Desuden går der ofte længere tid, før et akut kejsersnit bliver sat i værk, end ambitionen tilsiger.

Men det lyder værre end det er. Ifølge overlæge Charlotte Brix Andersson, Aalborg Universitetssygehus, der er formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler, er målsætningen bevidst sat ambitiøst.

»Vi er en ny database, og det er kun anden gang, vi får årsresultater. Vi har sat standarderne – målene - efter, hvad der ifølge eksperter inden for obstetrik og anæstesiologi vil være det ideelle, derfor havde vi heller ikke en forventning om, at vi efter så kort tid opfylder målsætningen over hele linjen«, siger Charlotte Brix.

Det gælder for eksempel i forhold til kejsersnit med alvorlighedsgrad på hhv. 1 og 2. For grad 1 skal kejsersnittet foregå inden for 15 minutter, og målsætningen er, at det skal opfyldes i 95 pct. af tilfældene. På landsplan lykkedes det lige over 68 pct. af tilfældene. Selv om det er et stykke fra målsætningen, er der sket en stigning siden 2011 på omkring 20 pct.

Det er en klar forbedring, siger Charlotte Andersen, der dog også oplyser, at det relativt lave tal kan dække over noget registreringsteknisk:

»Med kejsersnit grad 1 og 2 kan man skabe forbedringer ved at ændre organiseringen. Standarden er høj og er baseret på, at de forskellige typer kejsersnit ordineres helt efter hensigten. Når det vurderes, om det skal være grad 1 eller 2 er det ud fra, hvor akut situationen er. Det kan være hensigtsmæssigt for moderens sikkerhed at tillade, at de 15 minutter overskrides, hvis den kliniske situation har ændret sig til det bedre, efter at kejsersnittet er meldt som grad 1. På den anden side er det af mange grunde vigtigt ikke at misbruge meldingen af grad 1-kejsersnit, og vi kan se af resultaterne, at der er stor forskel på, hvor ofte denne melding anvendes. Som indikatoren er nu, vil kejsersnittes stadig figurere som grad 1, selvom man klinisk har vurderet, at det godt må tage mere end 15 minutter«, forklarer Charlotte Brix Andersen.

Kvinder, der ønsker en bedøvelse – spinal eller epidural – skal have det, inden for en time efter at anæstesiologen er bestilt. Målet er at det skal ske i 95 pct. af tilfældene. Ifølge databasen sker det på landsplan dog kun i lige over 76 pct. af tilfældene. Men det er ca. 12 pct. mere end i 2011.

»Der er flere grunde til, at der er sket forbedringer inden for de forskellige indikatorer – en del skyldes, at vi har fået fokus på områderne på grund af selve databasens eksistens. Hospitalsledelserne har fokus på databasen og er interesserede i, at standarderne opfyldes. Det er vigtigt i den forbindelse at slå fast, at standarderne bevidst er ambitiøse, og at man må forvente, at der går 3-4 år, før resultaterne registreringsmæssigt er helt valide«.

Forklaringen er, at det tager tid fra fokus er der, til der rent praktisk sker noget:

»Det er nødvendigt med organisatoriske ændringer, der tager tid at implementere. For eksempel i forhold til at tilbyde smertelindring inden for en time. I Aarhus har man sat et mål om, at anæstesiologen skal komme inden for en halv time. Her på Aalborg Sygehus har vi fået to vagtlag i narkosen, så anæstesiologen kommer hurtigere«, siger Charlotte Brix Andersen.