Skip to main content

Fødselssmerter - et problem der burde være løst

Torben S. Mogensen

1. nov. 2005
4 min.

Fødselssmerter har gennem hele historien været et faktum, som man har forsøgt at behandle, men ikke har kunnet gøre meget ved. Fra anæstesiens første tid har behandling af fødselssmerter derfor været et mål. Fødselssmerter er for mange kvinder meget pinefulde. Undersøgelser har vist, at fødselssmerter er på niveau med de smerter, man har, når man får foretaget amputation af en finger uden bedøvelse [1].

Siden 1950'erne har man smertebehandlet med epidural lokalbedøvelse i forskellige regimener. Siden slutningen af 1990'erne har man tilbudt smertebehandling med en kombination af lokalbedøvelse og opioid [2]. Denne kombination har gjort det muligt at tilbyde en effektiv smertelindring med meget få komplikationer.

Trods dette viser undersøgelsen af Wadland et al [3], at de fødende fortsat ikke får en effektiv smertelindring. I undersøgelsen påpeges to problemer. Det ene er som anført, at smertelindringen ikke er god nok, det andet problem er, at informationen til patienterne ikke er tilfredsstillende.

Informationsniveauet hos de fødende, som beskrevet af Wadland et al , ligner det, der er fundet i undersøgelser inden for andre specialer. Inden for anæstesi har det vist sig, at patienterne ikke føler sig velinformeret trods en overbevisning fra behandlerne om, at informationen er givet og forstået [4].

Det er vigtigt som behandler at forstå, at fødende - ligesom alle andre - er forskellige og derfor har forskellige ønsker, også når det gælder smertelindring i forbindelse med en fødsel. Der har været en tendens til at tilbyde alle den samme behandling uanset individuelle ønsker. I sådanne situationer er det oftest behandlernes ønsker og livsopfattelse, der bliver påduttet kvinderne. Dette er ikke rimeligt og vil kun medføre utilfredshed. Kvindernes ønsker skal selvfølgelig respekteres, uanset om de ønsker smertelindring eller ej, og uanset om de ønsker behandling med »teknologiske metoder« eller alternativ behandling.

Når information skal gives, er det vigtigt, at man på den enkelte institution er enige om, hvilken politik der skal gælde i dagligdagen. I et så kompliceret system som det moderne sygehusvæsen er der involveret mange faggrupper i behandlingen. For at kunne lindre fødselssmerter er således både obstetrikere, jordemødre og anæstesiologer involveret. Ofte er det sådan, at anæstesiologerne først bliver involveret, når patienten har svære smerter, og det derfor ikke er muligt at informere på en ordentlig måde. Hvis kvinderne skal have mulighed for at træffe informeret valg, kræver det, at de har haft mulighed for at få tilstrækkelig information om behandlingstilbuddene i løbet af graviditeten. Det er ligeledes vigtigt, at man inddrager alle behandlere i planlægningen af den informationsstrategi, der skal lægges over for kvinderne. I H:S har man udarbejdet en informationsfolder på tværs af alle afdelinger og faggrupper [5]. Det er håbet, at man med denne folder kan sikre, at kvinderne i fremtiden får en information, som gør dem i stand til at træffe valg på et informeret grundlag. En informationsfolder alene gør det dog ikke. Det er vigtigt, at man opnår en god dialog mellem kvinderne og behandlerne. Det kræver vedvarende interesse fra behandlerne.

Antallet af kvinder, der vælger epidural smertelindring, er i Danmark fortsat meget lavt (< 10%) dog med meget stor variation fra mindre end 3% til over 20%. Selv med 20% er det væsentlig lavere end mange steder i udlandet, hvor op til 80% af kvinderne ønsker epidural smertelindring. Ofte opfatter man det som en skrækvision, hvis 80% af de danske fødende kvinder skulle have epidural smertelindring. Men hvorfor?

Man kunne også spekulere på, om ikke en bedre information og en bedre smertelindring på kvindernes præmisser kunne være med til at dæmpe stigningen i antal kejsersnit, som foretages uden medicinsk grund. I fremtiden er der et stort behov for undersøgelser, der viser, hvordan patienter i sygehusvæsenet foretager valg, og hvordan informationen fra behandlerne influerer på disse valg, således at spekulationer ikke bliver nødvendige.


Referencer

  1. Melzack R. The McGill pain questionaire: major properties and scoring
    methods. Pain 1975;1:277-99.
  2. Eltzschig HK, Lieberman ES, Camann WR. Regional anesthesia and analgesia for labor and delivery. N Engl J Med 2003;348:319-32.
  3. Wadland LP, Sveigaard A-LS, Jensen AG. Undersøgelser af fødendes smerteoplevelse, kendskab til epidural smertelindring og tilfredshed med smertelindringen. Ugeskr Læger 2003;154:4527-30.
  4. Cowan SA, Engbæk J, Kyst A et al. Information, tilfredshed og angst ved anæstesi. Ugeskr Læger 2000;162:1231-5.
  5. www.hvidovrehospital.dk/hhfoedeafdelingen.nsf/pics/smertelindring.pdf/$FILE/smertelindring.pdf/okt 2003.