Følelse for fællesskab

Ugeskrift for Læger · 6. oktober 2003, nr. 41

Skal amterne fortsat være sygehusejere?

Et mere aktuelt og væsentligt spørgsmål kan næppe findes inden for sundhedsvæsenet, og med oplæg og diskussion om emnet indledte Læge-kredsforeningen for Vejle Amt sin årlige Lægedag den 26. september på Hotel Legoland.

De tre oplægsholdere, tidligere formand for Yngre Læger Erik Jylling, allestedsnærværende professor Kjeld Møller Pedersen og amtssundhedsdirektør Jens Elkjær, havde også fået andre spørgsmål som fx:

»Skal de mindre sygehuse nedlægges til fordel for fem til seks megastore ,statshospitaler`«?

Men det nærliggende spørgsmål, om lægekredsforeningerne skal nedlægges til fordel for gigastore »lægeregionsforeninger«, bibeholdes i deres nuværende form og funktion eller en tredje løsning, når Strukturkommissionen engang til nytår formentlig trækker afgørende nye streger på sygehuslandkortet, var henlagt til korridorsnak i pauserne.

Efter samtale med både formanden for lægekredsforeningen, Poul Sigh, og formanden for kredsens kursusudvalg, Annette Bache, er der dog ingen tvivl om, at emnet lægekredsforeningernes fremtid har været til ivrig debat i kredsen.

Selv om Lægedagen i Vejle var proppet med væsentlige emner fra de etiske om lægens skyldfølelse, over strengt kliniskfaglige som state of the art inden for laserterapi og, som nævnt, amternes fremtid, blev Lægedagen dog ikke umiddelbart en bekræftelse på lægekredsforeningens livsduelighed, for trods et gebyr på beskedne 150 kroner, var det kun 16 procent af kredsens medlemmer, som fandt vej til arrangementet.

Annette Bache har en forklaring på den lave deltagelse. På Fyn, hvor den lokale lægekredsforening også holder en årlig lægedag, deltager typisk 30 procent af medlemmerne, heraf halvdelen yngre læger, men her er afdelingerne på sygehusene også indstillet på at gøre dagen til en »stilledag« som på en lørdag, hvorved mulighederne for at få fri, ikke mindst for de yngre læger, er bedre.

De fine forhold fra Fyn er det trods ihærdige og langvarige bestræbelser fra lægekredsforeningen over for Vejle Amt endnu ikke lykkedes at skaffe amtets læger, beklager Annette Bache.

Hun ærgrer sig ikke mindst over, at der var forholdsvis få yngre læger til stede (25 procent af deltagerne), for ikke mindst samværet på tværs af de tre søjler var en høj prioritet for Lægedagen.

Hun mener ikke, at den lave tilmelding er symptom på, at lægekredsforeningens rolle er diminutiv, for når det kan lykkes i Fyns Amt, så ser hun ingen grund til, at ikke også lægekredsen i Vejle Amt kan opnå et højt deltager-antal.

Formålet med konferencen er ifølge Annette Bache at give de lokale læger et bedre ståsted klinisk fagligt såvel som socialt.

»Ikke mindst pauserne og festmiddagen ved sådan et arrangement er vigtige, for dér har man mulighed til at tale med kolleger på tværs af søjlerne i uformelle omgivelser. Derved får man sat ansigt på de personer, man eventuelt kan trække på fagligt og socialt. Det kan være lettere at ringe og spørge nogen til råds, når man har mødt dem«, siger Annette Bache.

For hende er det identiteten som læge mere end det søjle- eller speciale-specifikke, som er alfa og omega ved lægekredsforeningsarbejdet.

»Det er ikke nok bare at arbejde som læge på et sygehus, du må også have en lægeidentitet. Det skal lægekredsforeningen være med til at give dig. Den faglige viden kan jeg også få andre steder«, udtaler hun.

Henrik Hassing, formand for Læge-kredsforeningen for Viborg Amt, mener, at opbygning af lægeidentiteten er meget vanskelig i forhold til især de yngre læger, og at lægekredsforeningerne derfor må lægge deres efteruddannelsesaktiviteter om fra korte møder til heldagsmøder i stil med Lægedagen i Vejle Amt.

»Læger har brug for at mødes lokalt. Det styrker identiteten som læge, men de yngre læger deltager ikke så meget mere i efteruddannelsesmøderne, for de bor ofte 50 til 100 kilometer fra arbejdspladsen og er derfor vanskelige at lokke til de korte møder i lægekredsen. I stedet bør vi nok satse på lokale heldagsmøder. Det kan bedre trække folk til og være med til at styrke identiteten«, nævner Henrik Hassing.

Regionsforening med underafdelinger

Annette Bache har siddet i kursusudvalget i seks år, og ud over at få mulighed for at præge kursusprogrammet, har hun nydt godt af et stadig større kollegialt netværk. Muligheden for at opbygge et netværk har netop været den måske væsentligste årsag til, at hun har investeret timer, dage og uger i at arrangere flagskibet Lægedage, diverse kurser og deltage i mange møder i fritiden.

Som mange andre erkender hun, at ny amts- eller regionsstruktur uvægerligt vil påvirke lægekredsforeningernes størrelse, men hun advarer mod for store enheder uden dog at præcisere, hvad en for stor enhed er.

»Jeg ville være ked af, hvis lægekredsforeningerne blev nedlagt og kurserne udbudt af en central enhed fra fx Domus Medica, for jo længere væk kursusudbyderen er, jo sværere et det at få sammenhæng til de lokale behov«, mener hun.

Annette Bache vurderer, at en regionsforening med underafdelinger måske bliver fremtidens løsning. Derved kan regionsforeningen matche de politiske og administrative krav og ønsker, og samtidig kan lokale forhold tilgodeses.

Fantastisk input til lægekultur

Poul Sigh bemærker, at lægekredsforeningens fremtid i dén grad har været til debat internt, men holdningen til problemet er ikke blevet spidsformuleret og »der bliver ikke taget de store beslutninger, før Strukturkommissionens rapport«.

Værdien af det nuværende lægekredsforeningsarbejde, mener han dog på en eller anden måde skal bevares, og som han siger:

»Jeg har ikke hørt nogen sige, at vi ikke skal have en lægekredsforening«.

Han mener, at en lægekomsammen som Lægedagen og de mange andre arrangementer, som lægekredsforeningen står for, er et »fantastisk input til at forbedre vores lægekultur og kollegialitet«.

»Vi kan have det svært med interkollegialiteten, men på Lægedagen kan overlægen se, at reservelægen alligevel ikke er så langsom og uduelig, som han ellers gik og troede. Her kan overlægen og reservelægen mødes og tale i uformelle rammer«, udtaler Poul Sigh.

Som P.L.O.er er han medlem af Kolding og Omegns Lægeforening, og ifald der skulle blive tre sygehusregioner, mener han, at der er grundlag for at lave en underafdeling af en lægeregionsforening i stil med Kolding og Omegns Lægeforening eller en slags kredsforening for fx Kolding Sygehus' optageområde.

Generelt mener han, at lægekredsforeningerne hverken er for dyre eller dårlige, som ellers flere politikere fra de yngre læger har fremturet med. Kredsforeningerne kan overkomme - med minimal bistand fra centralt hold - nye krav til fx hjælp til forhandlinger om ny løn og understøtte med råd og vejledning med hensyn til videreuddannelsen.

Det sociale væsentligst

Deltagerne på Lægedagen gav nærmest samstemmende udtryk for, at samværet på tværs af søjler, lægefællesskabet, var det måske væsentligste. Samtalerne med kolleger før, under og efter møderne og ikke mindst ved den afsluttende festmiddag med musik og dans blev igen og igen fremhævet som væsentlige.

Jesper Andersen, alment praktiserende læge i Kolding, er glad for at møde kolleger fra sygehuset, for han synes, at det bliver sværere og sværere at bevare kontakten til sygehusvæsenet. Generelt er han godt tilfreds med lægekredsforeningen og kommer til deres efteruddannelsesmøder med fx work-shopper med speciallæger.

Han tror dog, at der bliver færre lægekredsforeninger, hvis der bliver færre amter, men han trøster sig med, at der i hvert fald for de praktiserende læger, som traditionelt er pionerer i det lokale lægeforeningsarbejde, »er rigeligt med fora, hvor man kan sidde og drøfte forskellige problemer med sine kolleger«.

Prisen for medlemskabet af lægekredsforeningen (1.920 kroner per år) er for Jesper Andersens vedkommende om ikke uden betydning, så et emne uden for diskussion.

Heller ikke hos Laila Bendix, FAYL, er kontingentets størrelse p.t. et problem, selv om FAYL i flere omgange har kritiseret prisen for at være medlem af Lægeforeningen og hermed automatisk en lægekredsforening.

»Ærligt talt, så ved jeg ikke, hvad jeg betaler i kontingent. Jeg gør det med glæde, for jeg er glad for, at nogle vil kæmpe for mine rettigheder«, udtaler hun.

For hende er det primært det sociale, som trækker ved Lægedagen. Hun kommer fra en klinisk genetisk afdeling med kun fire læger, og føler derfor behov for at udvide sin kollegiale horisont.

Hun har fx spottet sin gamle praksistutor, og vil tage kontakt til ham for at drøfte, hvordan de alment praktiserende læger bedre kan samarbejde med den klinisk genetiske afdeling.

Laila Bendix har altid været aktiv i studenterpolitik, men med to små børn og fuldtidsjob har hun ikke tid til det lokale lægeforeningsarbejde. Men hun nævner, at hun kunne lokkes, hvis lægekredsforeningen var mere udfarende med at rekruttere aktive medlemmer.

Hun må indrømme, at det nok er Tordenskjolds soldater, som er kernen i arbejdet i Lægekredsforeningen for Vejle Amt, og det er lidt et problem, mener hun. For jo færre og jo mere sammentømrede de her »soldater« er, jo sværere er det som udefrakommende at komme ind i gruppen, mener hun.

Selv om hun generelt er tilfreds med lægekredsforeningens arbejde, kan hun dog godt se en risiko for kasketforvirring. For nogle gange kan hun komme i tvivl om, hvem hun skal henvende sig til med et problem: Skal det være sygehusafdelingen, FAYL, amtsreservelægerådet eller lægekredsforeningen?

Forbrødring

Jens Winther, medlem af hovedbestyrelsen for Lægeforeningen valgt af FAYL, har hidtil været en af de hårdeste kritikere af lægekredsforeningerne.

De gjorde ikke nok for ny løn, for videreuddannelsesrådene og støtten til tillidsrepræsentanterne. Ja, i Ugeskriftet [1] luftede han endog tanken om, at FAYL kunne trække sig helt ud af arbejdet med og finansieringen til lægekredsforeningerne.

Det mener han ikke mere.

»Efter der har været lidt krig på kniven mellem lægekredsforeningerne og FAYL, har lægekredsforeningerne lyttet til de yngre læger, og efter Lægemødet er de gået særdeles positivt i gang med at forbedre deres ydelser«, udtaler han og roser kredsenes indsats over en bred front.

Jens Winther nævner fx, at lægekredsforeningerne i højere grad er begyndt at arbejde på tværs af kredsgrænserne, og eftersom der ifølge Jens Winther fremover højst bliver syv sygehusregioner er det bare godt, at kredsene allerede nu er begyndt at intensivere samarbejdet.

Med større lægeregionsforeninger mener Jens Winther, at problemet med forskellighed i ydelser og kvalitet mellem lægekredsforeningerne, som han før har påpeget, vil blive minimeret.

Rollen som udbyder af efteruddannelse er dog stadig mudret ifølge Jens Winther. For principielt bør efteruddannelse være arbejdsgiverbetalt og ikke afhængig af egenbetaling eller sponsorering, som det er tilfældet i dag.

»Det er positivt, at lægekredsforeningerne laver kurser med lokale kapaciteter, men principielt bør det være uden sponsorater fra medicinalindustrien, for det stiller lægerne i et tvivlsomt afhængighedsforhold.

Samtidig lever vi i virkelighedens verden, og eftersom der indtil videre ikke er andre til at betale efteruddannelsen, må vi leve med det«, siger Jens Winther.

Fakta

Yngre Lægers ønskeliste

For at ensrette og kvalificere ydelserne fra kredsforeningerne har Yngre Lægers Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalg lavet en ønskeliste til Lægekredsforeningerne.

Ifølge FAYL kan lægekredsforeningerne bruges til:

• Kontorhold (forsendelse, kopiering, booking af mødelokaler, etc).

• Sekretærbistand (referatskrivning, renskrivning, udsendelse af dagsordner, planlægningn af møder).

• Registrering af aftaler om Ny Løn. Når aftalerne er skrevet under, sendes de ind til lægekredsforeningens sekretariat, der indrapporterer til den centrale database i Lægeforeningen.

• Sparringspartner til amtsreservelægerådsformanden i forbindelse med opfølgning på amtsreservelægerådsmøder sammen med AC-kontaktperson i FAYL's sekretariat.

• Deltagelse i forhandlingerne om Ny Løn (fx som referent og gennemgående kontaktperson).

• Skabe netværk mellem FAYL og FAS vedrørende koordinering af Ny Løn-aftaler på især speciallægeniveau.

• Afholde forhandlingskurser.

• Sekretariatsfunktion for de lægelige medlemmer fra alle søjler i det regionale råd/amtslige videreuddannelsesråd. Lægekredsforeningen kan bistå med at holde formøder og koordinere i forhold til Lægeforeningens Uddannelsespolitiske Udvalg og Uddannelsessekretariat.

• Bistå med at få efteruddannelsen arbejdsgiverfinansieret.

Papiret fra Arbejdsmiljø- og Organisationsudvalget opfordrer lægekredsforeningerne til at slå sig sammen, hvis ikke det er muligt at løse opgaverne inden for den eksisterende struktur.

Ønskelisten er endnu ikke godkendt af Yngre Lægers bestyrelse.