Første dag i et livslangt studium

I disse dage er det første dag på lægestudiet for halvdelen af de ca. 1.400 unge, som optages hvert år. Selv husker jeg tydeligt, hvordan jeg på den første studiedag tilbage i vinteren 1999 sammen med resten af holdet blev bænket om bordene i Stakladen i Aarhus og med spænding hørte de ældre studerende fortælle om, hvordan de næste år ville forme sig.

Det var i sig selv så interessant, at jeg ikke dvælede ved, hvad der skulle ske efter universitetet. Men siden er det blevet stadig klarere, at læger aldrig - uanset hvor fine akademiske titler man erhverver undervejs – kan læne sig tilbage og tænke, at »nu er jeg færdig med at uddanne mig«. Af samme grund har Lægeforeningen intensiveret arbejdet med at sikre læger kvalificeret uddannelse gennem hele karrieren.

Det er 13 år siden, at Speciallægekommissionen definerede syv lægeroller som nødvendige for en læge i et moderne samfund. Først og fremmest skal vi naturligvis være lægefagligt kompetente, men vi skal også kunne kommunikere, samarbejde, lede og organisere, arbejde for sundhedsfremme og kunne forvalte rollen som akademiker, underviser og professionel.

De syv lægeroller giver stadig mening. Først og fremmest, fordi ny lægefaglig viden genereres i stadig højere tempo, og det er vores ansvar at kende og bruge den til gavn for patienten. Samtidig er patientrollen i forandring. Vi møder ofte patienter, som er veluddannede, resursestærke og selv har indhentet viden om deres sygdom foran computeren. Det lægger et voksende pres på læger om at være både fagligt ajour, formidle, samarbejde og sikre, at lægefaglige synspunkt har vægt i offentligheden.

Men det sker ikke af sig selv. Derfor presser vi også på i Lægeforeningen for at få regionerne og de videnskabelige selskaber til at få alle syv roller ind i de konkrete målbeskrivelser, så de bliver en naturlig del af specialernes DNA.

Lægeforeningen er også opmærksom på, at alt for mange unge læger ikke får en tilfredsstillende kompetencevurdering. Den evaluering, der skal afgøre, om unge læger kan det nødvendige for at kunne kalde sig speciallæger, foregår for usystematisk og forskelligt. Det er selvfølgelig ikke holdbart, og derfor opfordrer vi specialer og regioner til at bruge en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan de kan gå til opgaven.

Det er en selvstændig pointe for Lægeforeningen at sikre læger skræddersyet kompetenceudvikling hele livet. Vi ved, at mange speciallæger ikke oplever sammenhæng i deres efteruddannelse, og at tilbuddene ofte rammer ved siden af. Derfor arbejder vi for, at alle læger får mulighed for at udvikle deres kompetencer efter en model, som sikrer, at de får de tilbud, som passer til netop dem og deres kliniske hverdag.

At uddanne sig til lægelivet varer altså mere end 12 semestre, og fireårsreglen og utilstrækkelig karriererådgivning på jobbet gør, at vejen indimellem kan opleves som mere end snoet. Alligevel er det den bedste uddannelse, man overhovedet kan vælge. Det er et privilegium at kunne uddanne sig hele livet, og jeg håber, at de nye 700 sommerstartere glæder sig lige så meget til at komme i gang med studierne, som jeg gjorde for 29 semestre siden.