Skip to main content

FOKUS - Da visitkort skabte uro på Gastroenheden

Siden 2012 har landets største mave-tarm-afdeling på Hvidovre Hospital forsøgt at knytte én speciallæge til én patient. Projekt »Patientforløbsansvarlig læge«. Sikkerhed og patienttilfredsheden skulle højnes. Det bedste fra fortidens overlægekultur skulle ind i nutiden. Det har ikke været let.

Foto: Claus Boesen.
Foto: Claus Boesen.

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

28. feb. 2014
10 min.

Et visitkort. Og et A4-papir i en plastramme ved patientens hovedgærde. Disse to stykker papir har i lidt over et år nærmest sendt chokbølger gennem lægelaget på Danmarks største mave-tarm-afdeling: Gastroenheden på Hvidovre Hospital.

Papiret er eneste bevis på det forsøg, der har været ti år undervejs. Begge papirer er faktisk alt, hvad projektet handler om, for begge dele knytter én navngiven lægen på afdelingen til én indlagt patient.

Hvad de har skullet kalde projektet, er nærmest en hel disputats af argumenter og skænderier værdigt, men på hospitalet er de endt med »Patientforløbsansvarlig læge«. Det står også på visitkortet – dét, der har skabt så meget rabalder.

»Din læge er: Steffen Rosenstock« står der på A4-papiret på stue 92 på anden sal. Overlægen taler med den indlagte patient og giver efterfølgende sit visitkort med foto, mobilnummer og afdelingens e-mailadresse.

Patienten har nu fået én lægefaglig indgang til systemet – det danske behandlingssystem.

Faktaboks

Fakta

Én læge knyttes til én patient

Meningen er ganske lavpraktisk: Ledelsen ønsker, at alle patienter, der indlægges i mere end 24 timer, får tilknyttet én læge, der er ansvarlig for behandlingsforløbet; ikke at vedkommende skal stå for al behandling, indgreb og ordinationer personligt, men den patientforløbsansvarlige læge har det overordnede ansvar for patientens ophold på hospitalet. Som patienten skal kunne kontakte, hvis der er »noget«; hvis ikke de andre læger, der går stuegang, kan hjælpe. Det skaber tryghed for patienten.

Gastroenheden blev udvalgt til stedet, hvor projektet skulle prøves af, da den store afdeling både har kirurgiske og medicinske afsnit.

Overlæge Steffen Rosenstock gnækker lidt over, at noget så gammeldags som et visitkort sådan har fået sindene i kog:

»Visitkortet er jo altså noget lidt altmodisch noget. Jeg har ikke personligt brugt visitkort i 20 år. Det er fra en tid før mail og mobiltelefoner. Det er da også lidt akavet at give det til patienterne, og jeg tror sådan set ikke, at det betyder noget i den virkelige verden, men det skaber en relation mellem patienten og lægen. Og patienterne sætter pris på det. De ældre patienter ser meget ærbødigt på kortet, men de tør jo nok ikke bruge det, for hvem vil forstyrre overlægen?«, spørger han.

Steffen Rosenstock oplyser, at han ikke personligt er blevet kontaktet af nogle af »sine« patienter, som han har udstyret med visitkortet.

»Flere af mine overlægekolleger frygtede nok, at de ville blive kimet ned konstant og forstyrret i deres daglige arbejde, hvor vi jo ikke har meget tid tilovers. Og om aftenen. Men jeg tror ikke, det er sket«, siger han.

Ti år undervejs

Basalt set handler projektet om, at patientens tryghed ved indlæggelse skal højnes, ligesom færre patienter skal falde mellem to stole, uden at nogen læge kan gribe vedkommende.

Derfor forsøgte hospitalet allerede for ti år siden at lave arbejdsgrupper, så patienten blev udstyret med sin egen læge. Det blev aldrig rigtig til noget. Lægerne følte aldrig, at de havde medejerskab til de forskellige ledelsesprojekter.

Derfor lød meldingen fra direktionen for snart to år siden, at en prøveafdeling selv måtte finde ud af, hvordan det skulle køre, så længe målet om, at patienterne udstyres med egen læge, i et eller andet omfang blev indfriet.

Styregruppen blev nedsat med ledende overlæger og en projektgruppe med lægelige repræsentanter fra stort set samtlige specialer. Alt tog tid. Diskussionerne var mange.

For hvordan tilrettelægges arbejdsgange, hvor én læge skal knyttes til én patient i et dansk sundhedsvæsen, der er teambaseret? Når der er ferie, afspadsering, vagtarbejde, når alle løber så stærkt, de kan, og hvem har egentlig det juridiske ansvar for patienten, når flere fagfolk er inde over behandlingen af én indlagt patient?

Må patienterne også ringe privat? Og om aftenen? Må lægen ringes op, når han går stuegang? Skulle sekretærer samle alle opkald sammen og så indføre konsultationstid?

Og hvordan skulle lægerne få tid til alle de spørgsmål og henvendelser fra deres »egne« patienter, når de i snit kun har to minutter pr. patient til stuegang?

Spørgsmålene var mange. Begejstringen lille.

»Det her er et af de mest spændende projekter, jeg har været med til. For vi er inde og rykke ved kulturen, lægekulturen. Det handler ikke om benchmarking og store forkromede måle- og vejeprojekter, som nogle oppe i systemet ønsker, men om måden vi er læger over for vores patienter på«, siger Lars Krag Møller, projektleder og overlæge på Udviklings- og Kvalitetsafdelingen, der skal sikre, at projekt »Patientforløbsansvarlig læge« bliver rullet ud på Gastroenheden.

I patientens sted

For ledende overlæge på Gastroenheden og medlem af styregruppen, Svend Schulze, handler det basalt om, at lægerne skal sætte sig i patientens sted:

»Når man tænker over, hvor lang tid vi har brugt på det her projekt, hvor svært det har været at få folk med i forhold
til hvor god en idé, det egentlig er, kan man jo undre sig lidt«, siger han og fortsætter:

»Når vi skal have vores bil på værksted, vil vi jo gerne vide, hvem på værkstedet vi skal henvende os til – en kontaktperson. Andet er det jo ikke. Derfor skal man heller ikke lægge mere i det, end det er. Et forsøg på at skabe stor værdi for patienterne, der virkelig har efterlyst, at der er én fagperson, der følger dem, så de føler sig trygge. Det her drejer sig jo bare om sund fornuft«.

Navnet har været svært

Fra starten blev patienter på akutmodtagelsen og semiintensivpatienterne valgt fra. Kun de indlagte skulle udstyres med en kontaktlæge. Eller patientforløbsansvarlig læge. Eller behandlingsansvarlig overlæge. Eller patientansvarlig læge. Alle navne har været i spil:

»Det har heddet alt muligt. Og egentlig er jeg fløjtende ligeglad med, hvad vi kalder det. Det nuværende navn – patientforløbsansvarlig læge – lugter også langt væk af en distanceret ,vig fra mig'-holdning. Det afgørende er jo indholdet, som er fornuftigt«, siger Svend Schulze.

Begrænset succes

Pilotprojektet, der kørte sidste år, viser dog, at ikke alle har set fornuften i projektet.

Seks kirurgiske og to medicinske afsnit deltog, men kun tre af de kirurgiske afsnit havde en målopfyldelse – altså fået knyttet én læge til én patient – på over 90 procent, symboliseret ved, at lægen uddeler sit visitkort, og en sygeplejerske hænger A4-papiret op ved sengen.

»Det fungerede på de afdelinger, hvor sygeplejerskerne også tog imod projektet, og lægerne så en idé i det, og så organiserede de sig ud af, at vi har et teambaseret sundhedsvæsen«, siger afdelingslæge Monica Kjær, der har deltaget i projektgruppen, og fortsætter:

»Patienten har jo stadig været tilset af flere læger på stuegang, været behandlet af flere, men én har fået til opgave at holde trådene, og sådan har vi jo også altid gjort på min afdeling, nu siger vi det også bare højt til patienten«.

Ifølge Monica Kjær har lægerne altid haft fagligt godt styr på de ukompliceree og på de meget komplicerede indlagte patienter på Gastroenheden.

Problemet har været de patientforløb, som hun kalder midtergruppen, hvor man fagligt forventer en relativt ukompliceret indlæggelse, der udvikler sig negativt.

»Der har vi ikke altid været lige gode til at få dem samlet op. Det er sådanne patientforløb, projektet her hjælper, når vi fra starten udpeger en ansvarlig læge«, siger hun.

Samme arbejdsgange

Arbejdsgange er ikke ændret på Hvidovre, så kun én læge ser samme patient. Det er logistisk umuligt. Samtidig kan flere øjne og det kollegiale teamwork rent faktisk højne behandlingskvaliteten, så en læge ikke overser noget.

Omvendt skal fire dages stuegang med fire forskellige seniorlæger ikke ende i fire forskellige meninger og tiltag.

Én læge skal nu forsøge at samle kollegernes tråde for egen patient. Også derfor kan systemet fungere, når den ansvarlige læge er væk, understreger overlæge Lars Krag Møller.

Det bedste fra gamle dage

Lars Krag Møller fastslår, at projektet ikke er et forsøg på at vende tilbage til tiden med den altvidende overlæge, der styrede afdelingen. Det er et forsøg på at få det bedste fra dengang ind i nutiden:

»Da jeg var ung læge, var der 2-3 overlæger, der havde hånd- og halsret over patienterne på afdelingen. Der var en afstand mellem lægen og patienten; de kunne ikke bare ringe, som vi nu lægger op til. Lægen var på en piedestal. Det her er noget helt andet. Det er ingen tilbagevenden, men vi er også blevet meget mere specialiserede end dengang. Projektet handler derfor om at ansvarliggøre nogle meget specialiserede speciallæger og forsøge at få dem til at være lidt mere alment praktiserende for den patient, som de har på afdelingen. De skal tage lidt mere ansvar generelt«, siger han og fortsætter:

»Derfor er det en kulturændring, som vi arbejder med i tilgangen til det kliniske arbejde«.

I stedet for ansvar for mange patienter skal lægerne fokusere lidt mere på nogle udvalgte og ellers passe deres arbejde helt normalt. Derfor er det ikke så forskelligt fra, hvad de allerede gør i dagligdagen, understreger overlægen:

»Netop derfor kan modstanden også virke noget overraskende. Men når vi siger til lægerne, at de skal være ansvarlige for det samlede forløb, så sker der noget i kroppen på dem, og så vil de ikke være med«, siger Lars Krag Møller.

Projektet har stort set intet kostet i reelle udgifter. Det har krævet lidt logistiske ændringer i forhold til arbejdstilrettelæggelse. Ellers intet. Men det har siden 2012 fyldt meget på Gastroenheden. Og ikke altid for det gode:

»Det er jo sjovt, for det er en kulturting. Opfattelsen af, hvem vi er som læger, og hvad vi skal. Det er en kognitiv øvelse for specialister«, siger Lars Krag Møller.

En evaluering af pilotprojektet blandt de deltagende læger viser, at indsatsen har haft stor betydning for den lægefaglige kvalitet, at lægerne gerne vil være ansvarlige for en gruppe patienter, men at deres muligheder er begrænset af øvrigt arbejde på afdelingen.

Alligevel mener hver femte læge fortsat, at projektet i høj grad er spild af tid. Og så har det ikke medført øget arbejdsglæde.

Pilotfaserne på projektet er nu slut. Erfaringer skal samles op. Og så venter alle på ledelsens udmelding. Målet er, at det skal udrulles over hele hospitalet.

Forskellige andre afdelinger på Hvidovre Hospital, der har hørt om ledelsens drømme og Gastroenhedens forsøg, er så småt i eget regi gået i gang med at knytte én læge til én patient. Med og uden brug af visitkort.