Fokus på det ydre miljø

Vi ved for lidt om, hvordan miljøet omkring os påvirker vores helbred, og den viden, der er til stede, er ofte omdiskuteret. I modsætning til vore nabolande er det eksterne miljø et område, som i Danmark stort set er uden sundhedsfaglighed. Der er god grund til, at vi som læger øger vores fokus og involvering i miljøområdet, ikke mindst når det gælder overordnet planlægning og beslutningstagning. Ugeskrift for Læger vil i den kommende tid bringe en række interview med læger om, hvad deres rådgivning af politikerne har betydet for sundhedspolitikken, for samfundsøkonomien og for patienterne. Spreder den nuværende debat mere angst end viden i befolkningen?

Det sker i form af dobbeltinterview med læger, der har forskellige svar på spørgsmålene. Formålet er at vise, hvad der i dag er enighed om og, hvor der fortsat er uenighed. Det skal give læseren mulighed for at forholde sig til uenigheden. Er mangan fx farligt for folkesundheden? Er skimmelsvampe i indeklimaet farlige? Hvad med stråling fra mobiltelefoner eller blødgørere i plastik? Findes der noget, der hedder duft- og kemikalieoverfølsomhed? Skal gravide sygemeldes fra deres arbejde? Er der noget fagligt indhold i forebyggende helbredsundersøgelser? etc.

Initiativet kommer fra miljøudvalget under Lægeforeningens sundhedskomité, der tidligere har sat fokus på folkesundhedsperspektivet i forhold til specielt udsatte grupper, social ulighed, forebyggelse og rehabilitering, men også miljøproblemer som de alvorligt helbredsskadelige virkninger af småpartikler fra dieseludstødning og virkningen af østrogenlignende stoffer i drikkevand. Lægeforeningen som sådan er aktivt med i et netværk, der arbejder for et forbud mod rygning i det offentlige rum.

Læger involveres i stigende grad i forebyggelse i både den primære og sekundære del af sundhedssektoren. Langt den overvejende del af forebyggelsen er individuel og koncentreret om ændring af livsstil. Effekten af dette er veldokumenteret. Men vi ved, at de ydre forhold også har afgørende betydning. Hippokrates var klar over, at lægen skal se ud over hele landskabet og forstå, at det er de sumpede egne, den dårligere kloakering samt de vanskelige familieforhold, der gør mennesker syge. Han er stadig aktuel. Vi har en stigende erkendelse af, at behandling alene ikke skaber (folke)sundhed.

En befolkning, der bliver ældre og lever med flere kroniske sygdomme, stiller på denne ene side krav til mere genoptræning, rehabilitering og sammenhængende indsatser for at kunne fastholde et sundt liv på trods af sygdom, og på den anden side krav om forebyggelse og sundhedsfremme, så befolkningen i fremtiden kan blive ældre og stadig mindre plaget af sygdom. Vurdering af behov, iværksættelse af indsatser, monitorering og evaluering af samme i et sundhedstjenesteperspektiv kræver en høj grad af lægefaglig medvirken.