Fokus på lægers kliniske færdigheder

Internationalt har man i mange år været opmærksom på vigtigheden af at fokusere på kliniske færdigheder og ikke kun på teoretisk viden i lægeuddannelsen, hvis man skal sikre, at læger kan fungere i praksis. I dette nummer af Ugeskriftet viser Mørche & Eika , at nyuddannede læger ikke lever op til forventningerne, hvad angår kliniske færdigheder, men har store mangler specielt inden for procedurer, som anvendes i akutte situationer (1). Undersøgelsen er baseret på nyuddannede lægers selvvurdering i relation til, hvad et bredt sammensat ekspertpanel mener, at man skal forvente af kliniske færdigheder. Man kan stille det spørgsmål, om forventningerne er for høje, men tilsyneladende har såvel nyuddannede læger, ældre læger som sygeplejersker højere forventninger til færdighedsniveauet end det, som kandida-terne kan rapportere om (2). Man kan også stille det spørgsmål, om kandidaternes selvvurdering er et tilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at de ikke har de fornødne færdigheder. Mørcke & Eika påpeger dette i deres artikel, idet de henviser til, at der kan være et misforhold mellem selvvurdering, reel erfaring og faktisk kompetence med en tendens til overvurdering af en selv. Nærværende rapport fra 80% af en årgang nyuddannede læger, om hvad de kan selvstændigt, og hvad de har prøvet af færdigheder, tegner således et billede, som måske snarere er for positivt end det modsatte.

Kliniske færdigheder læres traditionelt under klinik- opholdene i den prægraduate lægeuddannelse, men det er tvivlsomt, om denne kliniske erfaring er nok, medmindre den kobles sammen med klare mål for, hvad der skal kunnes, en systematisk oplæring og feedback og ikke mindst en testning af færdigheder (3). Mørcke & Eikas arbejde har givet nogle klare mål for den prægraduate uddannelse og et solidt billede af, hvor der skal sættes ind. De senere års fokus på færdigheder bl.a. med etablering af færdighedslaboratorier og anvendelse af logbøger under klinikopholdene giver mulighed for en systematisk oplæring. Test af færdigheder kan have en stor effekt ikke kun på de uddannelsessøgendes adfærd, læringsstrategier og -fokus, men også på uddannelsesgivernes adfærd og frekvensen af oplæring og supervision i klinikken (4). Det er nu 30 år siden, at den objektive, strukturerede kliniske eksamen (OSKE) til test af kliniske færdigheder blev lanceret, en eksamensform, som har vundet indpas overalt i verden. Denne eksamensform er nu også blevet introduceret i Danmark, dog kun for udenlandske læger, som søger dansk autorisation.

Visheden om, at lægerne har basale kliniske færdigheder, har betydning for patientsikkerheden, lægernes selvtillid og selvsikkerhed specielt i akutte situationer og ikke mindst for tilrettelæggelsen af den videre uddannelse. Netop i disse år står Danmark over for en gennemgribende reform på videreuddannelsesområdet, hvor der skal sættes præcise mål for kompetencer og introduceres en kontinuerlig vurdering af lægerne. Manglende vished, for hvad nyuddannede læger kan, gør, at man også i den postgraduate uddannelsesbeskrivelse fokuserer på basale kliniske færdigheder med risiko for at trivialisere mål, indhold og vurdering i forhold til uddannelsesniveauet. For eksempel risikerer man, at målene for turnusuddannelsen kommer til at indeholde færdigheder såsom at anlægge perifer intravenøs adgang, kateter à demeure og simple bandager, alt sammen færdigheder, som burde have været lært prægraduat.

Kompetence indeholder en kerne af viden og færdigheder, men derudover også måden at arbejde på, håndteringen af situationerne i praksis og endelig den enkeltes professionelle holdning til sin egen udvikling og til omverdenen. Alt det bør afspejles i uddannelsernes mål og strategier for oplæring og vurdering af de uddannelsessøgende (5). Hverken mht. viden eller færdigheder kan man lære alt, og derudover vil viden og teknikker stadig blive fornyet. Det er derfor vigtigt, at den uddannelsessøgende lærer strategier til at tilegne sig ny viden og nye teknikker samt udvikler en holdning og evne til at vurdere kvaliteten i egen praksis. Systematisk oplæring og testning af færdigheder kan medvirke til dette.

Fokus på kliniske færdigheder i den prægraduate lægeuddannelse og ikke kun på teoretisk viden er nødvendigt, og studier som Mørcke & Eikas understreger dette. Dette fokus bør afspejles i uddannelsens mål, oplæring og eksamen, bl.a. af hensyn til en effektiv postgraduat uddannelsesplanlægning.