Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag Vallgårda S.

Et omfattende værk der gennem en historisk forskningsmetodik søger svar på, hvilke folkesundhedsproblemer der kom på den politiske dagsorden og begrundelsen herfor. Bogen er et led i den danske magtudredning og beskriver magt og magtudøvelse i forhold til folkesundhed samt de anvendte begrundelser for samfundsmæssige tiltag på folkesundhedsområdet.Der gives en detaljeret beskrivelse og sammenligning mellem udvalgte aktiviteter i Sverige og Danmark i midten og den sidste del af det 20. århundrede, hvor der er fokuseret på emner som motivation, ansvarlighed og tvang. Kilde- og notematerialet er omfattende og henviser bl.a. til den parlamentariske og forvaltningsmæssige behandling af udvalgte temaer for sundhedsvæsenet som børnesundhed, graviditet, rygning, smitsomme sygdomme, aids, helbredsundersøgelser og middellevetid.Bogen belyser anvendt legitimering for de folkesundhedstiltag, som politikere og fagpersoner har gennemført. Da magtudøvelsen på folkesundhedsområdet i princippet gennemføres over for frie individer, er der i begge lande lagt vægt på at udvikle handlekompetence som en vej til at undgå sygdom og derigennem styrke den enkeltes handlefrihed og livskvalitet. Styringsteknikkerne har i begge lande haft den indbyggede dobbelthed, at man på en gang appellerer til borgernes lydighed og autoritetstro samt til deres selvstændighed og ansvarlighed.Det påpeges, at man i Danmark har lagt vægt på den individuelle adfærd (livsstil), hvor motivet er den enkeltes nytteværdi (langt liv, velbehag, succes og skønhed); det vil sige hvor sundheden bliver et mål i sig selv. I Sverige har samfundsansvar og fællesskab været i fokus, så sundhed ikke bliver et mål i sig selv, men et middel til at skabe et bedre samfund. I forlængelse heraf fokuserer svenske folkesundheds- initiativer i højere grad på samfundsregulerede levekår som bolig, trafik, forurening og andre miljømedicinske faktorer som midler til at forbedre folkesundheden.

Bogens udredning og analyse har eksplicit fravalgt at inddrage sociologisk eller politologisk metodik. Det betyder, at bogen ikke forsøger at beskrive beslutningsprocesserne eller den folkesundhedsvidenskabelige relevans, lige som effekten af foranstaltningerne ikke vurderes.

Men netop den historiske forskningsmetodes anskuelse af fortiden præget af nutidens erfaringer og forestillinger giver en facetteret fremstilling af de to landes tiltag. Det er ikke en bog, man skal søge til, hvis man stræber efter absolutte svar på, hvordan vi her og nu kan forbedre befolkningens sundhed. Så bogen er ikke et »must« i den travle klinikers håndbibliotek. Men det er en spændende afhandling, der kan styrke tvivlens nådegave hos de planlæggere, administratorer og politikere, der har den overordnede magt til at træffe beslutninger for fremtidens indsats for folkesundheden.

Århus: Århus Universitetsforlag, 2003.

299 sider. Pris: 248 kr.

ISBN 87-7934-065-2