Folkesundhed - vold og seksuelle overgreb

Fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb kan medføre kroniske helbredsproblemer. WHO betragter vold mod kvinder som et folkesundhedsproblem og peger på betydningen af viden om voldens omfang og karakter for en hensigtsmæssig primær og sekundær forebyggelse af voldsfølger (1). Regeringens voldspakke i 1994 fokuserede på gade- og ungdomsvold. I 2001 har en tværministeriel arbejdsgruppe vur- deret mulighederne for at begrænse vold mod kvinder, og der forventes en udmelding fra den nye regering om de kommende politiske initiativer. Indsatsen bør tage udgangspunkt i konkret viden om voldsmønsteret blandt mænd og kvinder, og effekten af indsatsen skal kunne måles ud fra konkrete indikatorer. Det er derfor af stor betydning, at der nu gennemføres en række landsdækkende og regionale undersøgelser af voldens omfang og karakter.

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver Brink et al vold i Århus gennem to årtier (2). Undersøgelsen er baseret på skadestuekontakter, undersøgelser af voldsofre på Retsmedicinsk Institut i Århus og politianmeldte voldsepisoder blandt indbyggere i Århus politikreds. Siden 1981 har forskningsgruppen gennemført en ensartet dataindsamling, der gør det muligt at analysere udviklingen i voldens omfang og karakter. De århusianske data og tilsvarende data fra skadestuer i Odense og Esbjerg (3, 4) viser, at der ikke er sket en stigning i volden bedømt ud fra skadestuekontakter. Brink et al påviser tværtimod, at raten af voldslæsioner i Århus er faldet betydeligt: fra 7,5 per 1.000 indbyggere per år i 1986-1987 til 4,6 per 1.000 indbyggere per år i 1999-2000. Faldet skyldes færre henvendelser for voldsskader blandt mænd, mens hyppigheden blandt kvinder er nogenlunde uændret. Der er en overrepræsentation af udlændinge blandt de voldsramte i Århus, men trods en stigning i andelen af indvandrere i befolkningen, er omfanget af registreret vold i Århus faldet i løbet af de seneste 10-15 år. Det er blandt andet et vigtigt resultat i relation til den politiske debat om indvandringens betydning for voldsmønsteret i Danmark. Brink et al finder også, at der ikke er noget, der tyder på, at volden er blevet grovere gennem årene, kun én ud af ti læsioner var en følge af grov vold.

Tilsvarende landsdækkende data findes desværre ikke. Kriminalstatistikken har hidtil ikke medtaget oplysninger om køn, alder eller voldstype, men det ændres i 2002. Der er også andre muligheder for nationale data om vold. Siden 1995 har Landspatientregisteret (LPR) rummet oplysninger om alle skadestuekontakter i Danmark registreret på kontaktårsag, det vil sige sygdom og relaterede helbredsproblemer, ulykker, vold eller selvforskyldte skader. Ved registrering af skader benyttes den nordiske klassifikation af eks- terne årsager til skader (NOMESCO). Klassifikationen rummer ud over koder for læsionernes art (ulykker, forsætlig vold og selvforskyldte skader) også koder, som kan præcisere mekanismen bag læsionens opståen og stedet, hvor læsionen indtraf. Statens Institut for Folkesundhed gennemfører for tiden en analyse af validiteten af LPR-data om vold. I undersøgelsen indgår der efterregistrering af oplysninger om skadestuekontakter i 2000 på de fem skadestuer, der rutinemæssigt indsamler data til Ulykkesregisteret, og en sammenligning med LPR's data om de samme kontakter. Undersøgelsen vil formentlig give anledning til anbefalinger til LPR-registreringen. Kombinationen af de fremtidige detaljerede oplysninger i kriminalstatistikken og LPR-data vil give mulighed for løbende at følge voldsmønsteret i Danmark på landsplan og regionalt. Statens Institut for Folkesundhed har i den seneste sundheds- og sygelighedsundersøgelse i 2000 medtaget en række spørgsmål om udsættelse for vold for at kunne vurdere sammenhænge mellem vold, sygelighed og brug af sundhedsvæsenet. Undersøgelsen omfatter også den skjulte vold, dvs. de voldstilfælde, som hverken registreres af politiet eller behandles i sygehusvæsenet. Den giver således et mere fuldstændigt billede af voldsproblematikken.

Brink har tidligere beregnet voldens direkte økonomiske omkostninger (5). Vold er dyrt for samfundet. De udgifter, der skyldes senfølger af volden, kan formentlig reduceres ved en forbedret primæromsorg for voldsofre, og erfaringerne er, at der er et stort behov herfor. Voldtægtscenteret på Rigshospitalet har i løbet af 1 år været kontaktet af knap 400 kvinder. Det er væsentligt flere, end hvad der kunne forventes ud fra tidligere års politianmeldte voldtægtssager. Brink et al's undersøgelser i Århus var en væsentlig årsag til, at landets første modtagelse for voldtægtsofre blev etableret på Århus Amtssygehus. Gruppen peger i dette nummer af Ugeskriftet på, at det bør være en vedvarende opgave for sundhedsvæsenet at belyse volden og at bidrage til at forebygge volden. Det bør ikke alene omfatte primær forebyggelse, men også forebyggelse af senfølger af vold. Det er håbet, at den nye regering vil bevilge budget til, at voldsofre fremover kan tilbydes en kompetent tværfaglig rådgivning og opfølgning i det danske offentlige sundhedsvæsen.

Litteratur