Skip to main content

Forbedrede behandlingsmuligheder af aldersrelateret maculadegeneration

Merete H. Hansen, Kelvin Kamp Mortensen & Anne Katrin Sjølie

2. nov. 2005
3 min.

De seneste tre år er der inden for oftalmologien sket en markant udvikling i behandlingen af aldersrelateret maculadegeneration (AMD). Hvor man tidligere kun havde mulighed for behandling med termisk, destruktiv laser, er der nu kommet en mere skånsom behandling.

AMD medfører tab af læsesyn og er den væsentligste årsag til social blindhed hos ældre i Danmark. Årsagen til AMD er fortsat uafklaret. Kun alder og genetisk disposition er sikre kendte risikofaktorer. Flere andre faktorer, såsom rygning, er under stærk mistanke, men endeligt bevis foreligger endnu ikke.

Der findes to former for AMD. Den tørre form, med druser eller atrofi, der udgør ca. 90%, giver typisk langsomt progredierende synstab over 10-20 år. Den eksudative form, hvoraf de fleste har koriodale neovaskularisationer, udgør ca. 10%, og giver et hurtigt og udtalt synstab, hvor læsesynet helt går tabt over uger til måneder.

Det er den eksudative form man på nuværende tidspunkt har behandlingstilbud til.

Fotodynamisk terapi

I Danmark indførte vi for tre år siden fotodynamisk terapi til behandling af den eksudative form for AMD. Behandlingen er en totrinsbehandling, hvor der først indgives et fotosensibiliserende stof i.v. (verteporfin), og efterfølgende belyses retina med en nontermisk laser, hvorved det fotosensibiliserende stof aktiveres og bliver cytotoksisk. Behandlingen har til formål at lukke den subfoveale neovaskularisation uden at skade retina. Det fotosensibiliserende stof bindes til low density lipoprotein (LDL)-molekylerne i blodet, og da den subretinale neovaskularisation har øget antal LDL-receptorer, ophobes det fotosensibiliserende stof her, og det er muligt at foretage en selektiv behandling med kun lille påvirkning af retina og dens kar. Okklusionen af den neovaskulære membran er kun temporær, og 4-12 uger efter behandlingen vil karrene i den neovaskulære membran åbne sig igen. Behandlingen skal derfor normalt gentages hver tredje måned til at starte med, og efter 1-2 år med længere interval.

Fotodynamisk terapi (PDT) kan begrænse synstabet og begrænse udbredelsen af AMD.

Medicinen er dyr (ca. 11.000 kr. pr. behandling), og de gentagne undersøgelser og behandlinger er ressourcekrævende. Vores erfaring med behandlingen er, at den er god, når de rigtige patienter findes og behandles i tide, altså hurtigt efter symptomdebut. Symptomerne er typisk ret pludseligt opståede metamorfopsier (billedforvrængninger), en mørk plet midt i synsfeltet og påvirkning af læsesynet.

Det er vigtigt at vide, at det syn, der er gået tabt, ikke kan genvindes. Patienterne skal derfor hurtigst muligt efter symptomdebut undersøges hos en øjenlæge, idet resultatet efter behandling vil være bedst, hvis behandlingen startes, inden synstabet er blevet alt for udtalt.

Ifølge Dansk Oftalmologisk Selskabs retningslinjer vil der være omkring 500 patienter, der er egnet til PDT-behandling pr. år i Danmark.

På nuværende tidspunkt er det kun en mindre del af patienterne med AMD, der kan tilbydes behandling. Der forskes for tiden meget inden for området, blandt andet undersøges laserbehandling i form af transpupillær termoterapi, subtenonale og intravitreale injektioner med antiangiogene farmaka, ligesom man undersøger forskellige kombinationer af de nye behandlingsmetoder og endelig operativ behandling af få patienter.

Endeligt dokumenteret effekt har vi indtil videre kun for PDT-behandlingen, men forhåbentlig vil vi kunne øge behandlingsmulighederne i de kommende år med nogle af de nye metoder, således at endnu flere patienter med AMD vil kunne behandles.



Reprints: Merete H. Hansen , Øjenafdeling E, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense.