Forbedret kræftbehandling - men også i morgen?

I 2001 var Mike Richards, leder af Englands cancerbehandlingsprogram, på besøg hos sine svenske kollegaer for at præsentere den netop vedtagne engelske cancerplan. Han ville gerne høre svenskernes vurdering af de nye engelske tiltag. Svaret fra de svenske værter kom prompte: De ting har vi gjort siden 1972!

»Så forstod jeg bedre, hvorfor svenskernes behandlingsresultater var så meget bedre end vores. De har 28 års forspring«, lød det fra Mike Richards på »Copenhagen Conference on cancer services 2010«, som blev afholdt den 28. januar i Den Sorte Diamant.

Konferencen samlede læger, forskere, patientorganisationer og embedsmænd fra flere europæiske lande samt bl.a. Canada og Australien for at udveksle erfaringer med at organisere og forbedre national og regional cancerbehandling. Ved konferencens start erklærede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, at behandling af cancer er hans måske største prioritet.

Mike Richards' besøg i Sverige rummer omtrent essensen af konferencen: Ja, der er forskel på, hvor gode lande er til at behandle cancer, men man kan lære af hinanden, hvis politikerne ønsker det og vil betale for det. Og hvis man i øvrigt kan få alle relevante faggrupper med i et såkaldt »multidisciplinært samarbejde«. Svenskerne, som i årevis har haft nogle af de bedste behandlingsresultater, er nu i gang med en cancerstrategi, som skal række helt frem til 2030. Men også en række andre lande kunne på konferencen berette om fremskridt i regional og national cancerbehandling - i hvert fald for visse cancertyper.

Flere cancertilfælde i vente

Skotland har døjet med nogle af Europas dårligste behandlingsresultater, men en mere samordnet og systematisk indsats har ført til markante forbedringer. F.eks. er overlevelsesprocenten det første år efter diagnose løftet fra 24,2 pct. til 37,5 pct. Danmark har med den seneste canceraftale fra 2007 nedbragt ventetiderne fra henvisning til 1. behandling fra 28 til 19 dage (kolorektal cancer). Spørgsmålet er, om man kan fortsætte forbedringerne: Kan man bevare den politiske bevågenhed, når forbedringerne er en realitet, og mange andre områder råber på øgede resurser?

Ifølge prognoserne vil både den danske og den udenlandske forekomst af cancer stige, dels pga. befolkningstilvækst, dels fordi levetiden øges. Forebyggelse bliver derfor endnu vigtigere og vil angiveligt få en fremtrædende plads i den kommende danske cancerplan, som snart lanceres. WHO skønner, at en tredjedel af alle cancertilfælde kan forebygges ved ændret livsstil. Systematisk screening er ifølge en international undersøgelse af behandlingen af kolorektal cancer også kosteffektiv, fordi man vil finde en række tilfælde af cancer i en tidlig, præsymptomatisk fase.

Men som aktør i et system med ansvar for cancerbehandling er man altid underlagt de herskende politiske vinde, lød det fra flere konferencedeltagere:

»For fem år siden var der stor debat om ventetider på behandling i Ontario. Der blev bevilget penge, og vi fik løst nogle af problemerne, men ikke alle. Når man arbejder inden for sundhedsvæsenet, er man afhængig af politisk bevågenhed, og når behandlingsresultaterne bliver bedre, risikerer man, at politikerne vender deres interesse andre steder hen«, sagde Carol Sawka, underdirektør ved det kliniske cancerprogram i Canadas Ontario-provins.

At økonomi og politisk velvilje er afgørende, var også vurderingen fra Jesper Fisker, direktør i Sundhedsstyrelsen:

»Tidligere har produktion og effektivitet været i højsædet, men nu er det også kvalitet, som er udfordringen. Jeg tror ikke, man kan opnå de ønskede kvalitetsmål uden at tilføre sundhedsvæsenet flere resurser«, sagde han og udløste spontane klapsalver.

Cancerplan 3 - til sommer

I løbet af sommeren fremlægger Sundhedsstyrelsen den tredje officielle danske cancerplan. På konferencen blev sløret løftet for fokusområderne:

· Forebyggelse

· Tidlig diagnose

· Rehabilitering

· Palliativ indsats

· Patientinddragelse

Konferencens indlæg er tilgængelige på www.sst.dk/English/Cancerconference2010.aspx