Fordele ved højt sygefravær

»Vi må nok indstille os på, at sygefraværet ikke bare kan nedbringes til tidligere tiders niveau. Det er naivt at tro, at en højere grad af fastholdelse af de mere sårbare grupper på arbejdsmarkedet ikke har omkostninger«, mener administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk klinik og Socialmedicinsk klinik på Aalborg Sygehus, Jens Peter Johansen.

Han ser opsvinget og den højere beskæftigelse som et bud på en forklaring af de mange ekstra sygedage, der optræder i løn- og personalekontorernes opgørelser.

Alene i Nordjyllands Amt har der været en stigning i sygefraværet inden for det offentlige på 10 procent inden for få år, og Dansk Arbejdsgiverforening offentliggør ultimo september en rapport, der ligeledes sætter fokus på det stigende fravær. Der findes dog ikke data, der konkret kan forklare udsvinget.

Jens Peter Johansen efterlyser da også, at der afsættes ressourcer til en afdækning af problemstillingen. Men han tør på den anden side godt komme med et par forklaringsmodeller.

»Det er ganske uden videnskabeligt belæg. Mine hypoteser bygger på erfaring fra klinikken. Men jeg er relativt sikker på, at vi har med især to faktorer at gøre. Først og fremmest er det en bivirkning af noget ganske positivt. Der er gennemført flere initiativer for arbejdsfastholdelse gennem en årrække, og den har resulteret i mindre udstødning fra arbejdsmarkedet. Det kan vi se helt konkret via lavere arbejdsløshed og færre helbredsbetingede førtidspensioner. Man fyrer ikke længere per automatik efter 120 sygedage, og man forsøger i videst muligt omfang at omplacere og fastholde medarbejderne. Det betyder, at man beholder en mere sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, og denne gruppe har simpelthen en lavere tærskel for sygemeldinger«, siger Jens Peter Johansen.

Større psykisk pres

Arbejdsmedicineren mener dog også, at det er blevet hårdere at være offentligt ansat. Ikke fordi der er færre hænder til at gøre arbejdet, for det er der ikke - snarere fordi kontakten til borgerne er blevet mere belastende.

»Det handler om psykisk pres. Vi oplever det jo i stigende grad inden for sygehussektoren, hvor den i øvrigt positive bevidstgørelse blandt patienterne koster mange ressourcer. Det er fint, at folk slipper den gamle autoritetstro i forhold til at være for eksempel patient, men det stiller meget store krav til medarbejderne, fordi brugerne er mere kritiske og problematiserende. Vi kan se det på det store antal klagesager. Det gør det stressende at arbejde inden for den offentlige sektor. På arbejdsmedicinsk klinik oplever vi en stigende tendens til nedslidning på grund af psykisk stress. Det gælder i særlig grad lærere, pædagoger og socialrådgivere, men det gælder også medarbejdere fra sundhedssektoren«, siger Jens Peter Johansen, der siger, at sygefraværet i meget høj grad har social slagside.

»Det er ikke lægerne, der melder sig syge, selv om det er dem, der får patientklagerne. Jo længere nede i hierarkiet, jo flere sygedage«, siger Jens Peter Johansen.

Skruen hårdt strammet

Jens Peter Johansen mener ikke nødvendigvis, at man kan nedbringe det store sygefravær væsentligt.

»Jeg mener, at hovedforklaringen er fastholdelsen af de mere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og derfor tror jeg, at det er en bivirkning, man i en vis udstrækning må leve med. Men jeg mener, at området er for dårligt belyst, og at man bør overveje, om man har strammet skruen for hårdt over for de svageste grupper på arbejdsmarkedet. Man bør overveje, om man har haft så voldsomt fokus på arbejdsfastholdelse, at der er nogen mennesker, der lever under for belastende vilkår«, siger Jens Peter Johansen, der også mener, at man må i gang med at snakke mere kvalitet i ledelsen, når det gælder disse emner.

»Der er efterhånden mange erfaringer, der viser, at der er lavere sygefravær på arbejdspladser, hvor ledelsen viser engagement og interesse i sine medarbejdere. Skal man fortsat fastholde, må man også inden for det offentlige arbejde mere bevidst på dette område«, siger Jens Peter Johansen, der henviser til et projekt på Aalborg Sygehus' medicinske afdeling, der efter en toårig projektperiode kunne kvittere med et fald i sygefraværet på 16 procent.

Kulturbærende fraværssamtaler

Medicinsk afdeling, der beskæftiger omkring 600 medarbejdere, deltog i et projekt, der var initieret af sundhedsfremmeafdelingen i Nordjyllands Amt.

Socialrådgiver Jane Springborg var projektleder, og hun siger, at det væsentligste redskab var fraværssamtaler, hvor samtlige medarbejdere med fravær over en vis rate blev kaldt til samtale med den nærmeste leder og tillidsrepræsentanten - samt hende selv.

»Det var naturligvis grænseoverskridende for mange, men vi overvandt relativt hurtigt modstanden blandt medarbejderne, fordi der blev erfaring for, at samtalerne blev konstruktive. Vi brugte megen tid på at afdække både fysiske og psykosociale årsager til sygefraværet og på at finde løsninger, der kunne bruges af det enkelte individ. Det kunne være omplacering i afdelingen, det kunne være deltid i en periode med store personlige udfordringer på f.eks. hjemmefronten, og det kunne også bare være en ressourcesnak, hvor vi sammen fandt nye strategier til at mestre manglende trivsel på arbejdspladsen«, fortæller Jane Springborg, der mener, at forløbet i høj grad blev kulturbærende.

»Man kan jo opleve, at et afsnit er så hårdt presset, at folk går ned på skift, og at den eneste måde, man kan overleve på, er ved at sygemelde sig. Så opstår der en negativ cirkel, hvor der altid mangler nogle stykker i alle vagter, og hvor de, der møder op, er ekstremt belastede. Hér kan man vende en negativ udvikling ved at afdække problemerne og aftale fælles strategier som f.eks., at man kun sygemelder sig, hvis man er ganske alvorligt syg - på den måde kan man i fællesskab aflaste et for presset arbejdsmiljø«, siger Jane Springborg, der også mener, at fraværssamtalerne generelt giver medarbejderne en oplevelse af at blive set og af at føle sig nødvendige i fællesskabet, og at dette er en motiverende faktor i sig selv.

Kræver lederuddannelse

Jane Springborg mener dog ikke, at man bare kan indføre fraværssamtaler uden forberedelse.

»Det kræver, at man som ledelse er klædt på. Man skal kunne varetage den personlige samtale, så medarbejderen ikke føler sig mistænkeliggjort og går i modstand. Konceptet kræver også et generelt højt informationsniveau, så medarbejderne føler sig trygge. Det er banalt, men det handler om tillid frem for kontrol, « siger Jane Springborg, der ikke har regnet på, hvad der ville være af besparelser, hvis man generelt indførte konceptet over hele Aalborg Sygehus.

»Men det er store penge. I den periode medicinsk afdeling oplevede et fald i sygefraværet på 16 procent, steg fraværet i resten af huset med syv procent. Og med et sygehus med omkring 4.000 medarbejde re er det rigtig mange personaletimer, vi taler om«, siger Jane Springborg.

To yderligere afdelinger på Aalborg Sygehus er p.t. ved at implementere det koncept, som blev udarbejdet i forbindelse med projektet på medicinsk afdeling.

Jens Peter Johansen mener klart, at den slags initiativer er et stort skridt i den rigtige retning.

»Man kan sige, at hvis man vil ,fastholde fastholdelsen`, må man tage ansvar for og forholde sig til, at man har flere sårbare medarbejdere på arbejdspladserne, og at de kan have andre behov. Man skal bare passe på, at vi ikke hele tiden går projektvejen, så initiativerne og alle de gode intentioner falmer og svinder hen igen, når projektet er afsluttet«, siger Jens Peter Johansen.