Forebyggelse -det er noget, vi tror på

Der er evidens nok for, at man bliver sundere af f.eks. at spise sundt og bevæge sig. Altså resultatet af forebyggelse. Men der er ikke særlig god evidens for selve forebyggelsen - de redskaber, der kan anvendes for at få mennesker til at ændre adfærd.

Nu, hvor kommunerne i forbindelse med strukturreformen har fået ansvar for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme, står de derfor ikke i nogen god udgangsposition.

»Vi undersøgte grundigt, hvad vi ved om de forskellige indsatsområder, men vi fandt hurtigt ud af, at der ikke er evidens for særlig meget. Ingen har ret meget viden om forebyggelse«, sagde sundhedskoordinator i Gladsaxe Kommune, Morten Ørsted-Rasmussen til Ugeskrift for Læger i oktober sidste år.

Men noget ved man dog - f.eks. er der fra adskillige undersøgelser evidens for, at rygestopkurser virker.

Og generelt ligner det en sandhed, at vil man gerne have et andet menneske til at ændre adfærd, er det en god ide at engagere og involvere vedkommende. Gå i dialog. Samtale mellem mennesker kan virke særdeles godt - også på forebyggelsesområdet.

Det kan man f.eks. se af »Sundhedsprojekt Ebeltoft«, hvor en række borgere i Ebeltoft fik generelle helbredsundersøgelser og samtaler i almen praksis med fokus på forebyggelse, mens andre ikke fik. Her faldt antallet af mennesker med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme kraftigt blandt de borgere, som havde været til tjek og samtale hos lægen.

Den ide ligger også til grund for den nye forebyggelseskonsultation, som blev indført i de praktiserende lægers seneste overenskomst.

Gå bare i gang

Men at der ikke foreligger evidens i videnskabelig forstand, behøver ikke betyde, at man slet ikke skal gøre noget. Tværtimod, mener Torben Jørgensen, ledende overlæge fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital.

Man kan jo passende sætte sine initiativer i gang sammen med forskere for netop at få skabt den evidens, der i så graverende grad mangler, mener han.

Og så er der alt det »udenoms«-sundhed, som kommunerne kan sætte ind over for.

»Man kan for eksempel sige, at på vores skoler vil vi ikke have slik og sodvand«, siger han.

Desuden skal man nok også lade være med at lade sig gå alt for meget på af, at opgaven kan være op-ad-bakke.

Torben Jørgensen fortæller om et studie, der viste, at en indsats for at bringe hjerte-kar-sygdomme ned nok gav pote umiddelbart, men få år efter var deltagerne tilbage i samme livsstil som førhen. Alligevel viste der sig senere et fald i sygdomstilfældene.

»Hvis man har holdt pause [fra den dårlige livsstil, red.] i fem år, falder hjertesygdommene. Det nytter alligevel, selv om man ikke kan holde det«, siger han.

Sundhedsprofiler

Baggrunden for at sætte forebyggelsestiltag i gang, uanset at der er begrænset evidens, er til gengæld vigtig. Derfor har flere regioner og kommuner sat gang i arbejdet med at lave såkaldte sundhedsprofiler - altså en kortlægning af, hvor sund eller usund befolkningen er.

I Region Midt har Center for Folkesundhed f.eks. lavet en sådan sundhedsprofil af hele regionen samt af de enkelte kommuner [1]. Hovedfokus ligger på kroniske sygdomme og KRAM-faktorerne - dvs. kost, rygning, alkohol og motion.

»Nu holder vi møder med de enkelte kommuner, hvor vi diskuterer, hvad de kan satse på«, siger hovedforfatteren, sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen.

De konkrete tiltag vil i høj grad afhænge af profilen for netop den pågældende kommune. Og der kan være store forskelle. Viser undersøgelsen, at kommunen f.eks. har en høj forekomst af rygere, vil der være god ræson i at sætte ind der, mens det i en anden kommune måske er ryglidelser, som er det store problem.

Men der er også gennemgående temaer, som undersøgelsen har påvist.

»Der er f.eks. rigtig mange lidelser i bevægeapparatet. Og det har nok overrasket os lidt, at der var så mange psykiske lidelser. Især det, vi kalder de forbigående psykiske lidelser - de tunge har man større kendskab til - men angst og depression er oftest noget, man behandles for hos sin praktiserende læge, og som ikke når ind i sygehusvæsenet«, siger Finn Breinholt Larsen.

Forfatterne har også sat fokus på udvalgte brancher, hvor det især er jern og metal, bygge og anlæg, transportbranchen samt hotel- og restaurationssektoren, som er særligt udsatte.

Den type af viden kan danne basis for et samarbejde mellem kommune og arbejdspladser - såvel kommunale som private.

Men undersøgelsen står ikke alene. Det er aftalt at kigge på regionen - og kommunerne - igen om fire år for at se, hvordan sundhedstilstanden måtte have udviklet sig.

»Det er meget, meget vigtigt. Dette her er et redskab, man kan måle med og sammenligne. Man kan ikke nødvendigvis sige, hvad der er direkte skyld i en ændring i sundhedstilstanden - der kan være mange faktorer, som påvirker den - men man kan få nogle pejlemærker«, siger Finn Breinholt Larsen.

Kildeliste : 1.Hvordan har du det?, Center for Folkesundhed, november 2006.

Spørgsmål til Torben Jørgensen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed,Glostrup Hospital

Hvordan forebygger man?

»Der er massestrategien, hvor man f.eks. forsøger at få folk til at holde op med at ryge eller spise mindst tre gange frugt og grønt hver dag. Så er der højrisikostrategien. Det foregår gerne ved screening - for højt kolesteroltal, rygning m.v. - hvor man så siger, at dem med de høje tal, skal man gøre noget ved. Og endelig er der miljøstrategien. Det er lovgivning og regulering. F.eks. ved at man gør de rigtige ting nemme og billige«.

Hvad virker bedst?

»Ved massestrategien kan evidensen diskuteres. Man kan se, at forekomsten af rygning falder. Så det virker. Men hvorfor virker kampagner mod fedme så ikke? Det er tvivlsomt, om massestrategien kan stå alene. Interventioner over for højrisikogrupper - her er studierne ofte dårligt designede og mangler også tit den teoretiske ramme. Vi har et stort studie med 61.000 mennesker i gang, hvor 13.000 er interventionsgruppe og de 48.000 kontrolgruppe. Vi screener så for højrisiko og giver dem med den høje risiko livsstilssamtaler, rygestophold, kost- og motionsrådgivning. Er de efter et år stadig i højrisiko, gør vi det en gang til. Er de det også efter tre år, tager vi turen en gang til osv. - vores femårstal er på trappen. Vi kan se ændring på en række parametre som rygning og kost. Og mænd bevæger sig fysisk mere, men ikke kvinder. Så der sker nogle ændringer. Men det virkeligt vigtige er, om der kommer mindre forekomst af hjerte-kar-sygdomme efter ti år i forhold til kontrolgruppen«.

Og miljøstrategien?

»Miljøstrategien har virket hele tiden. Bare et eksempel: Omkring 1910-1912 drak danskerne i snit 12 liter alkohol om året. Så blev afgifterne sat op, og forbruget faldt til 3-4 liter. Dødeligheden faldt. Nu er der slækket på afgifterne igen. Danskerne drikker igen 12 liter, og alkoholdødeligheden er steget«.

Hvorfor er det så vigtigt med evidens?

»Det er præcis lige så vigtigt at evidensbasere forebyggelse som behandling - måske vigtigere. Tænk på vuggedøden, hvor man anbefalede, at spædbørn skulle ligge på maven. Man tog den forkerte beslutning uden at vide det. Det er vigtigt at monitorere«.

Hvad virker inden for KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion)?

Kost

»Der findes meget viden om betydningen af kost for helbred og sundhed, ligesom der er relativ enighed om, hvad sund kost består af. Samtidig findes der imidlertid meget lidt viden om, hvilke interventioner der fremmer sund kost blandt såvel børn som voksne og ældre« [1]. Er overvægt problemet, er der nok viden om, hvordan man kan få f.eks. børn til at tabe sig, men ikke, hvad der skal til for at få dem til at fastholde vægttabet på længere sigt.

Rygning

Hjælp til selvhjælp virker, især hvis den er målrettet frem for generel. Individuel rådgivning fra f.eks. læger eller rygestopinstruktører har en positiv effekt, og det har brug af nikotinplaster og lignende også. Rygeforbud på arbejdspladsen mindsker selvfølgelig rygningen - også den passive - på jobbet, mens det er uklart, om de også medfører, at flere lægger tobakken helt på hylden. Det er også uklart, hvordan interventioner på skoler og i lokalsamfundet virker [1].

Alkohol

Generelt sagt drikker folk mindre, når det bliver sværere at få fat i alkohol. Men man ved ikke, om f.eks. alkoholforbud på arbejdspladser mindsker forbruget i det hele taget. Envejsoplysningskampagner virker ikke, men programmer, hvor modtageren inddrages, virker bedre. Interventioner på skoler virker beskedent [1]. Måske skal der mere overordnede ting til. For eksempel noterer Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af 11-15-åriges livsstil [2] et fald i alkoholforbruget og tilskriver det et forbud mod salg af alkohol til unge under 16.

Motion

»Til trods for den righoldige evidens om de sundhedsmæssige fordele forbundet med motion er der kun identificeret meget begrænset viden om effektive metoder til at få såvel inaktive som moderat fysisk aktive personer til at blive mere fysisk aktive« [1]. Studier fra USA tyder på, at påvirkninger, som opfordrer til noget nemt - f.eks. gåture - som man kan gøre uden brug af diverse udstyr, har størst chance for at virke. Især hvis man følger op på dem.

Kildeliste